Byråd og udvalg
  • Få siden oplæst

Referat fra møde i §17,4-udvalget om Ny skole den 2. november 2016

Deltagere:
Kurt Scheelsbeck (formand)
Michael Ziegler
Jeanette Ingemann
Flemming Andersen
Thomas Bak (afbud)
Conny Trøjborg Krogh
Ole Hyldahl

Fra administrationen:
Lars Holte
Jørgen Lerhard
Per Aalbæk Nielsen
Flemming Ellingsen
Nikolaj Jetsmark
Henrik Torry Rasmussen
Stine West Dyhr (ref.)
Willy Dahl 

1. Godkendelse af dagsorden
  

Referat: Godkendt.

2. Oplæg til Pædagogisk arkitektonisk princip- og konceptprogram /ved Kasper Kjeldgaard Stoltz

Med udgangspunkt i de input, som er modtaget i visions- og inddragelsesprocessen, herunder fra Tænketanken, Summits, Børnesummit, personalet på Hedehusene Skole og Charlotteskolen og interne arbejdsgrupper har læringsrumsekspert Kasper Kjeldgaard Stoltz udarbejdet et oplæg til den pædagogiske vision for det kommende læringshus i Nærheden. Oplægget bliver afsæt for det kommende udbudsmateriale. Kasper Kjeldgaard Stoltz præsenterer oplægget, hvorefter der vil være en drøftelse i udvalget.

Referat:
Oplægget blev drøftet med ønske om en yderligere beskrivelse af mulighed for bevægelse på skolen. Samt koblingen mellem projektbaseret læring og folkeskolens fag og mål.

3. Grønne læringsrum som en del af rum- og konkurrenceprogrammet
Jf. den pædagogiske vision er udeområder vigtige læringsrum for det kommende læringshus. Der er udarbejdet et oplæg til, hvilke områder der kan indtænkes som mulige grønne læringsrum. Udvalget godkender, at tilbudsgivere giver bud på læringsrum i de beskrevne grønne områder.

Referat: Godkendt

4. Skolens grund og omgivelser /ved Nikolaj Jetsmark

Læringshusets placering giver mulighed for synergier med en række idræts- og bevægelsesområder i nærområdet. Der er udarbejdet en skitse over, hvordan grundens kvadratmeter kan disponeres, som præsenteres på mødet. Udvalget godkender den overordnede skitse for disponering af grunden.

Referat:
Ingen bemærkninger.

5. Ny skole som et byens hus

Byrådet har ønsket, at den nye skole bliver et byens hus, hvor skolen og lokalområdet tænkes sammen på nye måder. 

Referat:
Perspektiver i skolen som byens hus blev drøftet.

6. Studietur

Udvalget har efterspurgt oplæg til en studietur til skoler, der arbejder baseret på science og 21st century skills. Udvalget drøfter oplægget, som uddeles på mødet.

Referat:
Udvalget ønsker et oplæg til en studietur til England mhp skoler, der arbejder med 21. skills og STEM.

7. Evt.
Ingen bemærkninger

Opdateret 7. november 2016

Ansvar for denne side

Byrådscenter

T: 43 59 10 00