Natur og udeliv
  • Få siden oplæst

Fiskeri

Vidste du, at det i Høje-Taastrup Kommune er tilladt at fiske flere steder?

Skælkarpe

Skælkarpe fanget i Hakkemosen. 

Der er i Høje-Taastrup Kommune fire søer hvor det er tilladt at fiske. Søerne ligger i Hakkemosen, Hedeland, Vallensbæk Mose og St. Vejleådal.

Tag et smut ud og nyd en skøn dag ved vandet. Prøv eventuelt at fange aftensmaden. Særligt i Hedeland og Hakkemosen får du en storslået naturoplevelse mens du fisker. Læs mere om stederne ved at bruge menuen til venstre.

Det er tilladt at fiske i de søer hvor det er skiltet. Skoler, institutioner og spejdere kan søge dispensation til at fiske i andre søer. Søg om dispensation her: driftsby@htk.dk.

Vær opmærksom på

Den eneste forudsætning når du skal fiske er, at du på forhånd har betalt for det lovpligtige fisketegn, hvis du er i aldersgruppen 18-67 år. Lovpligtig fisketegnet kan købes på posthuse eller på fisketegn.dk. Prisen er 185 kr for et helt år, 130 kr. for en uge, og 40 kr for en dag. Børn kan dog frit fiske.
Man skal ved fiskeri på forlangende kunne fremvise et lystfiskertegn, såfremt man er mellem 18 og 67 år gammel. Dette gælder for alle søer.

Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at fiske i de søer, hvor der ikke er skiltet.
Regler for mindstemål på fisk og fredningstider finder du på Naturstyrelsens hjemmeside.

Som lyst- og fritidsfisker må du ikke sælge din fangst. Derudover skal du være opmærksom på en række regler, du skal overholde. Se reglerne på Retsinformation.dk

Vinterfiskeri

Vinteren behøver ikke at være en forhindring for at komme ud og fiske. Dog er der lidt andre forholdsregler man bør fiske efter.

Fiskene er sløvere og “står senere op” om vinteren, og det er derfor ikke nødvendigt at stå tidligt op i vintermånederne for at fiske. Som tommelfingerregel er det bedst at fiske sidst på formiddagen og frem til sidst på eftermiddagen. I det tidsrum er der som regel mest lys og typisk også mest varme. På en solskinsdag, er der ofte større chance for at få bid.

God tur!

 

Opdateret 27. juli 2016

Ansvar for denne side

Driftsby

T: 43 59 11 00
E-mail: driftsby@htk.dk