Kunst og kultur
  • Få siden oplæst

Baldersbrønde

Har du lyst til at se en landsby, der rummer nogle sagnomspundne steder, er turen til fods gennem Baldersbrønde velegnet.

Baldersbrønde i Høje-Taastrup Kommune

Navnet Baldersbrønde betyder brønden ved Ballis udflytterbebyggelse. Baldersbrønde blev første gang registreret i 1321 som Baldorpsbrynnæ. Bebyggelsen er dog ældre og var tæt for ca. 3.500 år siden, hvilket 18 gravhøje fra bronzealderen bekræfter. Kun tre bronzealderhøje er bevaret i dag.

I 1680'erne var Baldersbrønde en mellemstor landsby, der talte 12 gårde og 4 huse. Gårdene lå alle i en kreds omkring søen, mens husene lå på fællesarealet nær søen.Tidligere lå her indtil flere stendysser, men de er  nedbrudt i dag. Måske er de slået til skærver og ligger under Roskildevej for at dræne den. Roskildevej stod færdig i 1773. 

I år 1778/1788 blev landsbyens jorder udskiftet. Halvdelen af gårdene kom til at ligge på den ene side af Roskildevej, mens den anden halvdel kom til at ligge på den anden side af landevejen.  Storegård, der lå hvor Ludvig Findsvej ligger i dag, flyttede hurtigt ud af landsbyen. 

 

Tekst og foto

Gamle foto: Udlånt af Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune. Nutidsfoto og tekst: Else Trier. Landbykort: Aage Sand   

Turkort

Baldersbrønde turkort - Høje-Taastrup Kommune

1. Gadekæret

Gadekæret var tidligere en stor sø, der fyldte hele det område, som i dag ligger hen som et velplejet grønt fællesareal. Forestil dig, at gårdene førhen lå i en kreds uden om søen, mens de første huse skød frem på arealet nær søen. Gårdene er alle væk i dag, og kæret er indtørret til en branddam.

Gå over på den modsatte side af gaden.  

2. Balderslund

Hvor der i dag ligger en moderne boligbebyggelse ved L.A. Rings Vænget lå førhen Balderslund - en af Baldersbrøndes gamle gårde. En mindesten og fire gamle træer minder om den gamle gård. Vejen har navn efter maleren L.A. Ring, der boede i landsbyen fra 1901-14.

Balderslund i Høje-Taastrup Kommune

Følg lidt længere fremme Ludvig Finds Vej til venstre.   

3. Ludvig Findsvej

Ludvig Findsvej har navn efter maleren Ludvig Find, der førhen boede her. Ludvig Findsvejs smalle og krumme form minder om, at det er en gammel vej fra middelalderen, du betræder. 

En af Baldersbrøndes gamle gårde, Store Gård, lå førhen på højre side. Den blev nedrevet i forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og flyttede ud af landsbyen. I dag ligger der en række nyere villaer her.

Længere fremme ses et yndigt stråtækt hus med sort bindingsværk (Ludvig Findsvej 8). Huset hører til et af de ældste huse i landsbyen. Her boede en hjulmand fra midten af 1800-tallet og senere en tømrer fra midten af 1900-tallet.

/upload/images/vandreture/baldersbroende/baldersbroende_store/ludvig findsvej 8.jpg

Ludvig Findsvej 8

Gå til venstre for enden af vejen.  

4. Baldersbrønd og Baldersbrønde skole

Baldersbrønd, der på højre hånd, er en sagnomspunden brønd i rå kampesten. Ifølge et sagn blev kilden fundet af Balders hest, da den skrabede i jorden. Det var vand fra denne kilde, der gav Balder og hans mænd kraft, så de kunne overvinde Hother og hans hær. Ifølge sagnet tørrer brønden aldrig ud. Læs om sagnet nederst på siden.

Baldersbrønd i Høje-Taastrup Kommune 

Baldersbrønde Skole (1857-1901) er et smukt hus, der ligger lige bag brønden. Mens Balders hest ifølge sagnet var snarrådig, var skolen lang tid undervejs. Selvom landsbyen allerede i 1811 havde anskaffet en skolegrund, blev skolen - med 46 års forsinkelse - først bygget i 1857. Skolen fungerede som skole til 1901, hvor den blev afløst af en nybygget skole på den anden side af Roskildevej.

Baldersbrønd i Høje-Taastrup Kommune

Den gamle skole har siden fungeret som privatbolig. 

Fra 1901-1914 boede maleren L.A. Ring (1869-1945) her. L.A. Ring malede især genrebilleder og landskaber, heriblandt mange billeder fra Baldersbrønde, men også motiver fra Høje Taastrup, Vadsby, Hedehusene og Fløng. 

/upload/images/vandreture/baldersbroende/baldersbroende_store/medsommerstemning.baldersbronde.1808.jpeg.jpg

Maleri af L.A. Ring - Baldersbrønde

I 1914 flyttede maleren Ludvig Find (1869-1945) ind i den gamle skole med kone og 12 børn. Han malede mange portrætter, men også landskaber. 

Baldersbrønde er stolte af de to malere og hylder begge ved at opkalde hver sin gade efter dem.

/upload/images/vandreture/baldersbroende/baldersbroende_store/ludvigfind-baldersbrønde.jpg

Maleri af Ludvig Find - Baldersbrønde

Følg stien til højre for "skolen", og du er snart efter oppe på Roskildevej. Gå ned mod Hedehusene.  

5. Baldersbrønde Mølle

Stands ved det røde teglstenhus (Roskildevej 422). Det er stuehuset til Baldersbrønde Mølle. Møllen, der blev bygget i 1889, var opført i hollandsk stil. Den var aktiv indtil 1955, men er nedrevet i dag.

Baldersbrønde mølle

Gå tilbage og over gangbroen.   

6. Roskildevej

Roskildevej, du nu passerer, stod færdig i 1773. Vejen var en drænet vej, hvilket gjorde det muligt at anlægge en vej, der var trukket efter en lige linie. Vejen kom, da den blev anlagt, til at berøre landsbyen Baldersbrønde, da den gennemskar landsbyens marker. 

Vejføringen mod Hedehusene er ændret i dag. Ellers følger Roskildevej sin gamle vejføring ind til København. 

Roskildevej i Høje-Taastrup Kommune

7. Høkerforretning

I 1981 åbnede maler J.P. Jensen en høkerforretning på dette sted. Butikken blev dengang kaldt "malerens" p.g.a. mandens profession. Siden har her været købmand. Det gamle hus er dog væk i dag.

/upload/images/vandreture/baldersbroende/baldersbroende_store/købmand jensen.jpg

Gå til højre mod Hedehusene.

8. Den gamle skole

I 1901 blev den gamle skole i Baldersbrønde afløst af en ny skole, der lå, hvor de gule rækkehuse ligger i dag. Baldersbrønde Skole fra 1901 fik kun en kort levetid, da børnene i 1916 blev overflyttet til Hedehusene Skole. 

Fra 1916-67 blev den nedlagte skole en årrække brugt til husvildebolig. I 1967 blev den gamle skole nedrevet til fordel for de gule rækkehuse, der ligger her i dag. 

Baldersbrønde skole i Høje-Taastrup Kommune

9. Bomhuset

Bomhuset (Roskildevej 337) til opkrævning af vejafgift ses lidt længere fremme. Førhen lå der et Bomhus ved hver mil. Der lå således dengang et ved Damhussøen, et ved Vridsløselille og dette ved Baldersbrønde.

Tidligere var der en bom over vejen her, hvor de kørende skulle betale. Mens en karet med seks heste skulle af med 12 skilling, slap én med kun to heste med 6 skilling. 

Den 1. april 1915 blev bommen nedrevet p.g.a. den fremvoksende biltrafik. Bomhuset lå oprindeligt tættere på vejen, men blev i 1932 flyttet lidt tilbage på grunden. Med stor skrift forkyndes det, at det er det gamle bomhus.

Bomhuset

Fortsæt lidt længere mod Hedehusene.  

10. 3-milestenen

3-milestenen ses i dag i midterrabatten og markerer, at du nu er 3 mil fra København.

Milesten i Baldersbrønde

Gå tilbage mod gangbroen.  Har du tid - og kræfter - kan du lave to afstikkere, til to gamle "udflyttergårde" (pkt. 11 og 12). Følg i givet fald Baldersstien bag Købmanden.  

 

11. Charlottegård

Charlottegård flyttede ud af Baldersbrønde i 1860. Gården nås efter ca. 5 minutters gang. 

Gården blev opført i gule sten fra Hakkemose Teglværk. Den blev bygget af J.P. Langgaard, der ejede teglværket. Han opkaldte denne gård efter sin hustru, Charlotte Seydewitz. 

Stuehuset er i dag omdannet til ungdomsboliger, mens jorden er bebygget med boligbebyggelsen Charlotteager.

Charlottegård

Gå tilbage til Roskildevej, og lav eventuelt endnu en afstikker til den anden side.   

12. Georg Hansens gård

Georg Hansens gård eller stuehus fra 1907 ses her. Markerne er i dag omdannet til parcelhuskvarteret Moseager, Lilleager, Tjørneager, Rosenager, Digeager og Gårdager.

/upload/images/vandreture/baldersbroende/baldersbroende_store/georghanserns gård før.jpg

Gå tilbage til gangbroen, passér den og du er atter tilbage ved landsbyen Baldersbrønde.

13. Husmandshus

Bemærk det søde gamle hus (Roskildevej 418). Det var førhen et lille husmandshus med 6 td. land syd for landsbyen. 

/upload/images/vandreture/baldersbroende/baldersbroende_store/baldersbrønde roskildevej 418.jpg

14. Karetmageren

I det maleriske gule hus, der danner indgangsportal til landsbyen, holdt karetmageren til fra midten af 1800-tallet. Siden flyttede en tømrer ind, der også havde et røgeri her. 

På den modsatte side ses et par ældre huse (Baldersbrøndegade 4 og 6). En træskomand holdt i sidste århundrede til i det første, mens landposten omkring 1900 boede i det andet.  

15. Forten og mindstenen

Foran ligger det gamle fællesareal, Forten. I 1980 retablerede man bystævnet for at mindes, at bymarken engang blev drevet i fællesdrift. 

Mens selve bystævnet har været nedtaget, er lauget Baldersbrønde Bylaug modsat kommunens andre bylaug - aldrig blevet opløst. Bylauget er dog blevet moderniseret, så f.eks. kvinder, i tidens ånd, nu gerne må deltage i festerne. 

Bystævnet Baldersbrønde

På forten findes også en mindesten om freden i 1945.

  

/upload/images/vandreture/baldersbroende/baldersbroende_store/mindesmærke.jpg

 

Gå evt. et lille smut op ad Teglevej og prøv at finde de gamle huse. Det gule hus er måske resterne af Annasminde, en nu nedrevet gård, der indtil dette århundrede lå her. Gå tilbage på Baldersbrøndegade. 

 

16. Teglevej

Teglevej 1 var f.eks. tidligere en mindre landbrugsejendom med 4 td. land syd for landsbyen. Senere har en købmand holdt til her.  

 

/upload/images/vandreture/baldersbroende/baldersbroende_store/teglevej 1.jpg

 

17. Sprøjtehuset

Her ses en landejendom, der tidligere havde 4 td. land syd for landsbyen (Baldersbrøndegade 8). Her lå sprøjtehuset indtil 1920. 

 

Sprøjtehus Baldersbrønde

 

18. Kalkmandenshus

Nyd længere fremme Kalkmandens hus (Baldersbrøndegade 10). Et smukt hvidt hus med mørkeblåt træværk og stråtag. Maleren L.A. Ring forevigede dette hus i maleriet, som ses herunder til venstre.

 

Kalkmandens hus i Baldersbrønde

 

19. Baldersbrønde Andelsmejeri

Baldersbrøndegade 22 husede i 1890'erne Baldersbrønde Andelsmejeri. Omkring 1900 var huset beboet af 5 familier, bl.a. slagter Frederik Nielsen og 2 daglejerfamilier. Senere har en tømrer boet her. I nabohuset (Baldersbrøndegade 26-28) holdt en tømrer til fra ca. 1900. 

 

/upload/images/vandreture/baldersbroende/baldersbroende_store/baldersbrønde2005 052.jpg

 

Du er nu tilbage ved turens udgangspunkt.  Har du endnu lidt kræfter i behold, kan du fortsætte ud af landsbyen, - en tur på 5-10 minutter - gennem et industrikvarter. Gå under motorvejen og følg vejen til venstre. Her skimtes på højre hånd to tætliggende bronzealderhøje. Det er Baldershøjene.  

 

20. Baldershøjene

Baldershøjene er to gravhøje fra bronzealderen. Et gammelt sagn fortæller, at hedekongen Balder ligger begravet i den ene høj, mens hans hest ligger begravet i den anden.  

 

Baldershøjene i Høje-Taastrup Kommune

 

Sagnet om Balder

Ifølge et senere sagn er Balder ikke guden Balder, men derimod en underkonge Baldur her på Heden, søn af Angul. Sagnet indeholder den samme kamp om den smukke Nanna mellem Baldur og Kong Gevor af Norges plejesøn Hother. Sagnet tager ikke, som Saxo, parti for Hother. I stedet lader Kong Gevor de to bejlere kæmpe mod hinanden på lige fod.

Her kommer Baldersbrønde til at spille en endnu mere central rolle, idet det endelige opgør kommer til at stå her. I dette sagn bliver kong Baldurs hær nemlig omringet af Hother ved Baldersbrønde.  Selvom Hedekongens forråd er rigeligt, slipper vandet en varm sommerdag op. Baldur rider nu rundt for at trøste sine modløse mænd. Pludselig står hans hest stille og skraber i jorden. Straks vælder en kilde frem, fylder lavningen med vand, så der dannes en sø. Mennesker og dyr er reddet.

 

 

 

 

Baldurs krigere får nu mod til at fortsætte kampen og besejrer behændigt Hother og hans hær ved et nyt angreb. Dermed har Baldur vundet Nanna, gifter sig med hende og bosætter sig her. Således får Baldersbrønde navn, og så dramatisk er landsbyens grundlæggelse, - altså, alt ifølge dette sagn.  

 

 

 

Saxo og Balder

I Saxos Danmarks Krønike fra 1200-tallet er der et kapitel om Balder og Hød. I dette kapitel beskrives en duel mellem Odins søn Balder og den norske Kong Gevars plejesøn Hød, om Kong Gevars smukke datter Nanna. Saxo fremstiller duellen som en kamp imellem de gamle guder og menneskene, hvor han selv, der er kristen, holder med menneskene. Saxo lader således både Kong Gevar og datteren Nanna hjælpe Hød mod Balder og konstaterer fornøjet, at Hød vinder Nanna og gifter sig med hende, fordi Balder fejt forlader et af slagene. 

 

Duellen er dog ikke slut. I et efterfølgende slag, hvor Hød - nu som konge af Sverige - vender tilbage til Danmark, bliver han besejret af Balder ved Baldersbrønde. Saxo skriver:

 

 

 

Efter sejren lod Balder sine folk grave langt ned i jorden for at finde vand til sine krigsfolk. Snart sprudlede vandet frem fra denne nye kilde, og de tørstige krigere kunne læske deres tørst. Det siges, at navnet på kilden stadig lever i folkemunde, selvom vældet er tørret ud. 

 

Dette skulle være Baldersbrønde, og Saxo's forklaring på, hvorledes landsbyen fik sit navn. Selvom Balder sejrede ved dette slag, lader den kristne Saxo siden Hød dræbe Balder. 

 

 

Opdateret 9. februar 2017

Ansvar for denne side

Byrådscenter

T: 43 59 10 00