Støtte efter §18
Puljen til frivilligt socialt arbejde bliver afsat efter § 18 i Lov om social service. Den giver kommunerne mulighed for at støtte frivillige sociale organisationer eller foreninger. Støtten kan gives til aktiviteter, hvor den sociale indsats er hovedformålet. Det vil sige, hvor aktiviteten gør noget for socialt udsatte grupper.
Høje-Taastrup Kommune afsætter hvert år et beløb til puljen, som i daglig tale bliver kaldt § 18-puljen.
Se retningslinjerne for fordeling af puljen
Der er uddeling 2 gange årligt - i januar og juni hvert år – med ansøgningsfrist i henholdsvis oktober og april. Hvert år vælges der et fokusområde. Fokusområdet bestemmer, hvad der særlig lægges vægt på ved fordelingen af puljen netop det år.
Fokusområde og ansøgningsfrist annonceres i Lokalavisen samt på hjemmesiden.
Se ansøgningsproceduren
Senest opdateret: 14. juni 2013