Familie, børn og unge
  • Få siden oplæst

Spørgsmål og svar

Her finder du svar på en række spørgsmål, du måske sidder med som elev, forælder eller borger i forbindelse med folkeskolereformen generelt og i Høje-Taastrup Kommune.

 

Reformens indhold og temaer

Hvornår træder reformen i kraft?

Folkeskolereformen trådte i kraft d. 1. august 2014. Eleverne vil fremover møde ind til en anderledes skoledag på nogle punkter med mere motion og bevægelse, flere timer, understøttende undervisning og tilbud lektiehjælp.

Hvad er formålet med reformen?

Folkeskolereformen skal fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed. Det skal ske ved at arbejde mod tre overordnede mål:

  • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

For at opfylde målene er der tre overordnede indsatsområder:

  • En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring
  • Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere
  • Få klare mål og regelforenklinger

Resultatmålene er klare, enkle og målbare:

  • Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
  • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
  • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
  • Elevernes trivsel skal øges. 

Hvad betyder "den åbne skole"?

Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. De skal inddrage lokale idrætsforeninger, drama-, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Disse parter kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Samtidig giver det eleverne et større kendskab til mulighederne i foreningslivet.

Hvad betyder ”understøttende undervisning”?

Som navnet antyder, skal den understøttende undervisning understøtte og supplere den almindelige undervisning. Tanken er, at eleverne får mulighed for i praksis at afprøve det, de har lært i de fagopdelte timer.

Understøttende undervisning kan fx være i form af varierede undervisningsformer, understøttende læringsaktiviteter, aktiviteter der styrker elevernes sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Denne form for undervisning skal bidrage til, at eleverne får mere ud af den almindelige undervisning og til at udvikle elevernes uddannelsesparathed.

Hvad betyder ”mere motion og bevægelse”?

Motion og bevægelse er et vidt begreb, der dækker over andet end bare idrætstimer. Motion og bevægelse kan – foruden i idrætstimerne – indgå i fx dansk, matematik, natur/teknik og så videre. Det kan også indgå i den understøttende undervisning. Det kunne fx være morgenløb, boldspil, yoga eller i et samarbejde med en idrætsforening, kulturforening eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. 

Motion og bevægelse skal indgå i 45 minutter i gennemsnit i løbet af en skoledag. Det skal være med til at fremme elevernes sundhed og motivation til læring.

Hvilken rolle skal it spille i undervisningen?

It skal være en integreret del af undervisningen. Det skal være et pædagogisk og didaktisk redskab, som øger udbyttet af undervisningen. Desuden skal brugen af it i forbindelse med afgangsprøverne øges over en årrække.

Hvordan skal reformen skabe bedre trivsel i skolen?

Skolelederne, lærerne og pædagogisk personale skal klædes bedre på til at arbejde med inkluderende undervisningsmiljøer og trivsel. Regeringen har afsat en pulje til kompetenceudvikling – og her kan indgå kompetenceudvikling i klasseledelse. Derudover vil vores skoler også anvende den allerede udbredte SP-metode til at skabe bedre trivsel.   Derudover skal den øgede mængde motion og bevægelse bidrage til børnenes sundhed og trivsel. Endeligt skal der med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs termometer udvikles klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden.

Gælder skolereformen på privat- og friskoler?

Nej, skolereformen gælder kun for folkeskolen. Det er op til den enkelte private grundskole, om den vil lægge sig op af ændringerne i skolereformen.

Hvordan påvirker reformen elever med særlige behov og specialklasser?

Specialklasser og specialskoler er som udgangspunkt omfattet af folkeskolereformen på lige fod med almenområdet. Der kan imidlertid være stor forskel på, hvad der vil give mening for den enkelte elev, så skoledagen skal tilrettelægges fleksibelt, så den skaber gode og sikre rammer om elever med særlige behov på den enkelte skole.

Kan man fortsat gå i 10. klasse?

Ja, der ændres ikke på tilbuddet om 10. klasse.

Skoledagen efter reformen

Hvor lang tid skal mit barn gå i skole?

Det vil være forskelligt fra skole til skole, hvordan dagen planlægges. Det afhænger også af, om eleven deltager i lektiehjælp. Typisk vil de mindste klasser få fri ca. kl. 14 og de ældste klasser ca. kl. 15. Alle elever har dog senest fri kl. 16.

Hvor mange lektioner skal mit barn have?

0.-3. klasse: 30 timer om ugen (uden lektiehjælp: 28 timer )

4.-6. klasse: 33 timer om ugen (uden lektiehjælp: 30 timer )

7.-9. klasse: 35 timer om ugen (uden lektiehjælp: 33 timer ) 

Hvilke fag skal mit barn have flere timer i?

  • Dansk: +1 lektion om ugen i 4.-9. klasse.
  • Matematik: +1 lektion om ugen i 4.-9. klasse
  • Idræt: +1 lektion om ugen i 1. klasse.
  • Musik: +1 lektion om ugen i 1. og 5. klasse
  • Håndværk og design: +1 lektion om ugen i 4. klasse
  • Natur/teknik: +1 lektion om ugen i 2. og 4. klasse
  • Engelsk: indføres fra 1. klasse med 1 lektion om ugen.
  • 2. fremmedsprog: indføres fra 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen.
  • Valgfag: indføres fra 7. klasse med to lektioner om ugen.

Grafisk præsentation af flere faglektioner

Er der nye fag på skemaet og fag, der forsvinder?

Nej, der er ingen nye fag eller fag, der forsvinder. Der er dog nogle fag, som udvides eller lægges sammen. Fx bredes faget hjemkundskab ud og bliver til ’Madkundskab’ . Fællesfaget ’Håndværk og design’ erstatter fagene sløjd og håndarbejde, senest fra 2016.

Desuden bliver det muligt for skolen at udbyde flere forskellige slags valgfag end i dag. Det kunne fx være valgfag om astronomi, teknologiværksted og opbygning af hjemmesider.

Skal mit barn have idrætstøj med hver dag?

Nej, ikke som udgangspunkt. Motion og bevægelse er ikke altid noget, der kræver, at man skifter til sit idrætstøj.

Skal mit barn stadig møde kl. 8, når skoledagen er længere?

Ja, som udgangspunkt starter skoledagen mandag til fredag kl. 8.

Skal pædagoger til at undervise?

Lærerne har den generelle undervisningskompetence og kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning.

Undervisningen kan dog ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper, fx det øvrige pædagogiske personale, men også med andre, som har relevante kompetencer. Det kunne fx være svømmeforeningens træner, der er med til at undervise eleverne i svømning.

Det pædagogiske personale kan eksempelvis støtte og supplere lærerne i den almindelige undervisning og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. I de mindste klasser kan pædagoguddannede stå for visse undervisningsopgaver indenfor deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Det er dog altid lærerne, der skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet.

Hvornår ved jeg specifikt, hvordan mit barns skoledag ser ud efter sommerferien?

Byrådet besluttede i april rammerne for folkeskolereformens indførsel på skolerne i Høje-Taastrup Kommune. Herefter skal skolerne finde ud af, hvordan de på skolen vil indrette skoledagen osv.

Skolen informerer løbende om arbejdet med at indføre skolereformen på dit barns skole.

Hvem på mit barns skole kan jeg tale med om reformen?

Vi håber, du finder svar på dine spørgsmål her på kommunens hjemmeside. Skolen vil desuden løbende melde ud, når der er nyt om reformens betydning for dit barns daglige skolegang.

Er der stadig en klasselærer for mit barns klasse?

Ja, der vil fortsat være en klasselærer. Skolerne kan dog vælge, om der skal være én klasselærer, eller om ansvaret uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagogisk personale, der er knyttet til klassen. Det vil dog fortsat være en lærer, der løser hovedopgaverne i klasselærerfunktionen.

Får børnene skolemad, når skoledagen er længere?

Alle skoler har et kantinetilbud, hvor eleverne kan købe frokost.

På Fløng Skole kører der i det kommende skoleår 2014/2015 et forsøg med et kantinetilbud om eftermiddagen.

Fritid, SFO og lektier

Kan mit barn stadig gå i SFO eller klub?

Ja, tilbuddene om SFO og klub fortsætter, men da skoledagen er længere, åbner klub og SFO også senere.

SFO’en vil have åbent inden skoledagens start som hidtil.

Har mit barn stadig tid til at gå til fritidsaktiviteter efter skoletid?

Langt de fleste børn får formentlig ikke problemer med at nå til deres fritidsaktiviteter. De fleste fritidsaktiviteter ligger typisk først senere på eftermiddagen. Samtidig vil eleverne have færre lektier at lave uden for skoletiden, når lektiehjælp og faglig fordybelse bliver en del af skoledagen.

Skal mit barn gå til lektiehjælp?

Nej, i første omgang er lektiehjælpen frivillig og foregår sidst på skoledagen. For børn, der ikke deltager i lektiehjælp, er der mulighed for at tage i klubben og SFO’en, hvis de er tilmeldt et klub- eller SFO-tilbud. Taksten er den samme, hvadenten dit barn deltager i lektiehjælp eller ej.

Du har mulighed for at til- og fravælge tilbuddet om lektiehjælp for dit barn på daglig basis uden forudgående advisering. Efter næste folketingsvalg er det forventet, at alle elever modtager lektiehjælp som en obligatorisk del af skoledagen.

Foregår lektiehjælpen på skolen?

Hvor og hvordan lektiehjælpen indrettes finder den enkelte skole ud af i løbet af foråret. Som udgangspunkt foregår lektiehjælpen på skolen, men den kan godt foregå et andet sted.

Er det lærere, der står for lektiehjælpen?

Det er både lærere og pædagogisk personale. Fx kan det være pædagogisk personale, der varetager lektiehjælpen i 0.-3. klasse, hvor en elev måske skal løse simple regnestykker, læseøvelser eller øve på et teaterstykke i skolen. I de større klasser vil der nok oftere være brug for, at lærere varetager lektiehjælpen.

Skal mit barn stadig lave lektier derhjemme?

Alle elever får mulighed for at få hjælp til at få lavet lektierne via tilbuddet om lektiehjælp. Der kan dog stadig være visse typer opgaver, som skal løses uden for skoletiden.

Hvis man fravælger lektiehjælpen, skal lektierne laves uden for skoletiden som hidtil.

Skole og hjem

Hvordan påvirkes skole/hjem-samarbejdet?

Principperne omkring skole/hjem-samarbejdet bestemmes af den lokale skolebestyrelse og skoleledelse. Ligesom hidtil kan dele af skole-hjem-samarbejdet ligge efter kl. 17. På grund af de nye arbejdstidsregler vil der dog generelt være mere, som fremover ligger indenfor normal arbejdstid, dvs. mellem kl. 8 og kl. 17.

Bliver der ændret på skoleferierne?

Nej, ferieperioderne og længden er stadig de samme. 

Hvad betyder reformen for skolebestyrelsens arbejde?

Folkeskolereformen skal styrke forældresamarbejdet. Skolebestyrelsen skal være med til fx at fastsætte principper for skole-hjemsamarbejdet, lektiehjælp og faglig fordybelse, den åbne skole og lignende.

Reformen giver også mulighed for at invitere repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv ind i skolebestyrelsen – dog uden stemmeret. Skolebestyrelsen vil under alle omstændigheder fortsat have et flertal af forældrerepræsentanter, og forældre fra alle afdelinger skal være repræsenteret.

Får eleverne med reformen karakterer tidligere?

Nej, det fortsætter som hidtil.

Bliver der ændret på arbejdet med elevplanerne?

Elevplanen forenkles, så den i højere grad er brugbar for lærere, elever og forældre i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af undervisningens udbytte, så eleven bliver så dygtig som muligt.

Implementering i Høje-Taastrup kommune

Bliver reformen implementeret ens på alle kommunens skoler?

Nej, da skolerne er meget forskellige, er udvikling af læring og undervisning op til den enkelte skole og det enkelte område/distrikt. Byrådet har sat de overordnede rammer. Inden for rammerne skal skolerne så finde de bedste løsninger på deres skole. Der vil derudover blive fulgt op på de forskellige dele af reformen i kommunens årlige kvalitetsrapport.

Hvordan bliver lærernes arbejdstid?

Lærernes arbejdstid opgøres for ét år ad gangen og svarer til 37 timer i gennemsnit om ugen. Arbejdet foregår på skolen, medmindre skolen beslutter andet. Arbejdstiden er normalt i dagtimerne fra mandag til fredag.

Hvordan er elever, forældre, skolens personale osv. blevet inddraget i arbejdet med reformen?

I løbet af efteråret og vinteren har der været en række inddragelsesprocesser centralt og lokalt. I november var der fx et ”kick-off”-møde, hvor forældrebestyrelser, område-, skole- og klubledere og mellemledere samt medarbejdernes repræsentanter var indbudt. Her diskuterede parterne, hvordan lokalområderne kunne tilrette processer, der inddragede børn, forældre og medarbejdere.

Siden har der været lokale processer rundt omkring på bl.a. skolerne, i elevrådene og ude i klubberne. Samtidig er der blevet nedsat arbejdsgrupper med udvalgte ledere og medarbejdere fra skole, SFO og klub samt relevante konsulenter.

I marts var den politiske sag i høring hos bl.a. skolebestyrelser, elevråd, medarbejderudvalg og fagorganisationer.

Læs mere

Er lærere og pædagoger klædt på til reformen?

På mange måder har vi i Høje-Taastrup Kommune været på forkant med reformens intentioner pga. Morgendagens børne- og ungeliv. Det er en indsats, som Byrådet har igangsat for at styrke samarbejdet på 0-18-årsområdet.

Er der afsat midler til at løfte skolepersonalets kompetencer?

Med reformen er der afsat ekstra midler til kompetenceudvikling, som skal supplere de eksisterende kommunale midler.

Målet er blandt andet, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere kaldet linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.

Høje-Taastrup Kommune ansøger desuden A.P. Møller Fonden, der har afsat én milliard til opkvalificering og efteruddannelse af folkeskolens medarbejdere og ledelse samt udvikling af undervisningsmetoder.

Er skolernes lokaler indrettet til den nye skoledag?

Skolerne i Høje-Taastrup Kommune er meget forskellige. Det gælder både bygningsmæssigt og områderne omkring skolerne, som jo også benyttes i undervisningen. Det kræver forskellige indsatser og løsninger. Der er afsat penge til lærerarbejdspladser og forskellige pædagogiske tiltag i 2014 og 2015.

Lovmæssige spørgsmål

Søger du svar på spørgsmål om skolereformen af lidt mere teknisk og lovmæssig karakter? Så se Undervisningsministeriets 'Spørgsmål og svar'-side om lovgrundlag.

Opdateret 28. august 2014

Ansvar for denne side

Institutions- og Skolecenter

T: 43 59 10 00