Natur og udeliv
  • Få siden oplæst

Mølleparken

Mølleparken er en bypark med plads til ro og fordybelse.

Mølleparken blomstereng

Vandresti Loeb Cykling Handicapvenligt Bord og baenkesaet Information

Mølleparken ligger mellem Engstien i nord og Blåkildevej i syd og afgrænses i vest af Valby landsby og mod øst af motorvejsvoldene.

Det sker der nu

Den nye jernbane til Ringsted har taget et stykke af Vallensbæk Sø, der har fungerede som anlæg til rensning af regnvand. Derfor blev der i 2015/2016 anlagt to nye regnvandssøer ved Grønhøjgårdsvej. Rundt om søerne er sået blomstereng og der vil i efteråret 2016 blive plantet nye træer i området samt etableret stier og sat nye bænke. Du kan se plan og vision for området i dokument 1 og 2

Natur

Smukke træbroer forbinder åens breder og letter færdslen og gør det muligt at komme helt tæt på vandet. Mølleåens slyngede forløb giver parken en rigere flora og fauna. Arealerne langs åen fremstår naturligt og græsser og urter får lov til at vokse sig højt til glæde for børn og voksne. 
Rundt omkring i parken er der anlagt naturlige Rhododendron- og staudebede, der kan vække sanserne i kraft af deres farver og dufte. Læg også mærke til den store Hvidpil, som er kendetegnende for parken.

Aktiviteter

Ved Mølledammen kan du sidde og nyde udsigten samt den rislende lyd fra Mølleåen. Tæt ved den gamle møllestub er mulighed for picnic, leg og ophold.

I parken kan du sætte dig på en bænk i forårssolen og og nyde synet af de friske farver fra løgene i fuldt flor eller de intense farver og dufte fra sommerens stauder og roser.

Du kan også spille disc golf på parkens 13 hullers bane. Læs mere om Disc Golf i Mølleparken her. 
Discs kan udlånes via Taastrup Bibliotek, Taastrup Hovedgade 86, 2630 Taastrup. Du kan downloade et banekort her.


God tur!

 

Opdateret 5. oktober 2016

Ansvar for denne side

Driftsby

T: 43 59 11 00
E-mail: driftsby@htk.dk