Pleje og omsorg
  • Få siden oplæst

Omsorgstandpleje

Omsorgstandpleje er et tilbud til voksne borgere, der har meget vanskeligt ved at komme til tandlægen. Typisk har borgerne også svært ved selv at klare den daglige pleje af mund og tænder.

Høje-Taastrup Kommune tilbyder omsorgstandpleje til alle beboere på kommunens plejecentre. Andre plejekrævende borgere kan søge om at blive omfattet af tilbuddet.

Når du er tilmeldt omsorgstandplejen, vil den kommunale tandpleje komme hjem til dig. Skal du have en større tandbehandling, bliver du tilbudt at få den på én af kommunens handicapvenlige klinikker.
Tandplejen samarbejder bl.a. med plejecentre, bosteder og hjemmeplejen for at sikre, at borgerne får den rigtige hjælp til den daglige tandpleje.

Pris

I 2017 koster omsorgstandplejen 510 kr. for hele året.

Sådan søger du

Du skal søge om omsorgstandpleje gennem din visitator på telefon 43 59 17 71.
Visitatoren kan fortælle dig mere om ordningen.

Læs mere

om omsorgstandpleje i ferier på Tandplejens hjemmeside og
om omsorgstandpleje og tandpleje for seniorer på hjemmesiden www.htk.omsorgstandpleje.org

Opdateret 17. januar 2017

Ansvar for denne side

Sundheds- og Omsorgscenter

T: 43 59 10 00