Kunst og kultur
  • Få siden oplæst

Hedehusene

Denne tur er for dig, der dels gerne vil se "Husene på Heden" og som dels gerne vil se lidt af den gamle industriby Hedehusene.

Hedehusene betyder Husene på Heden. Trekant-området mellem København, Køge og Roskilde kaldes Heden. Her betyder Heden et fladt, meget frugtbart og skovløst område.

I 1642 blev der anlagt en Kongevej mellem Roskilde og København. Vejen blev aflåst og en vejmand blev ansat til at holde øje med den. Hans hus kom til at ligge syd for landsbyen Kallerup og blev det første hus på Heden (det lå hvor Tværvej 1 ligger i dag).

Siden, da Kongevejen forfaldt, blev huset omdannet til en smugkro. Senere blev der bygget endnu to smugkroer (se pkt. 16 og 17). Det er disse tre huse, der i 1700-tallet fik navnet Husene på Heden eller Hedehusene.  

I 1847 fik Hedehusene en station i forbindelse med den første jernbane i Danmark. Først fra 1890'erne, hvor der blev anlagt en række store virksomheder syd for banen, voksede stationsbyen Hedehusene frem. I dag er flere af virksomhederne lukket og Hedehusene fremstår som en forstad. 

Foto

Gamle fotos: er udlånt af Byhistorisk Samling og Lokalarkiv i Høje-Taastrup Kommune. Nye fotos: Else Trier. Landsbykort: Aage Sand     

Turpunkter

Begynd turen i oldtiden og start foran Ansgarkirken.

Kort over Hedehusene 

1. Kallerupstenen

Kallerupstenen er en runesten fra ca. 825. Stenen bærer indskriften: Hornbores, Svide Ætlings, Sten. Hvem denne Hornbores er, ved vi ikke, for Hornbores er et almindeligt mandsnavn, og slægten Svide er ukendt. Bemærk at der også er et par skålformet helleristninger fra bronzealderen i stenen.  

/upload/images/vandreture/hedehusene/hedehusene_store/kallerupstenen.jpg

2. Ansgarkirken

Kirken er opkaldt efter Ansgar, fordi han kom til Danmark på den tid, runestenen foran kirken blev til. Et gammelt navn til en ny kirke fra dette århundrede. 

Ansgarkirken i Hedehusene - Høje-Taastrup Kommune

Da Ansgarkirken skulle bygges, gik tonerne højt, for to af Kallerups tre gårdmænd tilbød en byggegrund til kirken. Det var H. P. Hansen fra Kallerupgård og Jens Pedersen fra Hulkærgård. Da beboerne ikke kunne blive enige, valgte kirkeministeren grunden. Arkitekt Fredrik Appel tegnede kirken, og den blev indviet den 26. december 1921. Kirken er ikke bygget på en gang. Tårnet kom f.eks. først til i 1939 og menighedsrådhuset i 1980’erne.

Kirken er i 2004 blevet renoveret af arkitektfirmaet Nova5.

  • Kirkens flade loft fra 1921 er bibeholdt.
  • Det samme gælder altermaleriet fra 1980. Det hedder Påskemorgen og er målet af Niels Winkel. 
  • For at få mere dagslys ind i kirken er der kommet større og flere vinduer i kirken.
  • Som en stjernehimmel hænger et større antal spot i forskellig højde ned fra loftet.
  • Inventaret, som bl.a. består af Arne Jakobsens 7’er og 30 rustfire stålstænger, kan flyttes rundt.
  • Prædikestol og døbefont er specieltegnet til kirken.
  • Alter og knæfald følger korbuens cirkel. Alteret er udført i granit. Knæfaldet er betrukket med sælskind ligesom 4 brudestole.

Ansgar Kirken i Hedehusene - Høje-Taastrup Kommune

3. Hedehusene Skole

Hedehusene Skole, der ligger over for kirken, blev også til under kraftige sværdslag. Nogle ville have én skole ved Vesterkøb og én i Baldersbrønde. Andre ville have én stor skole midtvejs mellem Hedehusene og Baldersbrønde. Sidstnævnte vandt, og i 1916 åbnede skolen med 4 klasser i stueplan og tre lejligheder for lærerne på 1. sal. 

Siden er skolen blevet udvidet. I 1959 blev det muligt at tage realeksamen fra skolen. 

Hedehusene Skole - Høje-Taastrup Kommune

4. Forretningsgade

Hedehusenes forretningsgade begynder ved stationen og slutter her ved Kallerupvej. De første forretninger flyttede ned på Hovedgaden i slutningen af 1890'erne, og snart efter fremstod den som en typisk forretningsgade for en mindre industristationsby.

For at give et indtryk af denne forretningsgade vil nogle af de forretninger, der lå her før, blive nævnt på vej gennem Hedehusene. I dag er her forretninger, der svarer til forstadsbeboeres behov.   

De to første huse er fra 1920’erne. Det gule hjørnehus nr. 484  rummede sæbehuset (Tatol) fra 1928-72. I nabohuset nr. 486 holdt Hedehusene Biograf til fra 1924-67. Den store biografsal er stadig bevaret.

Forretningsgaden i Hedehusene - Høje-Taastrup Kommune

Forretningsgaden i Hedehusene  - Høje-Taastrup Kommune

5. Stationsbyens huse

De næste huse, der i dag er malet i en smuk nybodergul farve, er typiske huse fra den tidlige stationsbys dage. I nr. 488 var der smedje i begyndelsen af 1900-tallet. I nr. 490 holdt byens snedker og møbelhandel, Christiansen, til fra 1914 til midt i 1980'erne. 

Længere fremme i det rødmalede hus nr. 496 holdt Brugsen til fra 1897-1990. På billedet fra 1910 er brugsuddeler H. P. Jensen parat til at køre ud med varer, mens familien ser til.

Hovedgaden i Hedehusene - i Høje-Taastrup Kommune

I nr. 498 bosatte urmager Sofus Olsen sig fra 1897. Dengang lå huset i byens udkant. På 1. sal var der dengang telefoncentral. 

På billedet fra 1910 kører en brødvogn fra Nymølle gennem Hedehusene. 

Hovedgaden i Hedehusene - Høje-Taastrup Kommune

6. Afholdshotellet

På den modsatte side er mange af de gamle huse væk. En af vejene hedder Hotelvej, fordi der fra 1909 lå et afholdshotel med 8 gæsteværelser og en stor teatersal her. Hotellet var dengang et af byens to samlingssteder. Fra 1934-57 var det Folkets Hus. I 1957 overtog Hoki det og nedrev det siden. Hotellet lå, hvor Netto ligger i dag.

Afholdshotel i Hedehusene (1917) - Høje-Taastrup Kommune

Gå ned ad Hotelvej.  

7. Gammelhøj

For enden af vejen ligger en gammel gravhøj, Gammelsøhøj, fra bronzealderen.

Gammelsøhøj i Hedehusene - Høje-Taastrup Kommune

Gå tilbage til Hovedgaden af Fabriksvej. Gå ned ad den lille smøge imellem nr. 506 og 508. Her ligger et gammelt rødt hus, bygget af materialer fra en af de gamle skoler i Fløng.

8. Pinnerup

Længere fremme i nr. 512 ses Pinnerup, der har holdt til i Hedehusene siden 1947.  

9. Røde huse

De røde hus på den modsatte side af gaden, nr. 437, ser gammelt ud, men er nedrevet og genopført. Det lå oprindeligt nær det sted, hvor mindestenen over Hedehusene station ligger i dag. 

Byvandring i Hedehusene i Høje-Taastrup Kommune

10. Hedehusene Station

Stationsbygningen er fra 1917. Indtil 1950'erne blev Hedehusene Station flittigt brugt og var blandt de største godsstationer i Danmark.

Til højre ses Hedehusenes første stationsbygning fra 1847. Længere fremme ses den nye stationsbygning fra 1917, som toget fra København netop holder ved. 

Hedehusene station - i Høje-Taastrup Kommune

Herunder ses Roskildevejen. Billedet er fra foråret 1918, hvor tunellen blev gravet ud. Til venstre anes Hedehusene Kro fra 1881, og den bygning Pinnerup siden kom til at ligge i. 

Hedehusene station

11. Stationsforstanderbolig

Hvor det hvide hus ligger i dag (Hovedgaden 437), lå Hedehusenes oprindelige station fra 1847. Det hvide hus er fra ca. 1920. Det er tegnet af arkitekt Fredrik Appel og var tidligere stationsforstanderbolig.

Byvandring i Hedehusene

12. Viadukten

Fra 1847 til 1918 var der bom over vejen, hvor jernbanen skar vejen. I 1918 gravede man ned under jernbanen.  

/upload/images/vandreture/hedehusene/hedehusene_store/bom2.jpg

Viadukten kaldes i daglig omtale Tunnelen. Den var førhen belagt med brosten, hvilket medførte mange uheld. I dag er den asfalteret.

/upload/images/vandreture/hedehusene/hedehusene_store/tunel før.jpg

Viadukten deler Hedehusene i to dele. På den ene side ligger forretningsgaden. På den anden side lå de tre store industrivirksomheder, Hedehusene fra 1890'erne voksede op omkring. Her lå således førhen Hedehus-teglværket (1896-1970), Madsens grusgrav (1892-64), der i 1981 blev omdannet til det rekreative område Hedeland og Nymølle grusgrav fra 1894. Her lå desuden andelsmejeriet Hedelykke (1888-1990).

13. Hedehus Kro

Hedehus Kro er en gammel jernbanekro, og det andet af de tidligere samlingssteder. Kroen ligger bag nogle nyere gule bygninger ved Vesterkøb.

Hedehus Kro blev opført i 1881 af Jens Pedersen, den daværende gårdejer på Hulkærgård. Da Vesterkøb var den direkte vej fra Hulkærgård til kroen, hed vejen i begyndelsen Jens Pæ'sens Krovej.

/upload/images/vandreture/hedehusene/hedehusene_store/hedehusene kro 1914.jpg

Billedet er fra 1914.

Fortsæt op ad Vesterkøb. 

14. Kaffesurogatfabrikken DANMARK

For enden af Tværvej ses nogle bygninger, der fra 1916-70 rummede Kaffesurrogatfabrik DANMARK.
'Det er Danmark, der dur!' hed det i 1930'erne. 'Det er Danmark, der dur, men Richs man brur', svarede konkurrenten Richs igen.

Byvandring i Hedehusene i Høje-Taastrup Kommune

15. Hedehusene Forskole

Hedehusene Forskole holdt fra 1907-54 til i Vesterkøb 15. Vejen hed p.g.a. skolen fra 1907-67 Skolevej.

Bemærk, at forskolen ligner forskolen i Høje Taastrup med klasseværelse i stueétagen og beboelse for læreren på 1. sal. I dag holder kommunens ældste til her, og huset hedder Pensionisternes Hus.  

Hedehusene forskole i Høje-Taastrup Kommune

Kallerup Mejeri lå fra 1909-1930'erne i nabohuset (Vesterkøb 19). Kallerup Mejeri var et privat mejeri, anlagt af ovennævnte Jens Pedersen fra Hulkærgård.

Drej til venstre op af Hulkærvej. Gå længere fremme ned ad den anden vej på venstre hånd.

Torstensvej er en smal grusvej, men den hører også til områdets ældste. Grannsvej, der ligger på højre hånd, er en rest af den Kongevej, som Christian IV anlagde i 1642. 

16. Nordre Hedehus

Der, hvor der i dag ligger et stråtækt hus (Grannsvej 12A), lå der fra 1702 en firlænget kro, Nordre Hedehus, nord for Kongevejen.

Byvandring i Høje-Taastrup Kommune

17. Mellemste Hedehus

Mellemste Hedehus var fra 1682 en firlænget kro. Kroen lå syd for Kongevejen, der hvor der i dag ligger et smukt hvidt stråtækt hus (Reichelsvej 1). Disse to kroer udgjorde, sammen med en tredje, der lå hvor Tværvej 1 ligger i dag, de første huse her på Heden. Det er de 3 huse, der har givet stedet navnet Hedehusene. Kroerne var før 1733 alle smugkroer. I 1733 fik de lov til at drive krohold.

/upload/images/vandreture/hedehusene/hedehusene_store/mellemste hedehus.jpg

Fortsæt ned ad Torstensvej til højre 

18. Forretningskvarter

Du er nu i byens ældste forretningskvarter. I dag er vejen afskærmet, førhen kunne de rejsende se ned på den.

Urmager Olsen, der fra 1890-97 boede i nr. 16, opdrog sin hund til at gå med pibe til moro for de rejsende. I 1897 flyttede Urmageren ned på Hovedgaden 498.

I nr. 12 holdt Bager Larsen til i samme periode, inden han i 1897 flyttede ned på Hovedgaden 433. I  nr. 6 holdt en høker til. I nr. 2 møder du atter Hedehusene Kro fra 1881. Billedet er fra ca. 1910.

/upload/images/vandreture/hedehusene/hedehusene_store/hedehusene kro 1910.jpg

Gå bag om posthuset og følg stien langs jernbanen.

19. Hedehuset-Teglværket

Her lå Hedehus-Teglværket fra 1896-1970. Hedehus-Teglværket blev anlagt af F.L. Schmidt. I 1902 blev E. Hartman direktør for teglværket, mens Alexander Foss var formand. Siden blev Hartmans søn Peter Hartman direktør for Teglværket. 

Teglværket var en af Hedehusenes tre største virksomheder, og dannede grundlag for arbejderbyen Hedehusene. Billeder er fra ca. 1910.

/upload/images/vandreture/hedehusene/hedehusene_store/hedehus-teglværket 1910.jpg

Drej længere fremme op ad den anden sti på venstre hånd. Du kommer nu ud til Hedehuset.

20. Hedehuset, Hedehusene kulturcenter

Hedehuset er en farverig og spændende bygning i postmoderne stil fra 1988. Husene er grønne, som symbol på den grønne hede. Tagene er gule, som symbol på de to grusgrave, der førhen dannede grundlag for arbejderbyen Hedehusene.

De grå cementpiller er symbol på Teglværket/betonfabrikken vi just har passeret.  I haven står der flere skulpturer af kunstneren Birgitte Ortved. 

/upload/images/vandreture/hedehusene/hedehusene_store/hedehuset nu.jpg

Andre turforslag

Hedehusene er bygget på landsbyens Kallerups marker.

  • Du kan evt. supplere turen med en tur i landsbyen Kallerup
  • Du kan eventuelt afslutte turen i Hedeland, som ligger der, hvor Madsens grusgrav, en af Hedehusenes 3 store virksomheder, før var.
  • Mens Hedehusene var en stationsby anlagt omkring tre store virksomheder, var Taastrup en stationsby anlagt omkring tre købmandsgårde og nogle mejerier. Du kan evt. se lighedspunkter og forskelle på de to byer.
Opdateret 1. august 2016

Ansvar for denne side

Byrådscenter

T: 43 59 10 00