14. august 2012

Kontrolmålinger af evt. PCB

Kommunen er i gang med kontrolmålinger af evt. forekomst af PCB i en række bygninger - indtil nu er fire institutioner undersøgt med tilfredsstillende resultater.

I de senere år er man på landsplan blevet opmærksom på PCB i bygninger. Høje-Taastrup Kommune har været på forkant og gennemgået alle kommunens bygninger, som er bygget i perioden 1955-1977, hvor man anvendte PCB.

 

Gennemgangen har været baseret på bygningernes alder, byggemetode og anvendelse. Den har vist, at ud af de 150 bygninger, som er bygget i perioden 1955-1977, er der 47 institutioner, hvor der er en vis sandsynlighed for, at der kan være PCB i byggematerialerne. De institutioner skal nu undersøges nærmere.

Der er allerede taget luftprøver i fire institutioner, og her er resultaterne tilfredsstillende – der er ikke konstateret PCB i et sådant omfang, at det er sundhedsskadeligt at opholde sig i bygningerne.

I de kommende 4-5 uger bliver der taget luftprøver i de 43 øvrige institutioner. Ud fra luftprøverne bliver det vurderet, hvad der skal gøres – herunder om der er behov for yderligere luft- eller materialeprøver.

Undersøgelserne vil løbe frem til årsskiftet, og kommunen vil løbende informere brugere og personale i de enkelte institutioner, så der kan gives så præcis og konkret information som muligt, så ingen behøver at være unødigt bekymrede.

Hvis der konstateres PCB - og det er det, der nu skal undersøges - tager kommunen hånd om det og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.



Kommenter siden
Tip en ven
Abonnement
Udskriv
Få siden oplæst
Vis indhold med lille skriftstørrelse
Vis indhold med mellem skriftstørrelse
Vis indhold med stor skriftstørrelse
Ansvar for denne side:
Center for Ejendomme og Intern service
Bygaden 2
2630 Taastrup
Tlf.:
43 59 10 00
Fax:
43 59 10 02