Kunst og kultur
  • Få siden oplæst

Vridsløsemagle

Turen til Vridsløsemagle er en tur for dig, der dels har lyst til en tur gennem en af kommunens smukke gamle landsbyer og dels har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med Ole Rømer.

Ole Romers observatorium

Resterne af Ole Rømers landobservatorium (2006)

Den berømte astronom Ole Rømer byggede i 1704 et landobservatorium i Vridsløsemagle. Det var her, han i 1706 i 3 dage sad og observerede stjernerne og deres måde at bevæge sig på.

Turen begynder med et besøg i landsbyen Vridsløsemagle. Undervejs besøges Kroppedal Museum - et museum for astronomi, arkæologi og nyere tid. Her vil du også se resterne af Ole Rømers landobservatorium. 

Tekst og foto

Tekster: Else Trier. Gamle foto: Udlånt af Byhistorisk samling og lokalarkiv. Nye foto: Else Trier. Kort: Per Nielsen.

Turkort

Kort over Vridsløsemagle 

Man er ikke i tvivl om, at det er en gammel landsby, man besøger. Rundt om landsbyen bugner markerne af korn. Inde i landsbyen snor landsbyens tre veje; Ole Rømersvej, Bartholinstræde og Pilenborgvej sig om det gamle fælles areal (forten). 

/upload/images/vandreture/vridsloesemagle/vridsloesemagle_store/1a-rødt-hus.stort.jpg

Ole Romersvej (2006)

1. Det lille røde hus

Øst for landsbyen tager et lille rødt hus med stråtag venligt imod en. Huset er fra ca. 1850. På facaden står der ’Lille røde hus’. I folkemunde hed huset tidligere fejerens hus, fordi en børnerig skorstensfejer førhen boede her.  

Rødt hus

 

2. Vridsløsemagle Skole fra 1881 - 1925/32

Ole Rømersvej 45 blev bygget som skole i 1881. Det var Vridsløsemagles anden skole. Den fungerede som skole fra 1881 til 1932 og rummede to klasser med 30-40 børn i hver klasse.

Til venstre var der skolestu­e, til højre ­bo­lig for læreren. Det er lærer N.P. Nielsen og hans kone, der ses foran skolen på det gamle billede.

Vridsløsemagle Skole i cirka 1915    Privatbolig i 2006

Vridsløsemagle Skole ca. 1915                Privatbolig 2006

I 1925 blev hovedaktiviteten flyttet til den nybyggede Centralskole i Sen­ge­løse. Indtil 1932 fungerede Vridsløsemagles gamle skole som pogeskole. Siden har huset været privatbolig.  

3. Smedje, Købmand og veje-og udskænkningsbod

På hjørnet på den anden side af vejen, Ole Rømersvej 42, ligger et smukt gammelt stråtækt hus. Huset, der er fra 1791, var førhen et dobbelthus. I husets højre del holdt en smedje førhen til, og i husets venstre var der en lille købmand.

Foruden købmandsbutik var her en Veje- og Ud­skænk­ningsbod. De vogne, der førhen transporterede tørv fra mo­sen bagved, blev vejet her. På det gamle billede ses købmand Osvald Hansen foran sin forretning. I dag er huset privatbolig. 

Høker i cirka 1905    Ole Rømersvej 42 i 2006

Høker ca. 1905                                      2006

Fortsæt op ad Ole Rømersvej. Nyd synet af de velbevarede stråtækte huser på venstre hånd. Det første er fra 1870, det andet fra 1900. De ligger på det gamle fællesareal, forten.   

Ole Rømersvej i 2006    Ole Rømersvej i 2006

Ole Rømersvej 2006                              Ole Rømersvej 2006

4. To gårde

Førhen lå 6 af Vridsløsemagles 10 gårde på højre hånd. Da Vridsløsemagle brændte i 1781 blev Havelandgaard og Solagergaard ved med at ligge inde i landsbyen, mens de fleste af de andre gårde blev genopført ude på deres marker.

Først ses Have­landgaard, en gammel gul gård med rødt bindings­værk. Stuehuset er fra ca.1850. Mens en af længerne er fra ca. 1800, er de andre fra 1900-tallet.

Havelandsgård cirka 1913    Havelandsgård i 2006

Havelandgaard ca. 1913                         Havelandgaard 2006

Ved siden af Havelandgaard lå førhen Solagergaard. I 1960’erne begyndte den daværende ejer at udstykke Solagergaards jorder til fritidshuse. Der hvor Solager før lå, ses et nyere hus fra 2001, der bærer navnet Solagergaard. I dag er marken bagved omdannet til kolonihaveforeningen Solager.  

Solagergård i 2006    Solager i 2006

Solagergaard 2006                                Solager 2006

5. ”Fattighuset”

I begyndelsen af 1800-tallet fraskødede Solagergaard sin jord på forten på den anden side af vejen. Huset, der blev bygget her, blev brugt som fat­tig­hus/­kommune­hus. Dette fattighus, der er privatbolig i dag, blev nedrevet i 1980'er­ne og gen­op­bygget.

Hvor huset førhen lå med gavl mod vejen, ligger det nu parallelt med vejen. Det er således lidt af en tilsnigelse at kalde det gule hus med sort bindingsværk, Ole Rømervej 32, for det gamle fattighus. Men huset her ligger på det sted, hvor det gamle fattighus før lå, og mange af de materialer, som det nuværende hus er bygget af, stammer fra det gamle fattighus.



Ole Rømersvej 32 i 2006 

Ole Rømersvej 32 (2006)  

6. Skovkildegård

Skovkildegård har givet navn til vejen Skovkildevej på højre hånd. Gården ligger for enden af vejen, men der er langt derop.

Fra 1887-1905 ejede ­Annelise Bang forældre Skovkildegård. De gamle fotos stammer fra denne periode. Annelise Bang testamen­terede en del af går­dens møb­ler til Byhistorisk Samling, hvor de kan ses i dag.

Det gamle stuehus er revet ned og erstattet med et nyt i 1970. De fleste af længerne er nyere, mens en enkelt er fra 1877.    

Skovkildevej i cirka 1900    Skovkildegårds gårdsplads cirka 1900

Skovkildevej ca. 1900                       Skovkildegårds gårdsplads ca. 1900

Skovkildegårds længe cirka 1900    Skovkildegård i 2006

Skovkildegårds længe ca. 1900               2006          

Skovkildegårds gårdsplads cirka 1900    Skovkildegårds gårdsplads 2006

Skovkildegårds gårdsplads ca. 1900.       2006 

7. Tidligere købmand

Nyd det røde gamle hus ved indgangen til Skovkildevej. Der har ligget et hus her siden 1700-tallet, men det nuværende hus er fra 1877.  

Fortsæt hen ad Ole Rømersvej og bemærk det lysegule hus (Ole Rømersvej 28).

En snedker etablerede i slutningen af 1800-tallet en høker på Bartholinstræde. Han blev kaldt Snedkeren. Omkring 1937 blev bu­tik­ken flyttet herop.

Købmanden er lukket i dag og huset omdannet til  privatbolig. Med købmandens lukning er Vridsløsemagle uden nogen forretninger. 

Hus fra 1877 (2006)    Tidligere købmand i 2006

Hus fra 1877 (2006)                                Tidligere Købmand (2006)

Lidt tilbagetrukket fra vejen ligger et gammelt hus på den anden side af vejen. Bemærk især det charmerende udhus, som stammer fra 1827.

Gammelt hus med lade fra 1827 (2006) 

Gammelt hus med lade fra 1827 (2006)

Følg Ole Rømersvej og gå lidt ud af landsbyen. Nyd synet af hestene, der græsser og markerne, som bugner af afgrøde.

8. Bavnehøj

Bavnehøj er en gravhøj fra vikingetiden (ca. 800-1000). Højen er 4 m høj og 32 m bred. Bavn betyder bål. På Bavnehøjs top tændte man i middelalderen et bål, hvis f.eks. fjenden var i landet. Højen fungerede således dengang som en båltelegraf. Bemærk de smukke blomster, der vokser på gravhøjen.   

Bavnehøj 

Bavnehøj (2006)

Lidt længere fremme ses to af Vridsløsemagles gårde. Gården til højre har fået navn efter gravhøjen og hedder Bavnegård. Stuehuset og den ene af længerne er fra 1880, mens den anden længe er fra 1950.

Gården til venstre hedder Bakkegård. De fleste af bygningerne er fra 1905, idet Bakkegård først dette år flyttede ud af landsbyen.  

Bakkegård og Bavnegård

Bakkegård og Bavnegård  (2006)    

Gå tilbage til landsbyen.  På vejen passeres Vartovvej. Vartov var en stiftelse for gamle og syge i København, der førhen ejede Solager­gård.  

Fortsæt ned ad Bartholinstræde. Her ligger en række charmerende huse.

Først ses på højre hånd nr. 2 og 4 der begge er fra 1780’erne. Nr. 6 er fra 1877. 

9. Stenskrædderhuset

Mest charmerende er nok nr. 8, hvis stolper stikker ud for oven. Huset er, som de to første, fra 1780’erne. Huset hedder Stenskrædderhuset, fordi der på et tidspunkt boede en skrædder her. Da det blev småt med indtægter, begyndte skrædderen at slå skærver til kommunens veje. Han blev hermed en sten-skrædder.  

Stenskrædderhuset i 2006    Navneskilt for Stenskrædderhuset

Stenskrædderhuset (2006) 

10. Bystævnet

Hvor man oppe fra Ole Rømersvej havde det gamle fællesareal forten på venstre hånd, ses forten her på højre hånd. En frodig grøn græsplæne markerer, at dette stadig er et fællesareal. For at mindes fortiden har man genrejst et bystævne her.

For at tilfredsstille nutidens landsbybeboere er der opsat gynger, borde og bænke. Til fastelavn slås her katten af tønden. Sct. Hans aften mødes man her og ser heksen, inden hun følges lands­byen rundt og sættes på bålet udenfor landsbyen.

Bystævnet i 2006    Bystævnet 2006

Bystævnet (2006 )

11. Nyd de smukke huse på forten

På højre hånd nydes et gammelt gult hus med sort bindingsværk og stråtag i nr. 5. Huset er fra 1827.

På venstre hånd nydes det stråtækket grå hus med sort bindingsværkshus i nr. 12, der er fra ca. 1850. 

Nummer 5 bygget i 1827    Nummer 12 bygget i 1850

nr. 5 fra 1827 (2006)                               nr. 12 fra ca. 1850 (2006)  

12. Vridsløsemagle skole fra 1827-81

Forsæt nu til bunden af Bartholinstræde. På det sted, hvor husene nr. 13-15 ligger i dag, lå Vridsløsemagles første skole fra 1827-1881. På arealet foran skolen var der gymnastikplads. Skolelæreren skulle dengang ikke alene undervise, men også betjene orglet i Sengeløse kirke. Da Frederik Meisler, der var lærer her fra 1841-50, ikke kunne spille på orgel, måtte han love biskoppen, at han lærte det, for at få stillingen.

Den første skole    Foto af den første skole

Her lå førhen den første skole (2006)                                  

Skolen flyttede i 1881 op på Ole Rømersvej og de gamle bygninger blev revet ned.

Gå tilbage til landsbyen.  

13. Pilenborgvej

Nyd det smukke gamle hus i nr 7 fra 1827 og gå ned ad Pilenborgvej. Vejnavnene Bartholinstræde og Pilenborgvej er ikke valgt tilfældigt.

Bartholinstræde har navn efter brødre Bartholin. Caspar Bartholin (1655-1738) var læge. Fra 1677 var han professor i anatomi på Københavns Universitet. Han var dertil i flere perioder rektor her. I 1731 blev han adlet. Som den første borgerlige fik han tildelt ridderkorset.

Hans lillebror Hans Bartholin (1665-1738) var fra 1693-1731 ansat som te­o­lo­gisk pro­fessor ved Københavns Uni­versitet.

Begge brødre fik, som en del af deres løn, indtægter fra universitetets fæstegårde i Vridsløsemagle. I 1704 fik brødrene lov til at bygge et hus, Pilen­borg, på en enghave i Vrids­løsemagle. Lidt krukket kaldte de huset Tusculum, fordi Cicero fra det gamle Rom havde kaldt sit landsted Villa Tusculum.

Pilenborg blev nedrevet ca. 1740, men lå nær det sted, hvor Vridsløsemagles første skole siden kom til at ligge. I dag er der bar mark, hvor Pilenborg før lå, men mindet om det gamle landsted er bevaret i gadenavnet Pilenborgvej.

Pilenborgvej nummer 7    Caspar Bartholin

nr. 7 fra 1827  ( 2006 )                              Caspar Bartholin

Gå ned ad Pilenborgvej. Du er nu tilbage på Ole Rømersvej. Gå til højre. Snart efter er du ved turens udgangspunkt. Fortsæt ud af landsbyen. 

14. Ole Rømers mindesten

Den danske astronom Ole Rømer (1644-1710) blev i 1675 verdensbe­rømt, da han op­dagede lysets tøven. Fra 1681 var han professor i astrono­mi på Køben­havns Universi­tet og leder af observa­tori­et på Runde­tårn. Han var gift ind i den Bartho­lin­ske familie.

I 1704, da hans svogre opførte Pilenborg, opførte Ole Rømer et landobserva­torium her. Fint skulle det være. I stedet for at kalde det Pilenborgs Obeserva­torium kaldte han det Observa­torium Tuscu­la­num. Efter Ole Rømers død i 1710 forfaldt observa­toriet. I 1920’erne finansierede Alexan­der Foss en eftersøgning efter observatoriet uden resultat. I 1944, på 300 års dagen for Ole Rømers fødsel, blev der opsat en mindesten i Vridsløsemagle. 

Mindesten    Tekst på mindesten

Mindesten (2006 )

15. Ole Rømers høj

Længere fremme ses en gammel gravhøj fra vikingetiden (ca. 800-1000). Højen er 6 m høj og 30 m bred. Da der er tale om meget stor gravhøj, troede folk førhen, at en konge lå begravet her. Højen kaldte de derfor oprindelig Kongehøj. Siden fik oldtidshøjen navnet Ole Rømers høj, idet man mente, at Ole Rømers forsvundne landobservatorium havde ligget på toppen af denne oldtidshøj. Man mente nemlig, at Ole Rømer med denne placering havde nået himlen i den kortest mulige afstand.

 /upload/images/vandreture/vridsloesemagle/vridsloese_smaa/15 ole rømersvej.jpg  

Ole Rømers høj (2006)   

Gå op ad Kroppedals alle på venstre hånd. På vej op til museet er der en parkeringsplads på venstre hånd. Følg skovstien her. Et stykke tid efter er du ude ved det sted, hvor Observatorium Tusculanum har ligget.

Sti til observatoriet 

Sti ud til observatoriet (2006)

16. Observatorium Tusculanum

Museumsleder Claus Thykier fandt i 1978 det gamle land­ob­ser­vatorium. Tre stolper mar­kerer i dag, hvor Ole Rømer havde anbragt to store astrono­miske kikkerter. Nogle sten viser, hvordan det gamle land­obser­va­torium med stue og arbejdsrum så ud. I dag kan man se en rekonstruktion af huset på Kroppedal.

Fra den 21. til den 23. sep­tember 1706 sad Ole Rømer her og fulgte stjerner­nes be­vægelser i tre døgn. Disse obser­vatio­ner, TRIDUM, dannede senere grund­­lag for teorien om stjernernes egenbe­vægelse. 

Observatoriet    Rekonstruktion fra 2006

Observatorium Tusculanum 2006            Rekonstruktion 2006

Ole Rømer blev berømt i 1676, da han under et ophold i Paris opdagede, at lys har en hastighed. Han kaldte dette fænomen for lysets tøven. En statue uden portræt­lighed viser Ole Rømer i det øjeblik, han opdager lysets tøven. Statuen er udført af Ludvig Brandstrup og stod indtil ca. 1990 foran Polyteknisk Læreanstalt i Sølvgade i København.

Observatorium Tusculanum    Status af Ole Rømer

Observatorium Tusculanum 2006            Ole Rømer 2006

Gå nu tilbage til parkeringspladsen. 

17. Et hus fra vikingetiden

På den anden side af Kroppedals Allé har arkæologerne i 1990’erne afdækket 6 huse fra 7-800 tallet. Mens 3 af husene var beboelseshuse, var tre andre små udhuse Det bedst bevarede hus har man valgt at forevige, ved at markere det med hvide stolper.

Huset var et ­hus på 240m2. Det var 27 m langt og 8 m bredt. Det rummede både beboelse og en stald mod øst. På loftet var der et enormt kornlager. Dette hus og til­svaren­de huse er for­løbere for de gårde, der om­kring år 1000 lagde sig fast inde i landsbyen Vrids­løsemagle.    

Skitse af vikingehus    Vikingehuset

Et vikingehus                                         Vikingehuset 2006

18. Kroppedal   

Kroppedal er et museum for astronomi, nyere tid og arkæologi. Museet holder til i en gammel gård. Museet er absolut et besøg værd. Her kan du bl.a. se en rekon­struk­tion af Ole Rømers gamle landobserva­torium, fund fra ud­gravningerne her og et kopi af de astrono­miske kikkerter, som Ole Rømer brugte. Her findes også en kopi af Rømers Planet­maskiner. 

Kroppedal - før    Kroppedal i 2006

Kroppedal før                                        Kroppedal  2006

Kør nu tilbage. For enden af Kroppedals alle dreje til venstre. Til højre ses Stenagergaard. Til venstre, for enden af Ole Rømersvej, ligger Stanghøjgård.   

19. Stanghøjgaard

Stanghøjgård er en af Vridsløsesmagles gamle gårde. Gårdens stuehus er fra 1881.

Stanghøjgård    Stanghøjgård 2006

Stanghøjgård ca. 1900                           Stanghøjgård 2006

Drej nu til højre. Kort efter ses en sti på højre hånd, der kan føre dig op til landsbyens tredje gravhøj, Snubbekorshøj.  

20. Snubbekorshøj

Snubbekorshøj er ligesom Bavnehøj og Ole Rømers høj en gammel gravhøj. 

I 1200-tallet blev den første vej mellem København og Roskilde anlagt her. Dele af denne vej er bevaret i dag. Således er dele af Snubbekorsvej identisk med den gamle Roskildevej, men ikke på dette sted.

Snubbekorset er et gammelt vejkors. Den gamle Roskildevej har derfor ligget tæt ved korset. Ifølge et sagn blev det første Snubbekors rejst i 1230. Sagnet fortæller, at vejkorset blev rejst af Eskild Snubbe Hemmingsøn, der ejede det gods, der i dag hedder Catrineberg. På vej ud til godset havde hans kone født en søn, Peder, her. Det første kors blev sat, for at takke for den heldige nedkomst her. Korset er siden blevet fornyet mange gange. Det kors, der ses i dag, er fra 1903. 

Snubbekorshøj i 2006    Vejkors

Snubbekorshøj 2006                              Snubbekorshøj 2006

 

Kort fra 1765

Videnskabernes selskabs kort 1765

21. ”Roskilde Kro”

Det var Christian IV, der i 1521 indførte, at der skulle ligge et herberg for hver anden mil. Han nævnte 28 herberger. Et af dem var Roskilde Kro, der skulle ligge midtvejs mellem København og Roskilde. Kroen skulle ligge tæt ved Snubbekorset. Kroen var dengang en privilegeret kro med ret til at brygge brændevin. 

Kroen blev erstattet af en anden, da der blev bygget en ny Roskildevej i 1780’erne. I dag ses huset Rolighed, der er fra 1850, på den plads, hvor den gamle Roskilde Kro før lå.   

Huset Rolighed    Huset Rolighed i 2006

Rolighed                                                Rolighed 2006

22. Historie

Ordet Vridsløsemagle betyder den store græsgang ved bøj­ningen i terrænet.  De første beboere kom hertil for 10.000 år siden. Det var en flok jægere, der gjorde ophold ved Porsemosen, der dengang var en sø.  

I bondestenal­de­ren for 5-6.000 år siden kom de første bønder hertil. Bønderne blev ved med at bo her. Og det var velhavende bønder. På vor vej gennem Vridsløsemagle kan man se 3 gravhøje Bavnehøj, Ole Rømers høj og Snubbekorshøj, samt et af de store huse fra vikingetiden, der alle bekræfter velstanden.  

For ca. 1000 år siden lagde Vrids­løse­magle sig fast på det sted, hvor den ligger nu. I middelalderen blev Vridsløsemagle præget af, at den gamle Roskildevej, der gennemskar nogle af dens marker. Vejen blev anlagt i 1200-tallet og var indtil 1770’erne hovedvejen mellem København og Roskilde.

Kort over Vridsløsemagle før 1781

Vridsløsemagle før 1781

I 1680'erne bestod Vridsløsemagle af 10 gårde og 5 huse.  

Kort over Vridsløsemagle efter 1781 

Vridsløsemagle kort efter 1781

En omfattende brand den 5. maj 1781 lagde det meste af landsbyen øde. Efter branden blev kun 3 af landsbyen 10 gårde ved med at ligge inde i landsbyen. Det var Solagergård, Havrebjerggård og Bakkegård. De andre gårde blev genopført udenfor lands­byen.  

Vridsløsemagle

Vridsløsemagle blev udskiftet i 1780. 

Skønt mange af gårdene er flyttet ud, ligger mange af de gamle huse fortsat i landsbyen. Vridsløsemagle er da også med rette blevet erklæret som historisk bevaringsværdig. 

23. Videre læsning

 

  • Eliza Fonnesbech-Sandberg: Vikingebebyggelsen på Kroppedals jorder, Årsskrift 1995, s. 7-14
  • Lars Jensen: Kroppedal, Årsskrift 1988, s. 41-67
  • Frederik Meisler: Erindring om Vridsløsemagle Skole, Årsskrift 1994, s. 41-48
  • Peter Sorenius:Landsbyerne i Vestskoven:Herstedvester, Risby, Ledøje, Vridsløsemagle, 2004.
  • Lars Spatzek: Ortmann kommoden, Årsskrift 1995, s.
  • Claus Thykier: Snubbekorset, Bartholinerne og Ole Rømer, Årsskrift 1983, s. 77-87
  • Else Trier: Høje Taastrup Kommune i fortid og nutid s.116-120
  • Vridsløsemagle, lokalplan 7.02, Høje Taastrup Kommune 1978

Guider med turforslag

  • Landsbyer på Vestegnen, Københavns Amt
  • På tur i Vestskoven, Albertslund kommune 2006
  • På vandretur 11, Risby - Porsemosen - Vestskoven, Københavns Amt 2005
  • Ture i Københavns omegn, Københavns Amt 2006
  • Vestskoven, 3 gåture, Danmarks Naturfredningsforening 1996.
  • Vandretur i Vestskoven, nr 32, Skov og naturstyrelsen
  • Cykeltur: Taastrup, Vestskoven, Ole Rømer Museet, Høje Taastrup Kommune

24. Andre turforslag

Er du på cykel herud, skal du have fat i kommunens pjece med cykelture. 

  • På cykel kan du nu enten følge cykelstien til venstre, og f.eks. køre op til vikingelandsbyen.
  • Du kan derfra fortsætte længere ud til Skov- og naturstyrelsen center, Herstedhøje.
  • Tager du stien til højre, kan du nyde de smukke engarealer mellem Albertslund og Høje Taastrup Kommune. Længere fremme kan du f.eks. se den nye Roskilde Kro fra 1770erne og en bro under den nye Roskildevej fra 1770’erne.
  • Du kan også tage en tur til Sengeløse, hvis kirke folk i Vridsløsemagle brugte.
  • Du kan besøge Byhistorisk samling og arkiv på Blaakildegård, og se de smukke gamle møbler fra Skovkildegaard.   

ccc 

Opdateret 11. august 2016

Ansvar for denne side

Byrådscenter

T: 43 59 10 00