Start virksomhed
  • Få siden oplæst

Iværksætterrådgivning

Har du planer om at starte egen virksomhed, så tag et kig i guiden her, hvor vi har samlet en række råd og links, der kan hjælpe dig på vej.

Iværksætterhuset

Høje-Taastrup Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen har et tæt samarbejde om den lokale erhvervsindsats. Som iværksætter kan du få sparring og vejledning gennem Væksthusets tilbud ”Iværksætterhuset”, som ti andre kommuner i Hovedstadsregionen også gør brug af. Tilbuddet giver dig et stærkt afsæt for vækst i din nystartede virksomhed

Iværksætterhuset - logo 

Læs mere om Iværksætterhuset

Personlig træffetid: Hver torsdag, efter aftale, mellem 9-12

Robert Kirstejn Schmidt - IværksætterhusetKontakt Startupkonsulent Robert Kirstejn Schmidt, mail: rks@vhhr.dk, telefon: 41 88 66 67 .

Robert Schmidt har erfaring som selvstændig konsulent med forretningsoptimering samt med at udvikle kampagner og produkter for både mindre virksomheder og kunder indenfor blandt andet organisationsverdenen.

Senest har han løst opgaver for virksomhedsnetværket Act NOW, hvor han identificerede virksomheder med eksportpotentiale indenfor bæredygtige teknologier og services og efterfølgende hjalp dem med netværk, investorer, forretningsudvikling og driftsoptimering.

Læs mere om kommende iværksætterarrangementer og iværksætterhuset på www.ivsh.dk. Her finder du bl.a. oplysninger om kommende StartUpmøder, StartUpkursus og StartUpcafé.

Iværksættere i Høje-Taastrup Kommune er velkomne til at deltage i arrangementer i hele Regionen.

Søgning af information

Du kan få hjælp til at søge information i forskellige databaser og opslagsværker på biblioteket. Du kan henvende dig på telefon 43 35 20 00 eller orientere dig om biblioteket mange muligheder på bibliotek.htk.dk.

Hvis du vil ansætte ledig arbejdskraft i din virksomhed, kan du få hjælp til rekruttering hos Jobcenter Høje-Taastrup. Her er der også hjælp til at finde rundt i regler og støtteordninger i forbindelse med for eksempel fleksjob og skånejob.

Lokaler

Hvad enten du skal bruge 10 m2 kontor for at starte en virksomhed, eller du skal bruge 100.000 m2 jord til et ny speditions eller produktionsvirksomhed, kan vi hjælpe dig på vej.

Kommunen sælger jord til erhvervsbyggeri, ligesom kommunen har et tæt samarbejde med andre udbydere af jord til erhvervsformål samt med de store ejendomsselskaber med ledige erhvervslokaler.

Henvendelse om arealer til salg eller lokaler kan rettes til Byrådscentret, tlf. 43 59 18 32.

Registrering af virksomheden

Hvis din virksomhed sælger varer eller tjenesteydelser eller ansætter personale, skal du registrere den hos Skat. Du kan se reglerne og finde de relevante blanketter hos SKAT

SKAT's regionale kontor kan kontaktes på:

Region Høje-Taastrup, Helgeshøj Alle 9, 2630 Taastrup, telefon 72 37 30 00, fax 72 37 30 01.

Selvbetjeningsløsninger

Hvis du vil bruge internettet til at klare en del af virksomhedens kontakt til det offentlige, skal du oftest bruge NemID.

Der bliver hele tiden flere selvbetjeningsløsninger til virksomheder. Portalen for virksomheder www.virk.dk er et godt sted at følge med i, hvordan du kan gøre din kontakt til det offentlige nemmere.

Erhvervsrådet i Høje-Taastrup Kommune

Erhvervsrådet i Høje-Taastrup kommune er en forening, der bl.a. varetager kontakten mellem kommunen og kommunens virksomheder. Erhvervsrådet tilbyder derudover forskellige services til medlemmerne og kommunens øvrige virksomheder.

Se Erhvervsrådets hjemmeside

Miljø

Du skal også undersøge, om din type virksomhed skal miljøgodkendes, er omfattet af anmeldelsesregler eller kræver, at kommunen skal føre miljøtilsyn.

Erhvervsaffald

Det er sandsynligt, at din virksomhed resulterer i en eller anden form for affald. Se regler og muligheder omkring erhvervsaffald. Du kan også se de gældende regler for erhvervsaffald i kommunens regulativ for erhvervsaffald.

Bevillinger

Vil du opsætte spilleautomater, have tilladelse til salg af alkohol eller have bevilling til taxa- og limousinekørsel, er det hos politiet, du skal henvende dig.

Høje-Taastrup Kommune hører under Københavns Vestegns Politikreds.

Opdateret 20. maj 2016

Ansvar for denne side

Byrådscenter

T: 43 59 10 00