Lokalplanen muliggør en stationær stadeplads på ca. 28 m² på Dorphs Allé ved Taastrup Hovedgade 91. Lokalplanen fastlægger, at stadepladsen skal have et kubisk udtryk og samme materialevalg og farvesætning som inventaret i bymidten.
Der er foretaget enkelte redaktionelle rettelser i lokalplanen i forhold til det forslag, som Byrådet offentgjorde den 29. september 2009.
Der må ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i planloven.
Lokalplan 1.56.8 kan ses på kommunens biblioteker og kommunens hjemmeside samt fås ved henvendelse til Borgerservice på Rådhuset, Bygaden 2, 2630 Taastrup. Se planerne på kommunens hjemmeside.
Klagevejledning
I henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil her si-ge, at der kan klages over spørgsmål om planernes lovlighed, herunder deres lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planernes hensigtsmæssighed.
Klagen indgives til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller på e-mail til nkn@nkn.dk. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse den 9. februar 2010.
Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for behandling af klagen. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende en opkrævning på gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen. Vejledning om klageregler og gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder fra dags dato, jf. § 62, stk. 1 i planloven. Hvis der indgives klage, er fristen for eventuelt søgsmål seks måneder fra klagemyndighedens afgørelse er meddelt.