Takster, opkrævning, skat
  • Få siden oplæst

Opkrævning og skat

Det kan blive dyrt, hvis kommunen ikke modtager dine indbetalinger til tiden.

Se om du skylder penge og hvad du har betalt til Høje-Taastrup Kommune

På opkrævningsportalen kan du se en oversigt over, hvilke regninger du har modtaget fra kommunen, og om de er betalt, eller om du skylder penge. Du kan se alt fra ejendomsskat til dagsinstitutionsbetaling.

Du skal benytte din NemID for at logge dig på opkrævningsportalen.
Har du ikke en NemID, kan du bestille den hos NemID.nu eller få hjælp til oprettelsen i Borgerbetjeningen på Rådhuset. 

Opkrævning af rykkergebyr og renter

Hvis en betalingsfrist ikke bliver overholdt, kan kommunen kræve rykkergebyr og renter. Selvom du kun skylder et mindre beløb, kan der blive lagt adskillige hundrede kroner oveni, hvis du ikke betaler til tiden. Derfor er det bedste råd, at du betaler regninger fra din kommune rettidig.

Muligheder for en betalingsaftale

Hvis du ikke kan betale, er det en god idé at undersøge mulighederne for at få en aftale med kommunen om afvikling af gælden. Hvilke muligheder der er for aftale, er afhæng af hvilke type gæld, der er tale om.

Hvis du skylder for betaling af daginstitution/efter regulering af daginstitution, vil du udover en betalingsaftale blive modregnet i Børne & Ungeydelse.

Har du ingen betalingsaftale, og du på trods af rykkere ikke har betalt din gæld, vil kommunen overdrage din restance til inddrivelse i Skat. Dette vil medføre yderligere omkostninger for dig.

Du kan kontakte kommunens Opkrævning på telefon 43 59 10 00.

Har du spørgsmål om skat

På skat.dk kan du selv ændre og udskrive:

  • Dit skattekort
  • Din årsopgørelse - kun for året før  

Har du spørgsmål, som du ikke får svar på  via hjemmesiden, kan du også kontakte Skat på telefon 72 22 18 18.