Familie, børn og unge
  • Få siden oplæst

Familie- og fødselsforberedelsescafé

Hvis du er under 30 år og gravid, kan du deltage i Familie- og fødselsforberedelses Café i Familiens Hus.

Hvad sker der på caféen?

Her forbereder du dig sammen med andre på at blive mor, stifte familie og på de forandringer, der venter dig.

Du får viden, indsigt og tid til at tænke og reflektere over din nye situation. Sammen med de andre og underviseren bliver du klogere på, hvordan du vil håndtere din graviditet, fødsel og barsel.

Hvor og hvornår?

Det foregår hver anden onsdag aften fra kl. 17 -20. Hver aften har sit tema, og du deltager 8 gange. Din mand/kæreste, fødselshjælper kan også deltage. Vores adresse er:

Familiens Hus
Gadehavegårdsvej 7, 2630 Taastrup

Hvornår kan jeg starte?

Du kan starte, når du har behov. Det betyder, at du også vil opleve, at der undervejs kommer nye på holdet, og at nogen stopper, fordi de har født. Alle kommer igennem alle 8 temaer.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til Familiens Hus på tlf.: 21 19 69 96

Hvem møder jeg?

Vores sundhedsplejersker er den gennemgående underviser. Derudover vil der alt efter emnet være en ”gæsteunderviser” (sundhedsplejerske, socialrådgiver, pædagog, jobkonsulent).

Læs mere om Familiens Hus

Læs mere om Familiens Hus.

Vi ser frem til at byde dig velkommen på vores café.

Opdateret 31. august 2016

Ansvar for denne side

Børne- og Ungerådgivningscenter

T: 43 59 12 00
E-mail: BURC@htk.dk