Familie, børn og unge
  • Få siden oplæst

Forældrerådgivning

Som forældre har du mulighed for forskellige former for rådgivning omkring dit barn.

Hvis du er bekymret for dit barns trivsel og udvikling, skal du i første omgang henvende dig til dit barns klasselærer eller pædagog.

Hvis ikke det er nok, skal du gå til skolens ledelse. Skoleledelsen kan, efter aftale med dig, inddrage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Sundhedsplejen i indsatsen for at hjælpe dit barn.

Hvis du stadig oplever, at dit barn ikke trives og udvikler sig, eller at skolen ikke ser de problemer, du ser, kan du selv henvende dig til PPR og socialrådgiver/familiebehandler.

Læs mere om børn og unge med støttebehov.

Rådgivning til forældre

Forældre kan bede om en samtale med skolens:

  • psykolog
  • sundhedsplejerske
  • talehørelærer

Navne og telefonnumre på disse bør fremgå af skolens hjemmeside. En anden mulighed er at få kontaktoplysningerne hos Børne- og Ungerådgivningens sekretariat. (ring til kommunens hovednummer 43 59 10 00 og spørg efter Børne- og Ungerådgivningens sekretariat).

Anonym rådgivning

Som forældre kan man også få anonym rådgivning af en socialrådgiver/famliebehandler omkring bekymring om et barn. Det samme kan børnene/de unge selv, og også andre pårørende end forældre.

Læs mere om kommunal anonym rådgivning.

Hvis skole/hjem-samarbejdet er svært

Høje-Taastrup Kommune og landsorganisationen Skole og Forældre samarbejder om den lokalt forankrede forældrerådgivning om samarbejdet mellem skole og forældre.

Læs mere om forældrerådgivningen

Opdateret 6. juli 2016

Ansvar for denne side

Institutions- og Skolecenter

T: 43 59 10 00