14. september 2012
Børn og unge i Høje-Taastrup Kommune kan se frem til en aktiv efterårsferie. Hele ugen er der gratis aktiviteter for alle 6 – 18-årige.
Mange kender efterhånden Aktiv Sommer, en lang række aktiviteter for børn i sommerferien. I vinters blev succesen udvidet med Aktiv Vinter, som også blev en bragende succes.
Derfor tilbyder Høje-Taastrup kommune nu også Aktiv Efterår, hvor børn og unge har mulighed for at bruge deres ferie på aktiviteter rundt omkring i kommunen.
”Vi har udvidet aktivitetstilbuddene til også at omfatte efterårsferien, fordi vi gerne vil give børn og unge nogle oplevelser i ferien, så de har det sjovt sammen, mens de lærer noget nyt og grundlægger en aktiv livsstil,” forklarer formand for Fritids- og Kulturudvalget Merete Scheelsbeck.
Der er et rigt udvalg af idrætsgrene og kunstformer på programmet fra den 14. til den 21. ok-tober. Aktiviteterne er for børn og unge i skole- og klubalderen: 6 til 18 år, som bor i Høje-Taastrup Kommune.
Borgmester Michael Ziegler er glad for klubbernes engagement.
”Det er den store indsats i fritids- og ungdomsklubberne, der gør det hele muligt. Personalet brænder virkelig for det her, og fortjener derfor stor ros,” siger han.
Gratis og åben for alle
Aktiv Efterår er gratis og åben for alle, nogle aktiviteter skal man tilmelde sig, andre dukker man bare op til.
Programmet bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside tirsdag d. 18. september. Til-melding kan ske fra mandag d. 1. oktober. Besøg www.htk.dk/aktivefteraar.
Programmet byder bl.a. på:
o Søndagsfodbold
o Madlavning
o Åben svømmehal
o Digtskrivning
o Rulleskøjtedisko
o Pop-art
o Boksning
o Parkour
Udskrift fra: www.htk.dk - 20. maj 2013, kl. 05:44.
Ophavsretten tilhører Høje-Taastrup Kommune.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Artiklens placering: http://www.htk.dk/Nyheder/Nyhedsoversigt/Pressemeddelelser/2012/September_12/AktivEfteraar.aspx
Ansvarlig for denne side: Fritid og Kulturcenter - fritidkultur@htk.dk