I anledningen af Tandplejens 75 års jubilæum inviteres alle vores brugere til at besøge en af vores klinikker fredag den 14. september 2012 for at få byttet den gamle tandbørste ud.
Vi benytter jubilæet til at sætte fokus på, at daglig tandbørstning med fluortandpasta er det vigtigste, man kan gøre for at holde tænderne sunde hele livet.
Kom selv, kom sammen med mor eller far, kom med vennerne fra børnehaven, kom sammen med dine klassekammerater. Tag din gamle tandbørste med, og få en splinterny i stedet. Der følger sikkert også en lille tube tandpasta med!
Vel mødt i Tandplejen:
- Gadehaveskolens Tandklinik, Gadehavegårdsvej 1, Høje-Taastrup.
- Charlotteskolens Tandklinik, Charlottegårdsvej 1, Hedehusene.
- Tandplejens Hus, (Borgerskolens Tandklinik/Tandreguleringsklinikken), Skolevej 4, Taa-strup.