25. oktober 2012

Infomøde: Mentor-ordning for en ung

Kunne du tænke dig at bruge noget af din fritid på at være mentor for en ung, der har brug for lidt ekstra støtte og en fornuftig voksen i sit liv? Så har vi brug for dig!

Som led i at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, ønsker Høje-Taastrup Kommune at udvide sit mentorkorps, hvor voksne frivillige er mentorer for unge, der har brug for lidt ekstra støtte.

For at blive mentor skal du deltage i vores kursus for mentorer. Det er gratis, og du får et uddannelsesbevis. Kurset finder sted over fire torsdag kl. 17.00-19.30 i november i år.

Hvis du er interesseret, så kom til:

Informationsmøde om mentor-ordning i Høje-Taastrup Kommune torsdag den 25. oktober 2012 kl. 18.30-19.30 i Jobcenter Høje-Taastrup, Erik Husfeldtsvej 2A, 2630 Taastrup.

Her vil du få en introduktion til mentor-ordningen, orientering om kurset og lejlighed til at stille spørgsmål.

Meld dig gerne til informationsmødet hos Anette Rasmussen, Jobcenter Høje-Taastrup, på mail anetteras@htk.dk eller tlf. 43 35 39 73.
Kommenter siden
Tip en ven
Abonnement
Udskriv
Få siden oplæst
Vis indhold med lille skriftstørrelse
Vis indhold med mellem skriftstørrelse
Vis indhold med stor skriftstørrelse
Ansvar for denne side:
Jobcenter
Erik Husfeldts Vej 2 A
2630 Taastrup
Tlf.:
43 35 39 00
Fax:
43 35 38 99