Høje-Taastrup Kommunes sammenhængende børnepolitik

1. Indledning

2. Høje-Taastrup Kommunes børne- og familiesyn

3. Fireårige indsatsområder

A. Inklusion

B. Tværgående helhed og sammenhæng

C. Trivsel

 

1. Indledning

I 2004 vedtog Folketinget en ændring af Lov om Social Service – den såkaldte anbringelsesreform. I loven står der, at alle landets kommuner skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik og sagsbehandlingsstandarder i sager om særlig støtte til børn og unge.

 

Høje-Taastrup Kommunes sammenhængende børnepolitik har til formål at sikre en sammenhæng mellem det almene område, det forebyggende støtte- og vejledningsarbejde og den sociale indsats. Politikken er gældende for alle børn og unge i alderen 0-18 år og i forbindelse med efterværn for unge op til 23 år.

 

 

Med børnepolitikken bliver der lagt op til en holdningsændring i forhold til arbejdet med udsatte børn og unge. Således skal barnet systematisk inddrages i sin egen sag sammen med dets familie og øvrige netværk, og der skal helt grundlæggende være fokus på ressourcer frem for på problemer.

 

Den sammenhængende børnepolitik indeholder for det første det grundlæggende børne- og familiesyn, som alle, der beskæftiger sig med børn- og ungeområdet i Høje-Taastrup Kommune, arbejder efter. For det andet indeholder børnepolitikken de prioriterede politiske indsatsområder og dertilhørende målsætninger for det samlede børn- og ungeområde i perioden 2007-2010. For det tredje er standarder for sagsbehandling offentliggjort som bilag til den sammenhængende børnepolitik.

 

For at sikre den røde tråd fra kommunens børne- og familiesyn over indsatsområder og målsætninger til handlinger vil børnepolitikken løbende blive suppleret med beskrivelser af, hvordan undervisning, dagtilbud, fritidstilbud osv., understøtter de fælleskommunale målsætninger. Samtidig vil målene blive udmøntet gennem faglige handlingsplaner på de enkelte fagområder.

 

Politikken er gældende fra den 24. april 2007, og ændringer vil alene finde sted efter drøftelse og beslutning i Byrådet i Høje-Taastrup Kommune. Den sammenhængende børnepolitik vil blive revideret hvert fjerde år, mens standarderne revideres hvert andet år.

 

Sammenhæng på børne- og ungeområdet sikres kun ved løbende at forholde sig kritisk til, hvorvidt indsatsen lever op til ambitionerne. De enkelte målsætninger i den sammenhængende børnepolitik bliver udmøntet gennem de kommende fire år i et tæt samarbejde mellem Børne- og Ungerådgivningscenteret, Institutions- og skolecenteret, Fritids- og Kulturcenteret, Sundhedscenteret og Pædagogisk Udviklingscenter.

 

Børne- og Ungeudvalget vil løbende sætte yderligere fokus på målsætningerne i politikken via mål i budgettet og mål i aftalerne med de enkelte fagområder. Udvalget vil én gang årligt modtage en status på udmøntningen af målsætningerne. Målsætningerne vil efter den fireårige periode være evalueret ved brug af en bred palet af evalueringsmetoder.

 

2. Høje-Taastrup Kommunes børne- og familiesyn

Børne- og familiesynet er de grundlæggende værdier i kommunens samlede indsats over for børn, unge og deres familier og gælder for alle medarbejdere på området.

 

Høje-Taastrup Kommune lægger i sit møde med børn, unge og deres familier altid vægt på respekt for og medinddragelse af familiens tanker, ønsker og behov. Forældrene har det primære ansvar for deres børns trivsel, opdragelse og udvikling – og forældrenes kompetencer ses som en værdifuld ressource. Børn og unge udvikler sig i samspil med de fællesskaber, de indgår i og kan ikke betragtes løsrevet fra deres omgivelser. De udvikler sig gennem relationer og samspil med forældre, familie, kammerater samt voksne i dagtilbud, skoler og foreninger.

 

Kommunens udgangspunkt er altid barnets tarv. Der lægges vægt på, at kommunens tilbud – herunder især dagtilbud og skoler – i udgangspunktet rummer/inkluderer alle børn og unge. Inklusionen defineres ud fra, hvad der er rigtigt for det enkelte barn eller den enkelte unge. Hvis det kolliderer med hensynet til andre børn og unge, defineres det ud fra helheden. Det enkelte barns, den enkelte unges tarv er altid udgangspunktet for medarbejdernes handlinger. Børn, unge og deres familier skal desuden opleve, at kommunens tilbud, medarbejdere og strukturer er fleksible.

 

Børn og unge skal mødes af voksne, der ser deres ressourcer, potentialer og kompetencer som et aktiv. Det er væsentligt for, at barnet udvikler egne kvalifikationer og bliver en helstøbt person. En person, der kan agere i et demokratisk samfund og reflektere over egen situation. Børn og unge skal have mulighed for at opleve tilfredsstillelsen ved at gøre fremskridt, overvinde vanskeligheder og være en del af et fællesskab.

 

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Det betyder, at børn og unge:

• har ret til at blive hørt og inddraget
• oplever helhed, kontinuitet og stabilitet i institutionslivet
• får styrket deres lyst til læring, fællesskab og kultur, herunder personlige, faglige, sociale kompetencer
• bliver støttet i opbygning af værdier, normer, viden og interesser
• møder velkvalificerede og engagerede voksne
• møder fysiske rammer, der stimulerer, udfordrer og fremmer deres lyst til læring, fællesskab og kultur
• oplever venskaber og nære relationer til andre børn og voksne
• vokser op i et sundhedsfremmende miljø, der gør det sunde valg til det lette valg.  

 

Familien er fundamentet i børn og unges liv

Det betyder, at:

• forældrene er de centrale voksne i barnets opvækst, udvikling og læring
• forældrene har et ansvar og nogle forpligtelser i forhold til barnet og de fællesskaber, det indgår i
• familien er en aktiv medspiller i, at der er tryghed og helhed i barnets institutionsliv.
• familien er en aktiv medspiller i, at børnene træffer sunde valg
• familien er en aktiv medspiller i børnenes udvikling og læring
• Samarbejde, dialog med og inddragelse af er fundamentet i kommunens arbejde – og er baseret på ligeværdighed og åbenhed

 

Vi er her for børnene og de unges skyld

Det betyder, at vi:

• håndterer overgange med fokus på helhed, kontinuitet og stabilitet i barnets institutionsliv
• tager udgangspunkt i barnets potentialer og måder at lære på
• udnytter og er åbne overfor de forskellige synsvinkler og tilgange, der er til barnet
• sikrer, at alle dagtilbud har udarbejdet handleguides for nøglesituationer og er klædt på til at håndtere enhver situation
• arbejder ud fra en tværfaglig tilgang til samarbejde og fælles ansvar
• anvender og udvikler viden og god praksis i alle situationer
• i alle henseender tænker sundhedsfremmende
• sikrer, at børnene møder fysiske rammer, der stimulerer, udfordrer og fremmer deres lyst til læring, fællesskab og kultur
• arbejder bevidst med rummelig og inkluderende praksis, så alle børn er en del af et fællesskab og dermed ikke ekskluderes
• lytter til og inddrager børn og unge i alle beslutninger, der vedrører dem

 

3. Fireårige indsatsområder

Børnepolitikken skal sikre sammenhængen i indsatsen over for børn og unge i kommunen, ligesom den skal tydeliggøre forholdet mellem almenområdets generelle forebyggende arbejde og den målrettede og koordinerede indsats, der ydes over for børn og unge med særlige behov. Med henblik på at kunne operationalisere de overordnede indsatsområder på de enkelte delområder tages der udgangspunkt i fem målgrupper.

 

 

Figuren til ovenfor angiver sammenhængen i indsatsen mellem de enkelte målgrupper af børn og unge, som kommunens indsats er rettet mod. For at sikre, at alle børn og unge får et godt liv, er det vigtigt med sammenhæng mellem den indsats, der ydes i almenområdets dagtilbud, skoler, fritidstilbud mv., den indsats, der ydes igennem vejledning og støtte fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, sundhedspleje mv., samt den specifikke indsats, der ydes igennem sociale foranstaltninger.

 

De overordnede indsatsområder sigter på at fremhæve kommunens højest prioriterede fokus for at styrke sammenhængen over for børn og unge med særlige behov i de kommende fire år. Hvert indsatsområde indeholder en række målsætninger, som sætter kurs og retning for den ønskede fremadrettede udvikling. Målsætningerne bidrager derved til, at børnepolitikken bliver et aktivt og evaluerbart politisk styreredskab. Målsætningerne forventes opfyldt inden for den samlede budgetramme på børne- og ungeområdet, med mindre der efter politiske drøftelser igangsættes særskilte økonomiske bevillinger.

 

A. Inklusion

I Høje-Taastrup Kommune betyder inklusion, at der skal være plads til alle børn og unge inden for almenområdets tilbudsvifte – fra dagpasning over grundskole til ungdomsuddannelse. Derfor skal den enkelte enhed være fleksibel i forhold til løbende at justere rammerne, således at eksklusion af børn og unge med særlige behov undgås. Udgangspunktet er dermed at skabe rammer, der passer til det enkelte barns individuelle ressourcer og behov, at yde en støtte, som i mindst mulig grad ekskluderer og griber ind i barnets hverdagsliv samt i særlige tilfælde at finde relevante tilbud.

 

Baggrunden for indsatsområdet er en tro på, at man ved størst mulig inklusion dels opnår en følelse hos børnene og de unge af at høre til i fællesskabet og dels opnår en optimering af den enkeltes muligheder for på sigt at kunne tage del i samfundslivet. Den enkelte udvikler sig ved deltagelse og inddragelse i fælles sammenhænge. Derfor handler inklusion om at skabe gode deltagelsesmuligheder for alle børn og unge med udgangspunkt i deres forskellighed. Det fordrer, at der skabes rum for de forskellige behov i fællesskabet.

 

I Høje-Taastrup Kommune indgår alle børn og unge i voksenlivet som aktive medborgere i det demokratiske og globale samfund. Derfor har Byrådet besluttet følgende målsætninger for perioden 2007-2010.

• Andel af børn og unge, der er inkluderet i almenområdet stiger to procentpoint[1]
• 85 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse
• Børn og unges deltagelse i fritids- og kulturlivet ligger på niveau med landsgennemsnittet[2].

Alle børn og unge er forskellige, men skal have lige muligheder

Inklusion tager altid sit udgangspunkt i skoler, institution og andre tilbud inden for almenområdet, som søges tilpasset det enkelte barns behov og forudsætninger. Med fokuset på, at alle børn og unge er forskellige, men skal have lige muligheder, ligger en grundlæggende erkendelse af, at børn og unge har forskellige opvækstvilkår, ressourcer og kompetencer. At skabe lige muligheder for at udvikle og uddanne sig indebærer, at børn og unge i nogle tilfælde skal behandles forskelligt for at opnå samme muligheder. Således kan der være forskellige veje til at nå det samme mål.

 

Dette forudsætter, at man for det første tager udgangspunkt i og anerkender den enkeltes forudsætninger og for det andet har en fleksibel tankegang i forhold til at tilpasse rammerne. Derfor arbejder alle tilbud i almenområdet målrettet med alsidig pædagogik og forskellige og individuelle undervisningsformer.

 

I Høje-Taastrup Kommune tilpasser skoler, dagtilbud og fritidstilbud mv. sig det enkelte barns behov og forudsætninger. Derfor har Byrådet besluttet følgende målsætninger for perioden 2007-2010.

• Alle dagtilbud, skoler og klubber har principper og mål for inklusion, der evalueres, og et forum for drøftelse og planlægning af, hvordan de skaber og indretter et inkluderende miljø. Heri skal indgå mål for, hvordan der arbejdes med alsidig og differentieret pædagogik
• Alle børn og unge med støttebehov har, som en del af udviklingsplanen, en plan for inklusion i eller fastholdelse af tilknytning til almenområdet.

Nærhed og fleksibilitet i organisation og tilbud

I Høje-Taastrup Kommune er det en central del af indsatsområdet om inklusion, at børn og unge med særlige behov i videst muligt omfang bevares i det lokale nærområde. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, søges et andet tilbud inden for kommunen. Dette nærhedsprincip betyder ligeledes, at børn og unge anbragt uden for hjemmet i videst muligt omfang skal have mulighed for at bevare tilknytningen til skole, netværk og familie.

 

Der skal i videst muligt omfang arbejdes for at styrke tilknytningen til nærområdet og netværket, hvilket samtidig betyder, at rådgivning, støtte og vejledning skal være fleksibelt organiseret og være gearet til at levere alternative og dynamiske løsningsmuligheder. Støtte og vejledning skal ydes i samarbejde med nærmiljøet og med henblik på at finde løsninger i nærmiljøet.

 

I Høje-Taastrup Kommune tages der hånd om hvert enkelt barn og ung i nærområdet. Derfor har Byrådet besluttet følgende målsætninger for perioden 2007-2010.

• For at understøtte arbejdet med inklusion i almenområdet skal der arbejdes for at flytte økonomiske ressourcer fra socialområdet over støtte- og vejledningsområdet til almenområdet
• Blandt børn og unge med vidtgående behov skal 80 % af behovene kunne imødekommes gennem et lokalt forankret tilbud.

B. Tværgående helhed og sammenhæng

Høje-Taastrup Kommune vil prioritere, at der er helhed og sammenhæng i det enkelte barns/den enkelte unges liv. At skabe sammenhæng og helhed for alle børn og unge i Høje-Taastrup Kommune betyder for det første, at der arbejdes for at skabe veltilrettelagte overgange ved skifte inden for og imellem tilbud på almenområdet. For det andet at der arbejdes målrettet med en tidlig og forebyggende indsats, så der bliver ageret tidligt på risiko og bekymring. Det skal ske ud fra en samlet tværfaglig indsats, hvor fagpersoner, familie og netværk samarbejder om barnets udvikling

Overgange

Børn og unge skal opleve, at der en helhed og sammenhæng i de pædagogiske tilbud gældende fra 0 til 18 år. Det er ikke ensbetydende med, at tilbuddene er ensartede, men at der tages hånd om overgange inden for og mellem forskellige tilbud i almenområdet. Det gælder overgang fra hjem til dagtilbud, fra dagtilbud til skole og SFO, fra SFO til klub eller andre fritidstilbud og fra skole til ungdomsuddannelse. Endvidere tages der hånd om skifte fra almen- til specialområdet og om børn og unges overgang til og fra en anbringelse uden for hjemmet.

 

I Høje-Taastrup Kommune oplever alle børn og unge en helhed igennem deres barndoms- og ungdomsår. Derfor har Byrådet besluttet følgende målsætninger for perioden 2007-2010.

• På alle niveauer udarbejdes og evalueres en skriftlig procedure for tilrettelæggelse og gennemførelse af overgange og helhedsperspektiv. Det gælder fra hjem til dagtilbud, fra dagtilbud til skole og SFO, fra SFO til klub eller andre fritidstilbud, fra skole til ungdomsuddannelse, samt til eller fra anbringelse uden for hjemmet

Forebyggelse og tidlig indsats

Tværgående sammenhæng og helhed er forudsætningen for både forebyggelse og en tidlig indsats. Fokus på forebyggelse i Høje-Taastrup Kommune betyder, at fagpersoner og andre ressourcepersoner i barnet eller den unges liv er opmærksomme på og handler over for børn og unge med tegn på særlige behov, før problemerne vokser sig store. Formålet er at sætte ind med den mindst indgribende aktivitet så tidligt som muligt. Dette fordrer for det første en tidlig erkendelse blandt fagpersoner af behov for andre fagpersoners støtte og vejledning til den konkrete pædagogiske praksis. For det andet et fokus på at de foranstaltninger, der iværksættes, er målrettet det enkelte barns og unges særlige behov og for det tredje en bevidst prioritering af indsats og ressourcer.

 

Den forebyggende og tidlige indsats forudsætter tværfagligt samarbejde. En væsentlig del af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem de forskellige tilbud skal sikres gennem samarbejde inden for det enkelte lokalområde. Heri indgår dagtilbud, skoler, SFO’er og klubber under vejledning af de faglige specialfunktioner sundhedspleje, tandpleje, SSP-koordinatorer, integrationskonsulenter, boligsociale koordinatorer, pædagogisk-psykologisk rådgivning, familierådgivningen, idræts- og fritidsmedarbejere, familie, netværk osv. Gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning varetages endvidere et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne.

 

Det tværfaglige samarbejde sker samtidig internt inden for det enkelte tilbud bl.a. gennem en alsidig og tværfaglig personalerekruttering. Formålet med en tværfaglig personalesammensætning er et alsidigt og tværfagligt tilbud, der imødekommer, at børn og unge er forskellige og har forskellige behov og ressourcer.

 

I Høje-Taastrup Kommune er den tidlige, helhedsorienterede indsats forankret i det tværfaglige samarbejde, så barnets og den unges behov identificeres og tages hånd om så tidligt som muligt. Derfor har Byrådet besluttet følgende målsætninger i perioden 2007-2010.

• 95 % af alle henvendelser om bekymringer for børn og unge skal gå via de etablerede strukturer
• I den forebyggende og tidlige indsats over for alle børn og unge i kommunen inddrages de personer, der har tæt tilknytning til barnet i beslutninger om barnets liv.
• Andelen af tosprogede børn, der går i børnehave, er på niveau med andelen af børnehavebørn blandt øvrige børn i kommunen
• 70 % af de tosprogede børn mestrer ved skolestart det danske sprog på et niveau, som bidrager til, at de er i stand til at indgå i og få udbytte af skolens læringsrum. 
• Andelen af tosprogede unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse, stiger med 5 procentpoint.

 

C. Trivsel

Høje-Taastrup Kommunes forståelse af trivsel rummer både fysiske og psykiske dimensioner. Udgangspunktet er at skabe rammer, der giver alle børn og unge mulighed for en sund og stimulerende hverdag, for at indgå i sociale fællesskaber og for at blive anerkendt. Forebyggelse af forhold, der kan skade børn og unges trivsel, sker altid i tæt samarbejde med familie og netværk, der bærer det primære ansvar.

 

I forhold til den fysiske dimension af trivsel skal der skabes gode betingelser for, at børn og unge kan udvikle sig sundt og udfolde sig alsidigt gennem leg og idræt. Det skal for det første ske ved, at alle forældre har et åbent tilbud om vejledning i forhold til fysisk trivsel. For det andet ved at alle pædagogiske tilbud arbejder aktivt med sundhedsfremme, hvilket indbefatter en klar holdning til kost og motion samt forskellige former for risikoadfærd (rygning, alkohol, fejlernæring osv.). For det tredje ved at de lokale idræts-, fritids- og kulturforeninger som centrale samarbejdspartnere på dette område indgår i partnerskaber med kommunen om udvikling af nye tilbud, som dels tiltrækker nye grupper af børn og unge, og dels fornyer idræts-, fritids- og kulturlivets betydning i børns og unges liv.

 

I forhold til den psykiske dimension af trivsel skal der være fokus på, at alle børn og unge indgår i sociale fællesskaber og netværk, som de føler sig trygge ved og bliver mødt med anerkendelse og respekt for deres forskelligheder og individuelle behov. Fagpersoner i dagtilbud, skoler, klubber mv. skal altid have et særligt fokus på, at børn og unge ikke udsættes for stress og mobning eller viser tegn på mistrivsel. Endvidere søges den optimale sammenhæng mellem barnets eller den unges kompetencer og udfordringer for at sikre læring og trivsel.

 

I Høje-Taastrup Kommune er sigtet, at alle børn og unge trives. Derfor har Byrådet besluttet følgende målsætninger for perioden 2007-2010.

• Det enkelte dagtilbud, skole og klub udarbejder og evaluerer principper og mål for trivsel, der omfatter både fysiske og psykiske dimensioner af trivsel.

 

[1] Med inklusion menes, at hvert enkelt barn og ung har hel eller delvis tilknytning til almenområdet. For anbragte børn handler det om tilknytning til almenområdet i det nærområde, hvor de er bosat.