Politikker og strategier
  • Få siden oplæst

Digitaliseringsstrategi

Digitalisering fremmer sammenhængende og effektive borgerforløb. Denne vision vil Høje-Taastrup Kommune arbejde for at realisere i strategiperioden 2014-2018.

For at skabe mere sammenhængende og effektive borgerforløb vil HTK både fokusere på at få mere ud af den eksisterende it og på at bruge digitalisering som en driver til forretningsudvikling. Digitalisering skal øge forandringsparatheden og innovationsevnen i kommunen og samtidig bidrage til at effektivisere arbejdsprocesser. 

For at realisere visionen vil HTK fokusere på tre hovedtemaer.

  1. HTK vil prioritere obligatoriske digitaliseringsinitiativer. Digitalisering skal udnyttes til at skabe bedre og mere effektive arbejdsgange for kommunens medarbejdere. HTK vil udmønte de opstillede effektiviseringspotentialer vedrørende omlægning af arbejdsgange og processer, som digitalisering vil medføre ved fuld implementering.
  2. HTK vil prioritere digital velfærd forstået som teknologier der kan bruges til at gentænke de ydelser borgeren får, hvor det udvikler velfærdsydelserne og bidrager til at løfte kvaliteten eller effektiviteten i leverancen af ydelserne. Temaet samler en række ”borgerettede” teknologier inden for velfærdsteknologi og pædagogisk it. 
  3. HTK vil arbejde på at anvende eksisterende fagsystemer mere effektivt ved bl.a. ved at forbedre arbejdsgange og sikre en mere tydelig governance (organisering og styring) ift. roller og ansvar.
Visionen skal understøtte, at medarbejdere og ledere oplever en mere helhedsorienteret og effektiv sagsbehandling. Det skal være nemmere at skabe overblik over borgersager, og it-systemer skal i højere grad anvendes, så de effektivt understøtter det daglige arbejde. 

Med visionen skal borgere generelt opleve en større sammenhæng gennem en mere transparent og bedre koordineret sagsbehandling. Desuden skal eleverne i skolen opleve, at it i højere grad bliver en integreret del af hverdagen og øger læringen. Den socialt udsatte skal opleve, at teknologi kan hjælpe til at lette hverdagen. Og den ældre skal opleve, at teknologien kan hjælpe i dagligdagen og understøtte et sundt og aktivt liv. 

Der er ifm. udarbejdelsen af strategien arbejdet med seks overordnede workshop-temaer:

  1. Fælles data og sammenhængene kommune
  2. Pædagogisk it
  3. Velfærdteknologi
  4. Mobilitet
  5. Monopol brud med KMD fagsystemer
  6. Implementering i bund

Læs Digitaliseringsstrategien for Høje-Taastrup Kommune

Vedtaget af Byrådet d. 16. september 2014.