Kunst og kultur
  • Få siden oplæst

Høje Taastrup

Det meste af landsbyen Høje Taastrup er væk i dag. Den lille rest, der er tilbage, er til gengæld et besøg værd, idet den bl.a. rummer de gamle sociale institutioner.

Navnet Taastrup betyder Thorstens udflytterbebyggelse. Navnet blev første gang registreret i 1150 som Thorstenstorp. Bebyggelsen er dog ældre. Ca. 500 f.v.t. lå der et par landsbyagtige anlæg syd for den nuværende landsby. Omkring år 1000 lagde Thorstens udflyttergård eller en mindre landsby sig fast omkring Bygaden.

I 1770’erne var landsbyen blevet berørt af sin beliggenhed mellem København og Roskilde, idet den nyanlagte Roskildevej kom til at gennemskære landsbyens marker.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/roskildevej 2.jpg

Billedet er fra ca. 1900.

Tekst og  foto

Foto: Else Trier, gamle kort: Aage Sand, gamle foto: Udlånt af Byhistorisk Samling og Lokalarkiv i Høje-Taastrup Kommune.

Turpunkter

Start turen gennem landsbyen i nutiden. Start ved Rådhuset.

Høje Taastrup

1. Høje Taastrup Rådhus

Høje Taastrup Rådhus (Bygaden 2) er tegnet af arkitekt Robert Rasmussen. Det er bygget først i 1980'erne. Bemærk, at rådhuset er holdt i røde sten for at det kan harmonere med den gamle kirke fra middelalderen, der ligger tæt herved.

Rådhuset i Høje-Taastrup Kommune

Læg mærke til den spændende udsmykning i vejanlægget op til rådhuset af Kasper Heiberg. Her ses bl.a. et oprejst fortov. 

Rådhuspladsen i Høje-Taastrup Kommune

Foran rådhuset står en stor skulptur, Thors Hammer, af Børge Jansberg. Det er en tradition, at de nyudklækkede studenter fra Høje Taastrup Amtsgymnasium og fra Handelsskolen hvert år danser rundt om den.

Rådhuset i Høje-Taastrup Kommune

På rådhusets facade ses kommunens byvåben. De fire kløvere symboliserer, at Høje Taastrup førhen var et bondesamfund. De røde mure symboliserer at Høje Taastrup ligger mellem 2 byerne, København og Roskilde.

Gå til højre op imod landsbyen. 

2. Forskole

Forskolen (1904-75) (Bygaden 25) er et rødt hus fra 1904. Tidligere var der skolestue for sognets yngste i stueétagen og beboelse for andenlæreren på 1. sal.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/forskole før2.jpg

Gå over gaden - her lå tidligere hovedskolen - i dag boliger. 

3. Høje Taastrup Skole

På Præstegårdsvej 2 lå tidligere Høje Taastrup Skole (1884-1975). Der var både privatbolig for førstelæreren og til skolestue. På tværs lå en gymnastiksal bygget i 1930'erne. Skolen er revet ned og erstattet af nye boliger.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/skole før.jpg

Fortsæt turen op imod kirken. 

4. Høje Taastrup ældst bevarede skole

Høje Taastrups ældst bevarede skole fra 1740'erne (Bygaden 36) er en rød bygning med stråtag. Fra 1740'erne-1884 var der skolestue i den ene ende af huset, og bolig for læreren i den anden ende.

Huset blev gennemrestaureret dels i 1806 dels i 1960'erne. I dag er her privatbolig.

Legathuset er fra 1747 (Præstegårdsvej 1). Bemærk at Legathusets ene mur er identisk med kirkegårdsmuren på dette sted.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/legathus 1.jpg

Jens Andresen, der var ejer af godset Benzonsdal fra 1744-57, skænkede i 1740'erne bl.a. et legat til dette grundmurede aftægtshus for tidligere fæstere under Benzonsdal. 

JAB og JAS, som der står på hver sin gavl af huset betyder ikke I arme bønder, I arme syndere, som børnene førhen nød at sige. JAS, som der står på gavlen ud mod kirkestien, henviser til godsejer Jens Andresen, og årstallet 1747 til året for husets opførelse. På den anden gavl står JAB for fruen, Ide Amalia Barfoed. Legathuset rummede førhen fire værelser med plads til otte.

Følg kirkegårdsmuren til højre.

5. Høje Taastrup kirke

Mindetavlen på kirkegårdsmuren over kongerne Svend og Knud, der i 1149 sloges foran Høje Taastrup Kirke.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/mindeplade 1ht.jpg

Saxo fortæller i sin Danmarks Krønike, at kong Knud af Jylland i 1149, mens kong Svend af Sjælland var i Skåne, sejlede ind igennem Roskilde Fjord, hærgede og plyndrede Roskilde og tog østover. 

Det berettes, at kong Svend snart efter samlede nogle mænd, fulgte efter og indhentede Knud og hans følge foran Høje Taastrup Kirke. Her udspilledes et slag, hvor ingen af de to konger dog deltog. Knud måtte ikke for sine mænd, fordi han var for ung, og Svend flygtede. Trods flugten blev kong Svend siden udråbt som sejrherre, fordi det var hans mænd, der sejrede. 

Svenskekrigene og fredsforhandlingerne 1658:

Mens Svend Gønge og hans folk i 1658 prøvede at holde svenskerne i skak, forhandledes der fred i Høje Taastrup Præstegård fra den 16. til den 18. februar 1658. Freden blev den hårdeste i Danmarks historie, idet vi her mistede Skåne, Halland og Blekinge i Sverige, Bohus og Trondhjem Len i Norge, samt Hveen og Bornholm. Bemærk, at mange af de tabte landsdele mindes i gadenavnene i dag. 

Høje Taastrup Præstegård blev bygget i 1855, mens en grundtvigiansk præst, pastor Fenger, havde præstekaldet. Præstegården var indtil en brand i 1935 en firlænget gård, hvor en af længerne var identisk med kirkegårdsmuren. I dag er præstegårdens gule stuehus og lidt af kuskefløjen bevaret.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/a_kirkemurht-før001.jpg

Når præsten skal over i kirken, går han gennem den lille port mellem mindepladerne. Gangen kaldes præstegangen, dels for det er præstens vej til kirken, dels fordi flere præster ligger begravet er.

Høje Taastrup Kirke er bygget af frådsten. Kirken bestod oprindelig af et romansk skib og et mindre kor opført i perioden 1050-1150. Kirken blev ved sin opførelse viet til apostlen Bartholemæus. 

  • Våbenhuset mod nord (kvindernes indgang) er fra ca. år 1200. 
  • Sakristiet er bygget i mellem 1250-1400. 
  • Tårnet mod vest er bygget omkring 1400.
  • Våbenhuset mod syd (mændenes indgang) er bygget mellem 1250-1400, og er i dag indgangen til kirken. Bemærk den flotte renæssancefacade på våbenhuset mod syd.

Lindormen omkring Høje Taastrup Kirke

Et vandresagn beretter, at en lindorm engang lagde sig omkring kirken med halen ved kvindernes indgang mod nord og gabet ved mændenes indgangmod syd. så ingen kunne komme ind i kirken De gæve landsbykvinder tog nu kampen op og opfostrede en tyrekalv med fløde. Da der var gået tre år førte fire unge piger, klædt i hvidt, tyren op til lindormen, der hurtigt blev dræbt. Beboerne kunne nu atter komme i kirke.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/a_htsagn.1.1.jpg Sagnet om Lindormen

Krydshvælvet i kirken er fra 1400-tallet.

  • Alteret er fra 1614. Bemærk at det danske rigsvåben er anbragt øverst. 
  • De to lysestager er fra 1500-tallet 
  • Alterbordet er dækket med et renæssancepanel fra 1584. Det forestiller Kristus og hans apostle. Bartholemæus ses på Nordsiden med en kniv, fordi han blev flået levende. 
  • Til højre for alteret står en foldebænk, et specielt møbel her fra Hedeboegnen. Bænken er malet i grønt og rødt, nogle karakteristiske farver fra denne egn. 
  • Prædikestolen er fra 1620. 
  • Kirkestolene er fra 1862.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/htkirke indre.jpg

I kirken hænger en kårde fra en svensker, fændrik Johan Schytte, der døde den 20. februar 1659. Han blev dødeligt såret, da svenskerne den 11. februar 1659 forsøgte at indtage København. Det siges, at tages kården ned, bryder krigen med svenskerne atter ud.

I 1700-tallet ejede godset Benzonsdal kirken. I kirken ses to plader, der nævner Peder Benzon, der grundlagde Benzonsdal i 1730. I gulvet i sakristiet findes Jens Andresens fundats, der bl.a. omtaler hans legat til Legathuset og til skolen.

Bemærk ude på kirkegården gravstenen til venstre for indgangen. Det er en gravsten over pastor Fenger. B.S. Ingemann besøgte i 1850'erne pastor Fenger. Da han forlod præsten efterlod han et digt, der i dag hænger i præstens stue prentet i guld på marmor.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/pastor fenger.jpg

Her ligger hunden begravet

Skønt Høje Taastrup præstekald var et af de største i landet (ca. 180 td. land) fortælles det, at en kone fra Taastrup Valby i 1640'erne bestak præsten. Han begravede hendes hund på kirkegården, mens hun tilskødede ham og kirken lidt jord. Så, her på Høje Taastrup kirkegård ligger hunden begravet.

Gå ud ad den port, der ligger lige frem.

6. Smedjen

Smedjen, der var aktiv fra 1777-1890 (Bygaden 53) lå der, hvor det hvide hus med sort bindingsværk ligger i dag.

Huset ser gammelt ud, men det er en genopførelse af den gamle smedje, der blev nedrevet og siden genopbygget. Huset bebos af de katolske Assumptionssøstre. Smedjen havde tidligere lidt jord, og blev kaldt Kirkebakkegård. Smedjens indre er i dag genopført på Blaakildegård i en formindsket udgave (Skolevej 54).

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/smedje.jpg

I huset på hjørnet (Bygaden 55) boede graveren førhen. I nabohuset fra 1910 (Bygaden 59) boede skomageren.

7. Høker

I det grå hus på den anden side af gaden (Bygaden 40) holdt en Høker til fra sidste halvdel af 1800-tallet. Stalden i længen bagved blev førhen kaldt Salen, da man dengang samledes til fastelavn her.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/ht-høker nu.jpg

Billedet er fra 2005

Nabohuset er fra 1930'erne, bygget af Folmer, til irritation for flere, der syntes, at det høje to-etagers hus skæmmede den lave landsby.

8. Husmandshus

Det hvide hus (Bygaden 65) på den anden side af gaden, var et gammelt husmandshus med 3 td. land i Taastrup Huse, som bl.a. maleren L.A. Ring smukt har foreviget.

Gå evt. et lille smut ned ad strædet til venstre. Her ses et gammelt stråtækt hus (Bygaden 63 A). Bygaden 63 B er fra 1700-tallet. Det er et af de gamle husmandshuse, der førhen havde 3 td. land ved Taastrup Huse.

Skønt der kun er lidt tilbage af landsbyen Høje Taastrup, så fornemmer man herfra at det er en gammel landsby. 

Høje TaastrupFortsæt enten turen ind i nabolandsbyen, Kragehave - eller gå tilbage.

9. Missionshuset 

Missionshuset fra 1912 (Bygaden 38), blev bygget, mens en indremissionsk præst, pastor Heegaard, havde præstekaldet. Pengene kom til, ved at bidragyderne købte mursten á 5 øre til det nye missionshus. Huset er rødt som kirken. Dets vinduer har gotisk buer for at vise missionshusets sammenhæng med kirken.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/missionshus 3.jpg

Billedet er fra 2005

10. Bageren og Brugsen

I det lille gule hus (Bygaden 47) på den anden side af vejen, var der bager i begyndelsen af dette århundrede.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/bagerht-før.jpg 

I 1890 åbnede Brugsen i den lille bygning, der ligner en garage (Bygaden 45). Siden blev det store grå hus bygget. Her holdt Brugsen til fra 1930'erne til 1985.

/upload/images/vandreture/hoeje_taastrup/hoeje_taastrup_store/brugsht-før2.jpg

Gå til højre ned ad Frøgård alle og afslut turen i nutiden.

11. Høje Taastrup Amtsgymnasium

Høje Taastrup Amtsgymnasium (Frøgård Allé 10) er tegnet af arkitekt Henning Larsen - Lysets mester. Bygningen er fra 1981 og holdt i hvidt og blåt. 

Høje Taastrups gamle vandtårn er nu udkigstårn. Du får nu et bedre udkig ved at gå op på højen foran  det gamle vandtårn. Her har du et godt overblik over arkitekt Jacob Blegvads Høje Taastrup-plan fra 1978. 

Planen deler Høje Taastrups nye kraftcenter op i 4 etaper. Til venstre ses først Høje Taastrup Station fra 1986 med de karakteristiske tre buer. Buerne har givet kommunen dets nye logo og navnet Buernes By. Stationen er centrum i 1.etape. 

Foran anes de gule hus med sorte tage, som er karakteristisk for bebyggelsen i Høje Taastrup-planenes 1. etape. Over de sorte tage ses Bjørn Nørgårds Torstårn. Herefter ses Gartnernes Forsikrings høje bygning med tårn, der markerer, at her afsluttes planens 1. etape. 

Herefter ses City 2, der var færdigbygget i 1975. Til højre ses Alka-husets blåhvide tårn, som indleder planens 2. etape.

I det fjerne ses 2. og 3. etape, og længere mod højre ses planens 4. etape.  

Høje Taastrupplanens 4. etape rummer de tunge industrier som f.eks. godsbanegården. Helt til højre ses en ny boligbebyggelse, den katolske Sankt Pouls Skole og den katolske kirke. Kirken er fra 1995 og har form som en klippe, fordi Peder betyder klippe. Kirken er viet til apostlene Poul og Peder. 

Opdateret 4. august 2016

Ansvar for denne side

Byrådscenter

T: 43 59 10 00