Aktiv Sommer - hver sommer
Aktiv Sommer er en tilbagevendende begivenhed for børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Sammen med foreningerne i kommunen tilbyder vi i skolernes sommerferie, en lang række forskellige aktiviteter. Aktiv Sommer er et kommunalt initiativ og koordineres af Fritid og Kultur.
Aktiviteterne
Fritid og Kultur i Høje-Taastrup Kommune koordinerer således en lang række forskellige aktiviteter i samarbejde med foreninger, klubber, SFO'er og andre der ønsker at tilbyde spændende aktiviteter for kommunens børn og unge. Aktiviteterne er mange og forskellige og varierer i længde fra 1-5 dage. Se blot aktiviteter fra tidligere år!
Aktiviteterne varierer fra år til år, og vi modtager gerne forslag fra børn og unge til aktiviteter. Forslag kan sendes til Fritid og Kultur.
Flyer
I maj måned udgives en flyer, som beskriver hvordan du tilmelder dig de forskellige aktiviteter, der tilbydes i sommerferien. Flyeren uddeles på alle kommunens skoler og biblioteker.
Tilmelding via nettet
Tilmeldingen til aktiviteterne sker via www.aktivsommerhtk.dk i maj måned. For at deltage skal du gå i en af kommunens folkeskoler/privatskoler (fra 0 til 9 klasse), samt være bosat i kommunen. Mange aktiviteter vil dog typisk være målrettet en bestemt aldersgruppe.
Hvis du er en forening
Hvis du som forening har et forslag til en aktivitet kan du sende den til os ved at udfylde denne blanket og sende den til adressen ninals@htk.dk senest d. 4. april. 2013. Forslaget skal bl.a. indeholde:
- En beskrivelse af aktiviteten (tæt på avistekst, se ovenstående link med aktiviteter fra tidligere år)
- Periode og tidsrum for afvikling
- Sted for aktiviteten
- Budget (løn og evt. materialer)