Høje-Taastrup Kommunes ældrepolitik er vedtaget af byrådet den 22. april 2003
1 Indledning
2 Forebyggende indsats/ sundhedsfremme
3 Demensområdet
4 Træning
5 Aktiviteter
6 Det frivillige sociale område
7 Sund og ernæringsrigtig kost
8 Hjælp og støtte i hjemmet
9 Rådgivning, vejledning og information
10 Borgernes og pårørendes indflydelse
11 Bolig
12 Tilgængelighed
Indledning
Til top
Formålet med Høje-Taastrup Kommunes ældrepolitik er at synliggøre kommunens overordnede målsætninger indenfor ældreområdet og tager udgangspunkt i kommunens grundlæggende værdier og de prioriteringer, der er i forbindelse med kommunens tilbud til borgerne. Det drejer sig både om de tilbud, der gives til den enkelte borger i forbindelse med udsatte situationer i livet, og de rammer, kommunen er med til at skabe, så den enkelte ældre fortsat kan leve et godt og uafhængigt liv.
Målsætningen er at give støtte til et trygt og værdigt liv for den enkelte borger. Kommunen yder kvalificeret og professionel hjælp så ældre borgere har sikkerhed for, at kommunen træder til, hvis borgerens egne kræfter og netværk ikke er tilstrækkeligt. Ved mødet med den ældre er kommunens nøgleord respekt, værdighed og størst mulig indflydelse på egen situation.
Målgruppen
Ældrepolitikkens målgruppe er alle borgere over 60 år, for eksempel folkepensionister, efterlønsmodtagere og seniorer, der stadig har et aktivt arbejdsliv. I de kommende år vil der blive sat særlig fokus på blandt andet ældre med demenssygdomme og ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
Kortlægning
(2004 tal)
Der er i Høje- Taastrup 8402 borgere over 60 år. Heraf er de 5425 65 år eller derover. Stigningen i antallet af de over 65- årige i de kommende pr behøver ikke at betyde en tilsvarende stigning i behovet for offentlig støtte, da gruppen af de yngre ældre vil klare sig bedre i en stadig længere årrække pga. den øgede folkesundhed. Der forventes dog at være et fortsat øget ønske om de tilbud, der ydes til ældrebefolkningen, da antallet af de ældste og dermed de mest plejekrævende ældre stiger. Samtidig forventes det, at de nye ældregenerationer vil stille stadig større krav til de tilbud kommunen yder.
2. Forebyggende indsats/ sundhedsfremme
Til top
Målsætning
Gennem en aktiv forebyggende og sundhedsfremmende indsats er målet at:
- minimere behovet for hjælp
- vedligeholde og udvikle borgernes funktionsniveau
Det gør Høje-Taastrup Kommune:
- Tilbyder minimum 2 årlige besøg til borgere, der er fyldt 75 år. Ved besøgene tages udgangspunkt i det enkelte menneske ved at sætte fokus på sundhed, livskvalitet, ressourcer og risikofaktorer.
- Tilbyder deltagelse i sundhedspædagogiske grupper til ældre med særlige behov.
Det vil Høje-Taastrup Kommune:
- Fortsætte med at udbygge den enkelte ældres netværk i nærmiljøet.
- Tilgodese særlige behov hos udsatte grupper, herunder ældre med anden etnisk baggrund end dansk.
Til top
Målsætning:
I arbejdet med demensramte borgere er målet at:
- ældre med demens får hjælp af medarbejdere, der har den særlige viden, der er forudsætningen for at tilgodese dementes specielle behov.
- de demensramte og deres ægtefæller/ samlevere skal kunne blive smamen og i deres nærmiljø så længe de ønsker det.
- tilbyde aktiviteter til demensramte og aflastning til deres pårørende gennem tilbud, der er særligt tilrettelagt for denne målgruppe.
- alle borgere, der benytter sig af et af Høje-Taastrup Kommunes tilbud til demensramte skal være grundigt undersøgt for demens og have en diagnose.
Det gør Høje-Taastrup Kommune:
- har vedtaget en demenspolitik, der fastsætter mål og rammer for arbejdet med demensramte.
- etablerer grupper for pårørende til demensramte, hvor der dels tilbydes undervisning, og dels gives mulighed for at diskutere fælles problemstillinger.
- tilstræber, at demensramte kun skal flytte til en ældre/ handicapvenlig bolig en gang i sit liv.
- tilbyder aflastning af de pårørende, der bor sammen med, og deltager i plejen og omsorgen for dem demensramte, når der er brug for det.
- tilbyder telefonisk eller personlig rådgivning og vejledning af demenskonsulent.
- har specielt uddannet personale i hvert hjemmeplejekollektiv med særlig viden om demenssygdomme til støtte for de medarbjedere, der arbejder med demensramte borgere.
Det vil Høje-Taastrup Kommune:
- Øge samarbejdet med de praktiserende læger, så det i højere grad sikres, at demensramte bliver undersøgt for, hvilken demensform de lider af, så de kan få den rigtige pleje.
Til top
Målsætning
Gennem bevidst og målrettet træning er målet at:
- afhjælpe funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller ulykke.
- sikre kommunens ældre mulighed for at bevare og øge sundheden, og evnen til at klare sig selv.
- sikre de ældres mulighed for at bevare et selvstændigt liv, og mindske deres afhængighed af andre.
Ved vedligeholdende træning er målet at:
- forhindre funktionstab og fastholde, eller eventuelt forbedre, det hidtidige funktionsniveau.
Det gør Høje-Taastrup Kommune:
- tilbyder træning på Træningscentret Espens Vænge, kommunens plejecentre eller i hjemmet efter en visitering.
- visiterer ældre, der ikke selv er i stand til at transportere sig, til kørsel mellem hjem og træning.
Det vil Høje-Taastrup Kommune
- i højere grad inddrage plejepersonalet, så der følges bedre op på den træning, der gives på Træningscentret Espens Vænge.
Til top
Målsætning
I arbejdet med at støtte og igangsætte aktiviteter for ældre i kommunen er det målet at:
- Sikre ældre borgere adgang til tilbud om aktiviteter i nærmiljøet.
- Sikre stor bredde i aktiviteterne så forskellige interesser og behov hos borgerne tilgodeses.
- Etablere særlige tilbud i form af daghjem for ældre, der ikke er i stand til at benytte andre tilbud.
Det gør Høje-Taastrup Kommune:
- tilbyder aktiviteter og sociale arrangementer både for beboere og for hjemmeboende ældre på kommunens plejecentre og Træningscentret Espens Vænge.
- støtter eksisterende pensionist- og ældreidrætsforeninger så der er en bred vifte af aktivitetstilbud til de ældre borgere.
- støtter nyetablering af lokale ældreklubber i lokalmiljøerne, så der er tilbud om aktiviteter og socialt samvær tæt på borgernes bopæl.
- giver alle foreninger for ældre mulighed for at synliggøre deres aktiviteter for borgere over 60 år i Senior-Avisen der udgives af Ældrerådet i kommunen.
- giver foreninger tilskud til kørsel af ældre, der ikke selv er i stand til at transportere sig.
Det vil Høje-Taastrup Kommune
- fortsat udbygge samarbejdet med pensionistforeninger og ældreidræt så mangfoldigheden og synligheden af tilbuddene øges.
Til top
Målsætning
I samarbejdet mellem kommunen og det frivillige sociale område, er det målet at:
- udsatte borgeres sociale behov søges imødekommet via et øget samarbejde med borgernes netværk, pensionist- og handicapforeninger eller andre frivillige organiseringer.
- borgerne inddrages i løsningen af sociale problemer sådan, at indsatsen omkring arbejdet med sociale problemer gøres til et bredt samfundsmæssigt ansvar, der ikke alene påhviler det offentlige eller den enkelte.
Det gør Høje-Taastrup Kommune
- Der er vedtaget en Frivillighedspolitik, der sætter rammer for samarbejdet med de foreninger og grupperinger som laver socialt arbejde, hvor den frivillige indsats er kernen i projektet.
- Støtter initiativer og projekter, der tager udgangspunkt i at højne livskvaliteten for de svagest stillede borgere.
Det vil Høje-Taastrup Kommune
- Videreudvikle samarbejdet med de frivillige organisationer og frivillige i øvrigt, sådan at så mange og forskellige behov som muligt tilgodeses.
Til top
Målsætning
For den kost der fremstilles til ældre, der ikke selv er i stand til at lave mad, er det målet at:
- Den enkelte borger har mulighed for at spise en sund og ernæringsrigtig kost.
Det gør Høje-Taastrup Kommune
- Har vedtaget en ernæringspolitik, der fastsætter de nærmere mål og rammer for den kost, der tilbydes de ældre.
- Har etableret cafeer på kommunens plejecentre, hvor ældre borgere kan komme og spise deres måltider i samværd med andre.
- Sikrer, at den kost, der indgår i et kommunalt tilbud, sammensættes efter de officielle Nordiske Næringsstofanbefalinger eller Forbrugerstyrelsens anbefalinger for kost og kostsammensætning.
- Sætter fokus på en god madkuætur og værdien af fysisk aktivitet via konkrete projekter, sådan at borgernes bevidsthed om sund mad og god fysisk kondition øges.
Det vil Høje-Taastrup Kommune
- Bruger- og pårørenderåd inddrages i formulering af lokale kostpolitikker
- Høje- Taastrup vil arbejde med at etablere cafeer på de resterende plejecentre herunder Sengeløse Plejecenter og Baldersbo.
Til top
Målsætning:
Når kommunen yder personlig og praktisk bistand til ældre borgere, der ikke længere kan klare dagligdagen uden hjælp, er det målet at:
- hjælpen ydes som hjælp til selvhjælp.
- hjælpen udføres så borgeren bevarer ansvar og selvbestemmelse for eget liv
- borgeren har størst mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælp til pleje, omsorg og praktisk hjælp i hjemmet.
Det gør Høje-Taastrup Kommune:
- tildeler personlig og praktisk bistand ud fra en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hkælp med ugangspunkt i husstandens samlede ressourcer og mulighed for at deltage i udførelsen af opgaverne.
- yder hjemmesygepleje efter lægehenvisning
- informerer om kommunens tilbud om personlig og praktisk hjælp, og om kriterierne for tildeling af hjælpen.
- tilrettelægger hjælpen med størst mulig grad af fleksibilitet og valgmulighed for den enkelte.
- giver hjælp til pleje, omsorg og praktisk bistand i dialog og samarbejde med borgerne.
- lægger vægt på, at kommunens befolkningssammensætning afspejles hos personalet, herunder etnisk baggrund, aldersspredning og forskellig livserfaring.
- give mulighed for frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp. leverandøren skal være godkendt af kommunen.
Målsætning
Når kommunens ældre henvender sig for at få rådgivning og vejledning er det målet at:
- Borgerne tilbydes det bedst mulige udgangspunkt for selv at tage beslutninger, og dermed ansvar, for deres eget liv.
- Nødvendig og relevante oplysninger om kommunens tilbud, borgernes rettigheder og pligter er let tilgængelige.
- Sammenhængen mellem kommunens politiske målsætninger og tilbud er tydelig.
Det gør Høje-Taastrup Kommune
- yder professionel råd og vejledning om kommunens tilbud. rådgivningen gives ud fra et helhedssyn i dialog med borgeren med vægt på åbenhed og lydhørhed.
- sætter fokus på individuelle ressourcer, færdigheder og livsmønstre sådan, at den enkelte borgers indflydelse og ansvar styrkes.
- giver klare og præcise svar med baggrund i gældende lovgivning og andre regler kommunen er omfattet af.
- udgiver serviceinformationer om, hvad den ældre borger kan forvente af kommunens service.
- orienterer om nye tilbud og eventuelle ændringer i eksisterende tilbud via lokalavisen, senior- avisen og kommunens hjemmeside.
- inviterer nye folkepensionister til et orienteringsmøde.
Det vil Høje-Taastrup Kommune:
- arbejde på at give hurtigere og bedre behandling af borgernes henvendelser, blandt andet ved bedre brug af vidensbaser og selvbetjeningsmuligheder som IT giver adgang til.
Til top
Målsætning
For at sikre de ældre størst mulig indflydelse på deres liv, er det målet at:
- kommunens ældre borgere bevarer retten til selv at tage beslutninger om deres liv.
- i de tilfælde, hvor den ældre ikke selv er i stand til at benytte indflydelsen og deltage i beslutningerne, kan pårørende eller andre nærtstående deltage i beslutningsprocesserne.
Det gør Høje-Taastrup Kommune
- Kommunen har et aktivt Ældreråd, der høres i alle offentlige sager, der vedrører de ældre. Høringen sker inden der træffes beslutning.
- Der er Brugerråd på alle kommunens plejecentre. På plejecentre for demente er der Pårørenderåd. Begge råd har indflydelse på driften af plejecentrene, og kan komme med forslag på forhold, der har betydning for dagliglivet for beboere og brugere af centrene.
- Ved beslutninger, der har betydning for de ældres livsvilkår, inddrages den enkelte og/ eller pårørende mest muligt i beslutningsforløbet. Dermed sikres det, at beslutningen er i overensstemmelse med den enkeltes behov.
Det vil Høje-Taastrup Kommune
- Fortsætte med en løbende tilpasning af bruger- og pårørenderådenes kompetencer, så rådene hele tiden har størst mulig indflydelse på de livsvilkår, der er på kommunens plejecentre.
- Sikre stadig flere valgmuligheder i de offentlige tilbud så den enkeltes valgfrihed og indflydelse fortsat styrkes.
Til top
Målsætning
Boligen er for de fleste mennesker det faste holdepunkt i deres tilværelse, og det er målet at:
- kommunens ældre borgere skal have mulighed for at blive boende i eget hjem
- ved flytning til en ældreegnet bolig skal der være mulighed for frit at vælge hvor i kommunen man ønsker at bo, og for at følges med ægtefællen eller samleveren.
- boligtilbuddene er sådan, at der er mulighed for at indrette boligen efter de særlige behov, kommunens ældre borgere har og med respekt for borgerens egne valg.
- der er et bredt udbud af moderne ældreegnede boliger.
- udbuddet er overskueligt, så det er let for borgerne at orientere sig om kommunens boligtilbud, og de kriterier der er for tildeling af boligerne.
Det gør Høje-Taastrup Kommune
- ·tildeler ældre- og plejeboliger ud fra en konkret individuel vurdering af den enkeltes behov for en ældreegnet bolig. De svageste ældre prioriteres, så boligtilbud først går til dem, der har størst behov.
- giver mulighed for valgfrihed mellem at blive boende i eget hjem med bedst mulig hjælp til pleje, omsorg og praktisk bistand eller flytning til pleje- og ældreboliger.
- tilstræber at en flytning til ældre- eller plejebolig sker så tæt på borgerens ønsker som muligt, og sådan, at borgeren kan blive boende tæt på sit nærmiljø og sine kendte omgivelser.
- moderniserer kommunens beskyttede boliger så de bliver tidssvarende.
- tilstræber, at kommunens botilbud placeres i forhold til bymiljø, offentlig transport og indkøbsmuligheder.
- støtter op om udviklingen af alternative boformer for seniorer for eksempel seniorbofællesskaber.
Det vil Høje-Taastrup Kommune
- Arbejde på at specialisere botilbud i forhold til de enkelte målgruppers behov for eksempel seniorbofællesskaber.
- Arbejde på at etablere boligtilbud til ældre med anden etnisk baggrund end dansk, der på grund af plejebehov, ikke længere kan blive boende i eget hjem.
Til top
Målsætning
I arbejdet med at sikre de ældres mulighed for at deltage i samfundslivet og færdes frit i kommunen er det målet at:
- Skabe tilgængelighed til det offentlige byrum samt til private og offentlige bygninger.
- Sikre transportmuligheder så de ældre kan deltage i tilbud uanset, hvor i kommunen de bor.
- Sikre gode kommunikationsmuligheder mellem kommunen og de ældre borgere blandt andet ved benyttelse af IT.
Det gør Høje-Taastrup Kommune
- inddrager principperne for størst mulig tilgængelighed ved planlægning af byområder og projektering af kommunale bygninger.
- har indrettet 2 servicebusser til ældre og gangbesværede. servicebussernes ruter og stoppesteder er fastlagt under hensyn til de boligområder, hvor der bor mange ældre, og de bliver løbende justeret ud fra de behov der er .
- arbejder på at fremme brugervenlige IT løsninger som også ældre kan benytte:
- kommende folkepensionister kan søge folkepension og boligstøtte over internettet.
- der er mulighed for at give flyttemeddelelser over internettet.
Det vil Høje-Taastrup Kommune
- etablere bænke og handicapvenlige offentlige toiletter i bymidter og i tilknytning til offentlige bygninger.
- etablere teleslynger i pensionisthuse og på kommunens plejecentre.
Ældrepolitik er udgivet af:
Pension- og Omsorgscentret
Høje-Taastrup Kommune
Bygaden 2
2630 Taastrup