Natur og udeliv
  • Få siden oplæst

Hedeland

Ved du at natur- og friluftsområdet Hedeland er meget velegnet til MTB træning?

Mountainbike i Hedeland

Cykling Cykling, terræn Vandresti Loeb Golf Ridning Gratisk fiskesoe Betalingsoe Amfiteater Hundeskov

Veteranjernbane Kulturoplevelser Handicapvenligt Skiloeb Petanque Legeplads Fitness i det fri Baalsted wc Parkering

Bord og baenkesaet Information

I det 15 km2 store, naturskønne friluftsområde findes et afvekslende landskab bestående af bakker, skov, slette og søer, som gør området spændende at færdes i.  Samtidig har du selv mulighed for at bestemme, hvor kuperet et terræn du har lyst til at cykle i.

Efterhånden som du lærer Hedeland at kende vil du opdage, at Hedeland byder på stor variation, godt gemte singletracks og hårde stigninger.
Så hop i cykelskoene og tag på tur. Masser af gode oplevelser venter på dig og din mountainbike i Hedeland.

Hedeland kan ikke sammenlignes med et dedikeret og afmærket spor i skoven. Men området er en lidt overset størrelse, der byder på interessante spor og egner sig fortrinligt til interval/tempo kørsel, da hovedparten består at grusveje, og der selv på områderne med singletrack kan holdes en høj hastighed. Desuden får de hårde stigninger pulsen på max. Desuden udmærker Hedeland sig ved, at jorden består af sand/grus, der hurtigt leder vandet væk så du let kan komme af sted på din mountainbike.

God tur!

 

Rutebeskrivelse

Sporet startet ved P-pladsen ved foden af Amfiteatret og Skibakken (GPS: 55.626251, 12.175641). Du er ikke i tvivl om retningen når du nærmer dig området – skibakken er synlig fra god afstand.

Første delmål er et stykke singletrack, der ligger ved en afmærket sti i området ved Nymølle sø. Herefter køres der op at skråningerne ved Dopperne, og videre til en smule singletrack, der ligger gemt ved Fiskesøen.

Nu er du tæt på Hedehusene, altså det nordligste område i Hedeland. Du kører sydpå igen og sætter kursen mod Skibakken, der skal besejres. Stignigen består af to dele. En længere sej omgang på grus, herefter et velkomment fladt plateau, og en lidt kortere, men ekstrem stejl asfalteret stigning til toppen.

Tag den en ekstra gang hvis du er frisk... Men kør ikke ned/op af selve skibakken – hold dig til stien. Nu vi er ved formaningerne... Der ligger et fint amfiteater lige ved siden af – her må der selvsagt ikke køres MTB, ligesom Hedeland er fyldt med ridestier, der heller ikke er beregnet til mountainbikes. Nok om det!

Efter skibakken køres der gennem området ved Lergraven, ned til en sjov bumpet sti lang en aflang sø, hvorefter Tune Landevej krydses via broen over vejen. Kursen sættes mod Herredsfogedengen, et skønt og kuperet område med singletracks. Særligt en bestemt sti i området er ret underholdende – her er der 7-800 meter der udelukkende består korte stigninger og nedkørsler, der bare bliver ved og ved.

Efter en rundtur eller to i dette område køres der tilbage af Hedelandsstien til et område med vinterasser. Her kan der køres lidt flere højdemeter, såfremt man holder sig til stierne...

Herefter går turen tilbage forbi golfbanen, via Lergraven til Skibakken, som lige kan tages den sidste gang eller tre... hvis der er nogle ryttere der ikke har fået træning nok endnu.

Opdateret 28. juli 2016

Ansvar for denne side

Driftsby

T: 43 59 11 00
E-mail: driftsby@htk.dk