Byråd og udvalg
  • Få siden oplæst

Handicapprisen

Høje-Taastrup Kommune har siden 2009 uddelt en Handicappris til en borger, en virksomhed, en forening eller noget andet, der har gjort en særlig indsats for at medvirke til, at mennesker med handicap kan leve et godt liv, på lige fod med mennesker uden handicap.

Alle kan indstille en borger, en virksomhed, en forening eller noget andet, til prisen, og det er Handicaprådet, der kårer vinderen. Kravet er blot, at den person, virksomhed, forening eller lignende, som indstilles, har gjort noget for at forbedre handicappedes vilkår i Høje-Taastrup Kommune.

Handicapprisen bliver uddelt sidst i november eller først i december i forbindelse med FN’s internationale handicapdag. Alle de nominerede kandidater vil blive inviteret til prisoverrækkelsen, og vinderen vil modtage Høje-Taastrup Kommunes Handicappris.

Så hvis du kender en person, en institution, en virksomhed eller lignende, du synes, bør modtage Handicapprisen, skal du skrive en indstilling med en begrundelse. Det vil være muligt at indstille kandidater til prisen fra midt i oktober til midt i november. Klik blot på teksten til venstre under ”indstil kandidat til Handicapprisen”

Opdateret 17. oktober 2014

Ansvar for denne side

Social- og Handicapcenter

T: 43 59 10 00