Veje og parkering
  • Få siden oplæst

Bycykler

Lej en Bycykel i Høje-Taastrup og oplev byen med batteridrevne bycykler.

Cyklerne er nøjagtig de samme som dem, der er i København. Er du bruger i København og har en brugerkonto, kan du også bruge cyklerne i Høje-Taastrup. Det omvendte kan naturligvis også lade sig gøre.

Cyklerne er placeret ved Høje-Taastrup station ved den aflåste cykelparkering.

5 nemme trin til lej en bycykel

1. Opret en bycykel-konto

Du kan enten oprette en konto online på bycyklen.dk eller direkte på bycyklens skærm. Det kræver kun navn, e-mailadresse, telefonnummer og betalingskortoplysninger.

2. Find en ledig cykel

Du kan finde en oversigt over ledige bycykler på bycyklen.dk. Her kan du også reservere en cykel, hvis du vil være sikker på, der stadig er en til dig, når du ankommer til bycykelstationen.

Tip: Du kan hente bycyklen.dk til din mobiltelefon og bruge den som app. Læs hvordan på bycyklen.dk -> Sådan gør du.

3. Start din tur

Du skal indtaste dit brugernavn og din pinkode på bycyklens skærm for at få cyklen ud af bycykelstationen. Indstil saddelhøjde og motorassistance og kør. Du finder motorassistancen på i venstre side af skærmen.

4. Undervejes på din tur

Undervejs på turen kan du parkere ved at bruge bycyklens lås. Vælg ”Lås cyklen” på skærmen og følg instruktionerne. Betalingen fortsætter til turen er afsluttet, og cyklen er afleveret korrekt på bycykelstationen.

5. Afslut din tur

Aflever bycyklen på bycykelstationen. Bycyklens skærm kan vise dig vej til den nærmeste. Betalingen stopper automatisk, når cyklen bliver klikket ind i bycykelstation.

Hvis der ikke er nogen ledige pladser i bycykelstationen, kan du aflevere cyklen ved siden af bycykelstationen. Følg vejledningen ”Aflever cyklen” på cyklens skærm for at afslutte turen.

Pris

Det koster 25 kr. pr. påbegyndt time. Du kan også tegne et abonnement på bycyklen.dk.

Kontakt Bycyklens kundeservice ved problemer

Bycyklens kundeservice har åbent alle dage fra kl. 6.00-24.00.

Telefon: 89 88 39 10  eller mail: info@bycyklen.dk

Opdateret 2. november 2016

Ansvar for denne side

Driftsby

T: 43 59 11 00
E-mail: driftsby@htk.dk