Personalepolitik

Høje-Taastrup Kommune har hidtil haft en regelbaseret personalepolitik. Det betyder, at man har slået personalerettigheder op i regler, som er gældende for alle uanset individuelle omstændigheder. Nu går kommunen over til en værdibaseret personalepolitik, der i størst muligt omfang erstatter de hidtidige regler.

 

Den værdibaserede personalepolitik har udgangspunkt i vores fire værdier, som vi vil synliggøre i den daglige planlægning og dialog på arbejdspladserne. Det gør vi fordi det giver plads til den rummelighed, som det er nødvendigt at have, når der er så mange forskellige typer arbejdspladser og medarbejdere i vidt forskellige situationer.

 

Læs personalepolitikken her

 

Medarbejderne er Høje-Taastrup Kommunes vigtigste ressource. Vi lægger derfor stor vægt på at vores medarbejdere trives og får mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Den værdibaserede personalepolitik skal være med til at sikre dette, ved at den giver nye muligheder for at matche både arbejdspladsens og medarbejdernes forventninger om fleksibilitet og individuelle hensyn.

 

Ud over den værdibaserede personalepolitik skal du være opmærksom på, at der også er nogle områder, hvor vi ikke kan erstatte reglerne med dialog. Det er f.eks. vore rygepolitik og politik for modtagelse af gaver. Det er nogle af de områder hvor vi lovmæssig fortsat skal have regler, og overtrædelse af dem kan få personaleretlige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at du får dem af din leder og sætter dig ind i dem.

 

Vi lægger desuden vægt på:

  • En årlig medarbejderudviklingssamtale hvor der er en individuel kompetenceafdækning, som følges op løbende hen over året
  • Kompetenceudvikling – i form af kortere kurser, uddannelse eller ændrede opgaver og ansvarsområde
  • Uddelegering af ansvar og kompetence til den enkelte medarbejder
  • Medarbejderens indflydelse på det daglige arbejde og de beslutninger, der træffes
  • En løn, der modsvarer de funktioner og kvalifikationer, som den enkelte medarbejder har
Senest opdateret: 20. marts 2013
Kommenter siden
Tip en ven
Abonnement
Udskriv
Få siden oplæst
Vis indhold med lille skriftstørrelse
Vis indhold med mellem skriftstørrelse
Vis indhold med stor skriftstørrelse
Ansvar for denne side:
HR-Center
Bygaden 2
2630 Taastrup
Tlf.:
43 59 10 00
Fax:
43 59 10 02