Høje-Taastrup Kommune er en moderne servicevirksomhed. Det betyder, at vi bestræber os på at yde den bedst mulige betjening. Derfor arbejder vi hele tiden med at udvikle og forbedre vores service og afkorte ekspeditionstiderne.
I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi ud fra fire grundlæggende værdier:
- Menneskelighed og et positivt livssyn
- Engagement
- Professionalisme
- Helhed
De fire værdier er fundamentet i det daglige arbejde. De er med til at fastholde og udbygge en høj kvalitet i vores opgaveløsning og i den service, vi leverer.
På de næste sider kan du se, hvilken service du kan forvente, når du henvender dig til kommunen, uanset hvordan du vælger at kontakte os, og uanset hvor i kommunen du henvender dig. Om det er på rådhuset, i Borgerservice eller et helt tredje sted gør ingen forskel.
Det kan du forvente, når du henvender dig til os
Vi vil give dig en oplevelse af god service, når du henvender dig til os. Derfor er det vigtigt, at du kender vores service og servicemål, så du ved, hvad du kan forvente af os.
Når du henvender dig til os, tager vi altid udgangspunkt i dig og din situation - ikke to mennesker er ens. Klar og venlig kommunikation er en forudsætning for god service.
Vi vil sikre en god dialog om serviceydelsen og sørge for, at du får klar information om dine rettigheder og det serviceniveau, kommunen tilbyder. Tilsvarende vil vi også gøre klart, om vi har nogle forventninger til dig i forhold til din konkrete sag.
Kerneydelsen er naturligvis båret af den faglige indsigt og viden, der skal være i orden, for at du kan få en korrekt sagsbehandling. Samtidig lægger vi vægt på, at du får en korrekt behandling i sager, hvor du måske havde ønsket et andet resultat af din henvendelse.
En kommune er en stor og kompleks organisation, der varetager mange forskellige serviceområder. God service er også, at vi - så vidt det er muligt - sikrer sammenhæng i den service, du modtager. Vi ønsker at give dig en helhedsorienteret behandling.
Kommentarer til vores service?
Hvis du har en kommentar til den service, du oplever i Høje-Taastrup Kommune, hører vi gerne fra dig. Du kan henvende dig på telefon 43 59 10 00, eller du kan sende en mail til Kommune@htk.dk