Sundhed og helbred
  • Få siden oplæst

Fars køkkenskole

Hvad er Fars køkkenskole?
Fars køkkenskole er for fædre og deres børn, der går i 2.-5. klasse.

Fars køkkenskole
Sjove og dygtige undervisere sætter gang i køkkenløjerne, hvor du og dit barn/dine børn laver god, sund mad på en sjov måde. Hvis far ikke har mulighed for at komme, er det helt ok, at barnet følges med bonusfar, onkel, bedstefar, eller en anden voksen mand – husk det er kun for mænd! 


Fars køkkenskole løber over 5 aftener, hvor vi mødes i skolekøkkenet på Charlotteskolen eller Gadehaveskolen én gang om måneden kl. 16.20–19.00. 
Fars køkkenskole forløber fra marts til juni 2017 og fra august til december 2017. 

Hvis du aldrig har prøvet at lave mad eller måske ikke lige synes, at det er det letteste i verden, så lover vi, at du sagtens kan være med. Samtidig får du en helt speciel mulighed for at få en kanon oplevelse sammen med dit barn/dine børn. 

Det koster kun 150 kr. i alt for, at du og 1-2 børn kan deltage 5 aftener og få mad, opskrifter og undervisning af en festlig kok og en kreativ køkkenhjælper. Én af gangene må du endda invitere en gæst til at komme og spise sammen med jer. Fx mor, bedstefar, søster eller en legekammerat.
Der tages hensyn til allergier og andre forhold. Vores målsætning er, at maden skal være for alle.

Hvornår starter vi? 

Efterårets køkkenskoler starter henholdsvis den 23. marts og den 27. marts, se hold og datoer nedenfor.

Datoerne på Charlotteskolen

Torsdag den 23. marts
Torsdag den 20. april
Torsdag den 4. maj
Torsdag den 18. maj
Torsdag den 15. juni

Datoerne på Gadehaveskolen

Mandag den 27. marts
Mandag den 24. april
Mandag den 8. maj
Mandag den 29. maj
Mandag den 19. juni

Tilmelding 

Der er plads til 12 fædre og deres børn på hver køkkenskole, så du skal være hurtig på tasterne, finde det hold du vil på og tilmelde dig. Du tilmelder dig ved at ringe eller sende en mail til sundhedskonsulent Mette Jespersen på tlf. 5129 7143 og mail mettejes@htk.dk

Det er efter først til mølle princippet.

Opdateret 8. februar 2017

Ansvar for denne side

Sundheds- og Omsorgscenter

T: 43 59 10 00