Familie, børn og unge
  • Få siden oplæst

Flønghusets pædagogik i teori og praksis

Vi arbejdeer i Flønghuset ud fra miljøterapeutiske grundprincipper, hvor nøgleordene er struktur, kontakt og troværdighed.

Miljøterapi er en arbejdsmetode, hvor et tværfagligt personale (lærere og pædagoger) systematisk og gennemtænkt tilrettelægger miljøet i forhold til det enkelte barns og gruppens situation og behov. Hensigten er at fremme børnenes muligheder for indlæring, mestring og personligt ansvar. 

Miljøterapi i Flønghuset

Miljøterapiens grundprincipper er:

  • Arbejdet med det enkelte barn og børnegruppen skal være baseret på teoretisk viden. I Flønghuset er den teoretiske forståelse hentet fra tilknytningsteorien, objektrelationsteorien, udviklingspsykologien, psykodynamisk tænkning, åben systemteori og nyere forskning om hjernens udvikling som følge af omsorgssvigt
  • Al udvikling skal organiseres. Derfor arbejdes der med behandlingsplaner for børnene
  • Der arbejdes med struktur og relationer
  • Kun troværdige relationer er udviklende. Der skal derfor være sammenhæng mellem ord og handling.

Denne pædagogiske tilgang har til formål at give barnet mulighed for at arbejde på egen udvikling og forandring i et trygt miljø. Dette kan være svært for børnene i Flønghuset, da de ofte ubevidst gentager tillærte reaktionsmønstre, som er uhensigtsmæssige i en social sammenhæng.

I mødet med disse børn er det derfor vigtigt med en forståelse for deres intentioner og ikke udelukkende deres handlinger. Det er vigtigt, at de bliver set, hørt og forstået. Der benyttes derfor en metode til at møde barnet, der kaldes for SUT-metoden. S står for at spejle barnet, U står for at undersøge, hvad det er barnet vil fortælle, mens T står for at tilbyde en alternativ måde at reagere på.

Behandlingsplaner

Da børnene er forskellige og kommer med forskellige baggrunde, laves der en individuel behandlingsplan for det enkelte barn.

Behandlingsplanen gennemgås hver 6. uge på personaleteamets konference. På konferencen deltager oftest også barnets sagsbehandler, en psykolog fra PPR og Flønghusets leder. På konferencen besluttes, hvorvidt der skal ske justeringer af behandlingsplanen med baggrund i barnets udvikling.

Personalet skal arbejde loyalt med udgangspunkt i det enkelte barns behandlingsplan. Der må ikke ske afvigelser fra planen mellem konferencerne, men behandlingsplanen kan justeres på næstkommende konference, hvis det er hensigtsmæssigt.

Arbejdet med at øge barnets frustrationstærskel

Det kan eksempelvis besluttes på konferencen, hvordan der skal arbejdes med at øge barnets frustrationstærskel.

Dette kan være en del af behandlingsplanen, da mennesker med en lav frustrationstærskel har svært ved at indgå i sociale sammenhænge fordi de ofte reagerer uforholdsmæssigt voldsomt på selv små konflikter. Derfor arbejdes der løbende med at øge frustrationstærsklen hos børnene i Flønghuset, så de lærer at styre deres impulser og behov.

Da det kan give konflikter, når der arbejdes med at øge barnets frustrationstærskel, er konferencen et forum, hvor deltagerne drøfter barnets måder at reagere på samt hvordan personalet skal reagere i forskellige situationer. På den måde kan personalet reagere professionelt og ensartet på situationer, der kan udvikle sig til konflikter.

Hvis der opstår konflikter, hjælper personalet barnet til at bearbejde det, der er sket. Dette gøres dels ved at lytte til barnet og vise, at man accepterer barnet, men samtidig ved at sætte ord på de forhold, der fremkaldte reaktionen hos barnet.

Struktur og forudsigelighed

Struktur er den primære arbejdsmetode til at nå målene i behandlingsplanen. Flønghusets struktur er baseret på et letgenkendeligt miljø med faste rutiner, faste pladser og brug af piktogrammer, som viser, hvad der skal ske i løbet af dagen.

Børnene forberedes hele tiden på, hvad der skal ske i løbet af dagen og på lidt længere sigt f.eks. i morgen og om en uge. Det aftales, hvilken aktivitet barnet skal lave, hvor længe, hvor og med hvem, dvs. tid, sted og opgave.

I Flønghuset er ”Struktur lig med omsorg tilrettelagt i tid”.

Værdigrundlag

Som alle ansatte i Høje-Taastrup Kommune arbejder Flønghusets personale med udgangspunkt i kommunens fire værdier:

  • Menneskelighed og et positivt livssyn
  • Engagement
  • Professionalisme
  • Helhed

Flønghusets personale har drøftet, hvordan kommunens fire overordnede værdier kommer til udtryk i Flønghuset, og derudfra vedtaget følgende værdier for arbejdet i huset:

  • Respekt for hinanden
  • Troværdighed
  • Faglig udvikling
  • Samarbejde
  • Helhedsforståelse
  • Kvalitetsbevidsthed
  • Viden
Opdateret 10. juni 2016

Ansvar for denne side

Børne- og Ungerådgivningscenter

T: 43 59 12 00
E-mail: BURC@htk.dk