24. juni 2011

Nye boliger ved Rønnevangscentret

Sophienberg Ejendomsudvikling A/S og Høje-Taastrup Kommune har indgået en aftale om at bygge boliger i området ved Rønnevangscentret.

Sophienberg Ejendomsudvikling ønsker at opføre rækkehuse i to til tre etager med boliger fra 100-125 m2. Bebyggelsen er inspireret af rækkehusbebyggelserne fra 1890’erne som fx Kartoffelrækkerne ved Søerne i København og Porcelænshaven fra 2000 på Frederiksberg.

”Det er meget positivt, at der er interesse for at udvikle Rønnevangscentret og på den måde skabe nyt liv i området. Det er i tråd med den interesse, vi ser i disse år for at slå sig ned i Høje-Taastrup Kommune og være med til at udvikle byen”, siger borgmester Michael Ziegler.

Fra lokalcenter til boliger

Allerede i 2006 ønskede den daværende ejer af Rønnevangscentret at omdanne centret til boligformål - projektet kunne dog ikke imødekomme kommunens ønsker til det samlede projekt.

I dag ser Sophienberg Ejendomsudvikling muligheder i området, hvor der kan skabes en række nye attraktive boliger. Udviklingen af de nye boliger sker således ikke som følge af omdannelsen af Rønnevangsskolen til plejecenter i forbindelse med den nye skolestruktur.

”Nye boliger vil være en god erstatning for det lokale indkøbcenter, og vi lægger vægt på, at det skal være et byggeri med god plads mellem husrækkerne og et godt lysindfald”, siger Laurids Christensen, formand for Plan- og Miljøudvalget.

Samarbejde om udvikling

Sophienberg ejer Rønnevangscentret, mens Høje-Taastrup Kommune ejer arealet, hvor Rønnevang Bibliotek tidligere lå, og hvor SFO Kvisten i dag har til huse. Derfor er det oplagt at udvikle området i fællesskab og sikre, at det bliver et ambitiøst projekt, som lever op til kommunens ønsker og visioner. De eksisterende daginstitutioner omkring Rønnevangscenteret indgår ikke i projektet og bliver således liggende.

Det nye byggeri er indarbejdet i skoleprognosen, og Borgerskolen vil kunne optage nye elever fra de kommende boliger.

Kommenter siden
Tip en ven
Abonnement
Udskriv
Få siden oplæst
Vis indhold med lille skriftstørrelse
Vis indhold med mellem skriftstørrelse
Vis indhold med stor skriftstørrelse
Ansvar for denne side:
Byrådscenter
Bygaden 2
2630 Taastrup
Tlf.:
43 59 10 00
Fax:
43 59 10 02