Klima, miljø og energi
  • Få siden oplæst

Grøn Generation

Høje-Taastrup Kommune deltager sammen med otte andre kommuner fra hele landet i projektet Grøn Generation, der skal bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund via uddannelse.

Grøn Generation

Projektet ledes af den naturvidenskabelige projektorganisation Danish Science Factory og er støttet af Villum Fonden som en langsigtet investering i vores børn og unge – og en grønnere fremtid. 

Frem til udgangen af 2016 arbejder de 9 kommuner med at få erfaringer, som skal bruges til at udvikle strategier til en fortsat fremme af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) lokalt. 

At arbejde med grøn tænkning og praksis i folkeskolen kræver udvikling af undervisnings- og læringsmetoder, der motiverer og gør eleverne i stand til at ændre deres adfærd og tage aktive, grønne valg. 

Arbejdet med UBU på skolerne er dermed med til at understøtte kompetencer som kritisk tænkning, evnen til at forestille sig fremtidige scenarier og træffe kompetente beslutninger i samarbejde med andre.     

I Høje-Taastrup Kommune er samlet repræsentanter fra såvel Institutions- og Skolecenter, Teknik og Miljøcenter og Driftsbyen. Derudover deltager Miljø og Energicenteret i Høje Taastrup samt en række repræsentanter i forskellige arbejdsgrupper.   

En af de første aktiviteter her i HTK vil være et undervisningsforløb om ressourcer og genbrug.  Fokus vil være rettet mod elektroniske produkter (PC, iPad, Smartphones) som eleverne i forvejen kender. Undervisningen vil dels omhandle ressourceforbruget til produktion og drift af produkterne men også bortskaffelsen og mulighederne for genbrug.   Udover undervisning i klasselokalet, vil eleverne deltage i et praktisk forløb på virksomheden Dan WEEE Recykling. Her vil de få mulighed at skille de elektroniske produkter ad, sortere de værdifulde dele og få kendskab til hvordan ressourcerne bliver genanvendt i nye produkter.   

En anden aktivitet var et besøg i Tivoli hvor DONG Energy har været værd for en vifte af praktiske aktiviteter der fremmer forståelsen for de fysiske love som er tilknyttet produktion og anvendelse af energi. Over 400 elever deltog.  

Derudover forventer Høje-Taastrup Kommune at igangsætte følgende aktiviteter i løbet af Grøn genration projektet frem til udgangen af 2016:   

  • Energi- og vandforbrug på skolerne, herunder følge skolens energiforbrug og muligheder for at reducere energi- og vandforbruget.
  • Muliggøre at kommunens miljø- og klimanøgletal samt kommunens arbejde med den grønne omstilling kan inddrages i undervisningen.  
  • Samle et naturfagsnetværk, som kan medvirke til at sprede gode praksisformer og ideer om bl.a. UBU.   
  • Skabe events, hvor elever byder ind med forslag til miljøforbedringer.
  • Medvirke til at fremskaffe undervisningsmaterialer, som støtter udvikling af skolehaver mm.
  • Arbejde videre med at udvikle tilbud til skoleklasser, hvor de kan få praktisk erfaring med miljø-, energi- og klimarelevante emner.
  • Skabe kurser som kan inspirere og hjælpe lærere med UBU.

Læs mere om Grøn Generation

Opdateret 29. september 2016

Ansvar for denne side

Teknik- og Miljøcenter

T: 43 59 10 00
E-mail: tmc@htk.dk