Voksne og ældre
  • Få siden oplæst

Kvalitetshåndbog for voksne med særlige behov

Kvalitetshåndbogen er et redskab, der skal sikre, at alle borgere modtager en konkret og individuel faglig vurdering af deres behov for støtte.

Høje-Taastrup Kommunes Kvalitetshåndbog for voksne med særlige behov indeholder en oversigt over det politisk besluttede serviceniveau for en række ydelser efter Lov om Social Service, afsnit 5, § 141 i Sundhedsloven, Lov om Specialundervisning for voksne, samt Lov om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Alle ydelser ligger inden for Høje-Taastrup Kommunes Socialudvalgs ansvarsområde samt Høje-Taastrup Kommunes Social- og Handicapcenters administrationsområde.

De sociale tilbud under Lov om Social Service omfatter aktivitets- og botilbud samt støttetilbud og tilskudsordninger til voksne med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser og/eller særlige sociale problemer.

Formålet med Høje-Taastrup Kommunes Kvalitetshåndbog er, at sikre ensartethed og tydelighed i sagsbehandlingen og visitationen til de enkelte ydelser. Håndbogen skal sikre en forventningsafstemning mellem kommunen og dens borgere, samt overensstemmelse mellem den enkelte borgers oplevede behov, den visiterede ydelse og det, kommunen konkret leverer.

Hent kvalitetshåndbogen her

Opdateret 29. juni 2016

Ansvar for denne side

Social- og Handicapcenter

T: 43 59 10 00