Klima, miljø og energi
  • Få siden oplæst

Bjørneklo og andre uønskede arter

Der findes flere uønskede og invasive plantearter i Høje-Taastrup Kommune. Invasive arter er et relativt nyt begreb. Det dækker over plante- og dyrearter, der er blevet flyttet af os mennesker fra en del af verden til en anden, og her udkonkurrerer de vores naturlige arter.

I øjeblikket udgør kæmpe-bjørneklo, gyldenris og pileurt formentlig det største problem i kommunen. Derfor har vi valgt at fokusere på disse arter først. Der er dog kun pligt til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo.

Kæmpe-bjørneklo

Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en indført plante, der ingen naturlige fjender har i den danske natur. Den er et stort problem, fordi den har en enorm formeringsevne. Den kan sætte op til 20.000 spiringsdygtige frø om året. Samtidig er bjørnekloens saft giftig for mennesker.

Kæmpe-bjørneklo har en meget kraftig vækst i foråret, og den har en tendens til at danne meget tætte bevoksninger, der udkonkurrerer al anden vegetation, hvor den vokser. Planten udgør derfor en alvorlig trussel mod mange af de danske arter og naturområder.

Se på kortet, hvor bjørneklobestandene findes i Høje-Taastrup Kommune  

Kæmpe-bjørneklo er giftig- tag dine forholdsregler

Bjørnekloens saft er giftig for mennesker. I kombination med sollys kan det give alvorlige brandsårs lignende skader på huden, som kan være flere år om at hele. 

Når du bekæmper bjørneklo er det vigtigt, at du ikke kommer i kontakt med planten. Det svier ikke at få plantesaft på huden. Husk derfor at tildække din hud og brug både handsker og tøj, der ikke opsuger saften. Hvis du får plantesaft på huden, skal man inden 20 minutter, vaske hudområdet med vand og sæbe, og huden skal beskyttes mod sollys i mindst 48 timer.  

Indsatsplan mod kæmpe-bjørneklo

Kæmpe-bjørneklo kan kun bekæmpes gennem en fælles indsats fra grundejere, landbrug og kommune. Høje-Taastrup Kommune har derfor vedtaget en Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, som pålægger såvel kommunen som private lodsejere at bekæmpe planten.

Hvad gør kommunen og hvad skal du gøre

Kæmpe-bjørneklo kan kun bekæmpes gennem en fælles indsats. Det er et krav at alle bjørneklobestande skal bekæmpes i kommunen uanset om de er i offentligt eller privat eje. 

På alle kommunalt ejet arealer bekæmpes kæmpe-bjørneklo uden brug af sprøjtemidler. Det betyder at bestande af kæmpe-bjørneklo bekæmpes ved metoder som opgravning, rodstikning, slåning, skærmkapning eller ved afgræsning med dyr.

Ud over de kommunale arealer er der også arealer, der plejes af staten, bl.a. langs motorveje og jernbanestrækninger.

Hvad skal du gøre

Som borger har du pligt til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på din ejendom. 

Bjørneklo er hurtig fremme om foråret, og allerede sidst i marts begynder planten at komme til syne.

En god indsats så snart planterne begynder at komme frem, vil gøre det lettere at holde trit med bjørnekloen og få den nedkæmpet. Et godt råd for at komme kæmpe-bjørneklo til livs er at gennemgå bestanden hver 2.-3. uge. Midt i juni begynder kæmpe-bjørnekloen at blomstre, så husk sommerferieafløser. Også årene efter at bjørnekloen er udryddet, er det vigtigt at holde øje med lokaliteten.

Kommunen fører tilsyn

Kommunes Teknik- og Miljøcenter vil løbende hen over vækstperioden fører tilsyn med et bredt udsnit af kæmpe-bjørneklobestande for at kontrollere, at indsatsplanens bestemmelser overholdes.

Ejere, der ikke overholder indsatsplanens tidsfrister for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, vil modtage et påbud om bekæmpelse, med frist på 14 dage. Er bestanden ikke bekæmpet tilstrækkeligt, kan der gives en bøde svarende til den omkostning det vil være at fortage den rette bekæmpelse. Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo (BEK nr. 862 af 10.09.2009).

Tidsfrister for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Ejere og brugere af arealer med kæmpe-bjørneklo skal foretage mindst fire bekæmpelsesindsatser i vækstsæsonen. Når planterne er bekæmpet helt, følger ejer og brugere op med at tilse arealerne for eventuelt oversete og nye planter i henhold til bekæmpelsesfristerne. 

Bekæmpelsesfrister for kæmpe-bjørneklo:

1. bekæmpelse skal være foretaget senest den 1. maj

2. bekæmpelse skal være foretaget senest den 1. juni

3. bekæmpelse skal være foretaget senest den 1. juli

4. bekæmpelse skal være foretaget senest den 15. august.

Ingen planter må gå i blomst og sætte frø.

Hvordan bekæmper du kæmpe-bjørneklo

Vil du undgå nytteløs bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo? Find ud af hvilken bestand du har og vælg herefter den eller de metoder, der er mest effektive i din situation. 

Fakta om bjørneklo

  • Bjørneklo er en 2-flerårig plante, som dør efter frøsætning.
  • De første par år bruger planten på at samle næring og energi i roden. 
  • Bjørneklo er hurtig fremme om foråret og allerede sidst i marts viser planten sig.
  • Omkring midt i juni begynder kæmpe-bjørneklo at blomstre. 
  • Unge nyspirede planter har runde lappede blade. De ældre blade er mere dybt fligede blade.  

Gør din indsats effektiv

Når det handler om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo er kodeordene grundighed, systematik og vedholdenhed. Det er nemlig vigtig at være systematisk samt foretage kontrol og følge op på det udførte arbejde, hvis du skal have bugt med kæmpe-bjørneklo. Det kan langt bedre svare sig at rydde et hjørne af en bestand fuldstændig, end at bekæmpe hele bestande halvhjertet. Husk dog altid at ingen planter må sætte frø.

Inden du går i gang med at bekæmpe, er det væsentlig at kende bestandens udviklingstrin og antal af individer. Det giver et godt fingerpeg om, hvilken metode eller kombination af metoder du bør bruge.

På naturbeskyttede § 3-arealer - enge, moser, overdrev og heder - må der som udgangspunkt ikke anvendes sprøjtemidler eller jordbehandles. Også på grundvandsnære arealer f.eks i grusgrave kan der være særlige krav i forhold til brug af sprøjtemidler.

Efter at bestanden er udryddet, er det også vigtigt at tilse området mindst 3 år efter. Blot en enkelt plante kan lynhurtig blive til mange!

 

Tætte bestande af kæmpe-bjørneklo

Spredte planter af kæmpe-bjørneklo

Består bestanden af spredte planter er rodstikning en effektiv metode og den kan startes med det samme.

En korrekt rodstukket plante med blade og et stykke rod

Metoder til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Uanset hvilken metode du vælger, bør du være opmærksom på de tidsfrister for bekæmpelse af bjørneklo som kommunen fører tilsyn efter 

Bestande med få eller ingen nyspirede planter

Bestande med ældre planter og kun få eller ingen nyspirede planter

Har du en ældre bestand, hvor der kun er få eller ingen nyspirede planter, er bestanden ”gravemoden” som det hedder. Den mest effektive bekæmpelsesmetode vil da være rodstikning, opgravning, fræsning/havning eller sprøjtning. Vær opmærksom på, at der ikke på § 3-arealer må jordbehandles eller sprøjtes. Også på grundvandsnære arealer kan der være særlige krav i forhold til sprøjtning.

Det bedste tidspunkt at starte en bekæmpelse er i det tidlige forår, hvor planterne er små.

Når man har ryddet et areal, er det vigtigt at gennemgå det jævnligt for oversete planter, så bestanden ikke får fat igen og arbejdet dermed er spildt. 

Bestande med mange nyspirede planter

Bestande med ældre planter og mange nyspirede planter

Består bestanden af mange nyspirede planter, bør du de første 2-3 år fokuseres på at forhindre frøsætning. Påbegynder du en bekæmpelse af sådan en bestand med f.eks. slåning eller rodstikning risikerer du at aktivere en undertrykt frøbank. Året efter kan du så stå med 100 gange flere planter. I denne type bestande består bekæmpelsen i at fortage skærmkapning.

Ideen med skærmkapning er at lade de ”gamle” planter vokse op og skygge de små nyspirede ihjel. For at forhindre frøsætning kappes blomsterskærmen ned, helt oppe under skærmene. Herefter kappes stænglen i bladhøjde. Det er vigtigt at lade de store bladene stå, så de stadig kan skygge nye planter ihjel.

 
                                                   
Bjørnekloen vil kort efter skærmkapning begynde at skyde igen. Ca. 2 til 3. uger efter, vil planterne stå med de såkaldte "panikblomster". Genblom-string kan ske både efter anden og tredje skærmkapning alt efter hvor meget energi, der er i roden. Blomsteskærmene sidder ofte i lav højde omkring 1 meter over jorden, så hold udkig, når du tilser din bestand.

Afgræsning

Er der tale om større arealer med kæmpe-bjørneklo kan afgræsning også være en mulighed. Miljø- og Energicentret har de sidste par år hjulpet flere kogræsserforeninger i gang og hjæper gerne med råd og vejledning.

Har du lyst til at bekæmpe kæmpe-bjøneklo i lokalområdet 

Miljø og Energicentret står for den frivillige organisering af kæmpe-bjørneklo bekæmpelsen under devisen hjælp til selvhjælp. Her arrangeres fælles bekæmpelsesdage og gives hjælp til bl.a. hegning og oprettelse af kogræsserforeninger.

Hvis du har lyst til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo i dit lokalområde sammen med andre entusiaster og få et godt greb om bekæmpelsesmetoderne, er det Miljø- og Energicentret der står for at koordinere den frivillige indsats fra bl.a. "bjørnebanden".

Yderligere information om Miljø- og Energicentrets arbejde med bjørneklo kan findes på deres hjemmeside.

Miljø- og Energicentret.

Andre planter som bjørneklo kan forveksles med

I Danmark findes to hjemmehørende arter af bjørneklo – almindelig bjørneklo og grønblomstret bjørneklo.

Almindelig bjørneklo

Almindelig bjørneklo (Heracleum sphondylium) udgør ikke nogen fare for naturen og bør derfor ikke bekæmpes. Den kan i tidlige stadier forveksles med den invasive kæmpe-bjørneklo, men er betydeligt mindre med højst 2 meter høje og 2 cm tykke stængler. Bladene er også betydeligt mindre og 5-7delte.

Grønblomstret bjørneklo

Grønblomstret bjørneklo (Heracleum sibiricum) er meget nært beslægtet almindelig bjørneklo. De to hjemmehørende bjørnekloer ligner hinanden meget, bortset fra at den grønblomtrede bjørneklo har mere hvælvede blomsterskærme med blegt gulgrønne blomste. 

Gyldenris

De to invasive arter af gyldenris - Canadisk Gyldenris (Solidago canadensis) og Sildig Gyldenris (Solidago gigantea) udkonkurrerer, i lighed med kæmpe-bjørneklo, stort set alle andre arter i deres nærhed. Planterne udgør et stigende problem for alle naturtyper og bør derfor bekæmpes.

De to arter af gyldenris danner tætte bestande, hvor ingen andre planter har mulighed for at etablere sig. Planterne har en kraftig formeringsevne og spredes ved frø eller små stykker af jordstænel. Er planten først tilstede, udkonkurrerer den let oprindelige plantearter.
Læs mere om gyldenris på Naturstyrelsens hjemmeside  

Bekæmpelse af gyldenris

Vil du vide, hvordan du kan bekæmpe gyldenris, kan du læse mere på Naturstyrelsens hjemmeside. 

Forvekslingsmuligheder

Canadisk og sildig gyldenris kan eventuelt forveksles med, almindelig gyldenris (Solidago virgaurea). Denne plante er dog oftest meget mindre (0,25-0,8 m) end de to invasive arter af gyldenris, blomsterne er større og sidder mere solitært i en opret top.

Pileurt

  

De 2 arter japansk pileurt (Fallopia japonica) og kæmpe pileurt (Fallopia sachalinensis) udgør en trussel mod vores natur. Planterne er oprindelig indført som prydplante til vores haver og parker. I dag går disse to pileurtsarter under betegnelsen landskabsukrudt, da de både er meget store af vækst og er meget villige til at sprede og formere sig. Disse to arter er endnu ikke så udbredte og voldsomme i bestande som kæmpe-bjørneklo, men vi skal også holde øje med dem og undgå at de breder sig.

Japansk pileurt og kæmpe-pileurt danner flere meter høje og meget tætte bestande. Der er meget mørkt under dem, og næsten ingen andre planter, dyr eller fugle kan trives der. Når pileurterne vokser langs vandløb, kan der desuden komme problemer med erosion om vinteren, når der ikke er nogen planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden.

Der kendes eksempler på, at japansk pileurt har forårsaget ødelæggelse af bygningsfundamenter. I byen Swansea i Wales har plantens tilstedeværelse gjort byggegrunde usælgelige og dermed nedsat ejendomsværdien på grund af plantens evne til at vokse gennem asfalt, beton m.m.

Hvordan spreder de to pileurter sig

Planterne formerer sig vegetativt. Selv meget små stumper af jordstænglen (1 cm) er i stand til at danne en ny plante. De spredes f.eks. med fyldjord, der transporteres, eller med vand.

Bekæmpelse af pileurt

Arterne bør bekæmpes i naturen og al bekæmpelse bør starte tidligt om foråret. Den bedste bekæmpelse er konstant nedskæring i et par år eller gentagende slåninger. Du kan læse mere om bekæmpelse af de to arter på disse links.

Japansk pileurt

Kæmpe-pileurt

Opdateret 5. august 2016

Ansvar for denne side

Teknik- og Miljøcenter

T: 43 59 10 00
E-mail: tmc@htk.dk