Sundhed og helbred
  • Få siden oplæst

Kost

Livsstilshold for voksne med overvægt

Har du et BMI over 35, og kunne du tænke dig at få redskaber til at ændre din livsstil og have det sjovt sammen med andre? Så er dette tilbud måske noget for dig.   

Overvægt kan påvirke din sundhed, livskvaliteten og kræver livsstilsændringer for på sigt at skabe forandringer. Høje-Taastrup Kommune tilbyder et kursus i livsstilsændringer for overvægtige borgere. 

BMI

BMI kan bruges, når du vil undersøge, om du er overvægtig. BMI står for Body Mass Index og fortæller noget om forholdet mellem din vægt og din højde. Du kan beregne dit BMI her: www.bmitest.dk

Livsstilshold med krydret indhold 

Livsstilsholdet indeholder sjove oplevelser og muligheder for at prøve noget nyt. Her er nøgleordene motivation, gode vaner og livsglæde. Små skridt tænkes ind som vedvarende ændringer, frem for store gennemgribende slankeplaner, og kurset garanterer derfor ikke store vægttab i kursusperioden, men arbejder hen mod varigt vægttab over tid. 

Der bliver individuelle samtaler i løbet af kurset for at underbygge livsstilsændringerne. Kurset giver dig redskaber til at ændre livsstil og er bygget op omkring:   

  • Mad og måltider 
  • Krop og bevægelse 
  • Vaner og trivsel    

På livsstilsholdet skal du bevæge dig, deltage i kostundervisning, praktisk madlavning samt individuelle samtaler.   

Forventninger

Vi forventer at du

  • har et BMI over 35
  • kan deltage i motionsaktiviteter
  • har en mobiltelefon eller mailadresse
  • melder afbud, hvis du er forhindret i at deltage
  • er motiveret til livsstilsændringer og er med til at skabe en god stemning på holdet.    

Kurset foregår primært på Sundhedscenter Espens Vænge, Espens Vænge 44, og al undervisning foregår på hold, hvor det sociale netværk er i fokus. 

Bor du i Høje-Taastrup Kommune kan du søge om en plads ved at sende en mail til klinisk diætist Tine Hoffmann på TineHof@htk.dk eller ringe på 2447 7901.

Holdene starter løbende.

Næste kursus BMI 35+
foregår tirsdage og torsdage med start den 31. januar 2017 kl. 16:00-17:30 på Sundhedscenter Espens Vænge, Espens Vænge 44. Se alle datoer og indhold i denne pdf-fil.

Opdateret 10. februar 2017

Ansvar for denne side

Sundheds- og Omsorgscenter

T: 43 59 10 00