Familie, børn og unge
  • Få siden oplæst

Familiens Hus

Familiens Hus er for dig, der vil have dit nye liv med babymos, bleskift og børnepasning til at gå hånd i hånd med studier og job. Familiens Hus er for alle gravide og mødre under 30 år.



Familiens Hus er for dig, der:

 

  • Er gravid eller mor under 30 år
  • Har lyst til at møde andre mødre
  • Vil finde ud af, hvordan du kan komme i gang med eller fastholde uddannelse eller job
  • Ønsker støtte og vejledning i rollen som mor
  • Vil udbygge dit netværk eller bruge dit nuværende netværk bedre
  • Har lyst til at lære og øve dig i, hvordan du samarbejder med andre

 

Hvad sker der i Familiens Hus?

I Familiens Hus kan du deltage i arrangementer og foredrag, og du kan få gode råd og inspiration til, hvordan du skaber den bedste start for dig, dit barn og din familie. Vi tilbyder også længere og kortere kursusforløb, hvis du har lyst og behov for det.

I Familiens Hus kan du bl.a. deltage i:

  • Åbne arrangementer og foredrag
  • Et individuelt tilrettelagt forløb
  • Personlige samtaler og støtte
  • Fællesaktiviteter såsom fødselsforberedelse, mødregruppe og forældrecafé
  • Uddannelses- og erhvervsvejledning
  • Virksomhedspraktik og uddannelsespraktik
  • Hverdagsskole (madlavningskursus, håndværkertips, budgetlægning m.v.)
  • Mentorordning

Du kan finde en uddybning af de enkelte tilbud på Familiens Hus' hjemmeside.

Sundhedsplejen benytter også faciliteterne i huset, blandt andet til ammeklinik og til sundhedsplejerskeklinik. Læs mere om Sundhedsplejens tilbud.

Interesseret i at komme i Familiens Hus?

Så ring til os, eller kig forbi. Så kan vi sammen finde ud af, om Familiens Hus er noget for dig.

Familiens Hus
Gadehavegårdsvej 7
2630 Taastrup
Tlf. 21 19 69 96

Kan jeg være frivillig i Familiens Hus?

Ja, det kan du. Læs mere om det at være frivillig på Familiens Hus hjemmeside.

Familiens Hus er et bredt samarbejde

Familiens Hus er et samarbejde mellem Mødrehjælpen og Høje-Taastrup Kommune. I Familiens Hus kan du blandt andet møde en socialrådgiver, jordmoder, sundhedsplejerske, uddannelses- og erhvervsvejleder samt en psykolog.

Familiens Hus på de sociale medier

Familiens Hus på nettet
Familiens Hus på Facebook

Opdateret 1. september 2016

Ansvar for denne side

Børne- og Ungerådgivningscenter

T: 43 59 12 00
E-mail: BURC@htk.dk