Morgendagens børne- og ungeliv

Som opfølgning på arbejdet med den ny skolestruktur og på kommunens ny Udviklingsstrategi er der igangsat en række projekter med det overordnede formål, at elevernes faglige udbytte af folkeskolen øges, at 95 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og at der sker en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Målene skal nås gennem en tværgående indsats på hele 0-18-årsområdet – dvs. i samspil mellem dagtilbud, skoler/SFO og klubber. Derfor har indsatsen fået overskriften "Morgendagens børne- og ungeliv" (tidligere kaldt "Morgendagens dagtilbud, skole og klub"). Du kan læse mere om formål og konkrete aktiviteter på disse sider.

 

Seks anbefalinger

Byrådet har på byrådsmødet i april 2012 vedtaget seks anbefalinger for den videre indsats på 0-18-årsområdet:

  1. Ledelse skal styrkes. 
  2. Refleksion og helheds-tænkning skal styrke børnenes faglige resultater og alsidige udvikling. 
  3. Samarbejdet om børns læring og udvikling i hverdagen skal styrkes. 
  4. Sprog og læsning i dagtilbud, skole/SFO og klub skal struktureres. 
  5. Samarbejdet med forældrene skal styrkes. 
  6. Der skal ske et fag-fagligt kompetenceløft, og der skal være fokus på ungdomsuddannelse.

De seks anbefalinger vil blive realiseret i de næste tre år gennem forskellige initiativer. Nogle af disse fastlægges i kølvandet på to analyser, som er sat i gang: Nemlig en analyse af ”Morgendagens skole” og en analyse af specialundervisnings-området. De to analyser udgør også forarbejdet til en ny børne- og ungepolitik, som udarbejdes i 2012-2013. 

 

Morgendagens dagtilbud

Som led i indsatsen er iværksat projektet "Morgendagens dagtilbud", hvor der bl.a. skal arbejdes med indhold (”hvad er høj kvalitet i børns daginstitution og dagpleje?”), ledelse og fysiske rammer. Det sker med afsæt i forskning, der viser, at dagtilbuddene gør en helt afgørende forskel for muligheden for uddannelse til alle, og i Høje-Taastrup Kommune har vi gode muligheder for at arbejde med dette, da næsten alle børn går i dagtilbud. 
 

Fremtidens klub

Tilsvarende er iværksat projektet ”Fremtidens klub”, hvor ledere, bestyrelser, medarbejdere og medlemmer giver bud på, hvordan fremtidens klub ser ud – bl.a. hvordan klubberne understøtter, at 95 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og hvordan fremtidens klub arbejder mere lokalt i samarbejde med idræts- og foreningsliv og er en del af den brede indsats også for børn og unge, der ikke går i klub.

 

Tværgående lederforum

Der er etableret et tværgående lederforum for hele 0-18-årsområdet, som skal være med til at realisere anbefalingerne. Processen får også input fra en følgegruppe med tillidsrepræsentanter fra de faglige organisationer, der repræsenterer medarbejderne på 0-18-års-området. 
 

Nyt Institutions- og Skoleråd

Tilsvarende har Byrådet besluttet at oprette et Institutions- og Skoleråd bestående af formændene for kommunens område-bestyrelser, klub-bestyrelser og skole-bestyrelser. Desuden er byrådets Institutions- og Skoleudvalg medlemmer af Institutions- og Skolerådet.

Rådet kan drøfte aktuelle temaer inden for 0-18-årsområdet, der skaber kvalitet og helhed for børnene i morgendagens dagtilbud, skole/SFO og klub, og give input til Institutions- og Skoleudvalgets politiske arbejde og beslutninger.

 

Billedfrise: Morgendagens daginstitution, skole og klub.

 

Senest opdateret: 13. marts 2013
Kommenter siden
Tip en ven
Abonnement
Udskriv
Få siden oplæst
Vis indhold med lille skriftstørrelse
Vis indhold med mellem skriftstørrelse
Vis indhold med stor skriftstørrelse
Ansvar for denne side:
Institutions- og Skolecenter
Bygaden 2
2630 Taastrup
Tlf.:
43 59 10 00
Fax:
43 59 10 02