Voksne og ældre
  • Få siden oplæst

Hjemløsestrategien

I 2009 gik HTK sammen med otte kommuner om en hjemløsestrategi. Det betyder bl.a., at kommunen har arbejdet med ”housing first”- princippet, som går ud på, at en bolig er en forudsætning for, at den enkelte kan komme videre med sit liv på andre områder som job, uddannelse eller at komme ud af misbrug. Projekt ”Hjemløsestrategi” sluttede i 2013, men Byrådet valgte at videreføre indsatserne og følge effekten tæt for at holde fast i de gode resultater. Som en del af Høje-Taastrup Kommunes hjemløsestrategi samarbejder vi fortsat med Socialstyrelsen omkring implementering af "housing first".

SFI, Statens Forskningsinstitut for Velfærd, har netop udgivet en rapport om hjemløshed i Danmark. Den viser, at antallet af hjemløse på landsplan og i storbyerne er stigende.

På trods af stigningen på landsplan er det lykkes Høje-Taastrup Kommune (HTK) at nedbringe antallet af hjemløse med næsten 40 procent på tre år – fra 63 til 39 hjemløse.

Læs mere om Høje-Taastrup Kommunes indsatser for at nedbringe antallet af hjemløse her

Den 18. maj 2015 afholdte Høje-Taastrup Kommune på vegne af KKR Hovedstaden en konference om hjemløshed. Efter konferencen blev der udarbejdet et inspirationskatalog.

Læs inspirationskataloget her

Opdateret 6. oktober 2015

Ansvar for denne side

Social- og Handicapcenter

T: 43 59 10 00