Politikker og strategier
  • Få siden oplæst

Udlicitering

Retningslinjer i forbindelse med udlicitering jævnfør Udbudsstrategien 2011-13.

Vedtaget af Byrådet d. 25.10.2011, sag nr. 10/1539

1. Betingelser ved udbud, herunder beslutningsproceduren, kravspecifikationer og valg af leverandør

Hovedfaser i udbudsprocessen:

A. Politisk afklaring

B. Afklaring af forudsætninger

C. Udarbejdelse af udbudsmateriale

D. Politisk godkendelse af kvalitetskrav og tildelingskriterier

E. Udbudsforretningen

F. Driftsfasen

Nedenfor er disse hovedfaser nærmere beskrevet.

A. Politisk afklaring

En central fase i udbudsforløbet er den politiske afklaring, der foregår inden udbudsprocessen påbegyndes. Det konkrete udbudsområde beskrives overordnet med kvalitetskrav, tilfredshedsmålinger eller andre undersøgelser af den eksisterende indsats, eventuelle sammenhæng til øvrige kommunale opgaver, økonomien forbundet med udbudsområdet.

Ligeledes beskrives markedets modenhed ved at belyse om der er et marked på området eller om der er et marked på vej. Endelig belyses risikoen for kommunen ved ikke at bevare opgavevaretagelsen, idet det beskrives hvordan ansvarsvaretagelsen skal foregå for borgerne til stadighed får ydelserne kommunen er forpligtet til at give.

Eksempel herpå: Forsyningssvigt, omsorgssvigt, manglende driftssikkerhed eller tab af vidensgrundlag. Det anbefales at følge KLs Notat ”Procesguide for afklaring af konkurrenceudsættelsespotentiale” af 13. december 2007.

I denne fase lægges der vægt på, at samarbejdsorganisationen på det pågældende område orienteres om udbudsområdet og udtaler sig. Endvidere afklares om den enhed i kommunen, der i dag udfører opgaven, ønsker at byde på opgaven.
Herefter skal vilkårene for kommunens eget bud fastlægges.

Med udgangspunkt i det arbejde, der nu er gennemført og i de behandlinger, der har fundet sted i relevante samarbejdsorganer m.m., behandles følgende i det relevante stående udvalg og økonomiudvalget:

  • Den administrative ansvarsplacering
  • Opgavebeskrivelsen

Herefter foregår en politisk beslutningsproces, hvor de udbudsrelevante områder er genstand for debat. Endvidere tages stilling til det videre udbudsarbejde for så vidt angår de elementer, der nævnes i næste hovedfase og om videre politisk behandling.
På baggrund af den politiske behandling orienteres personalet.

B. Afklaring af forudsætninger

Når der politisk er taget stilling til det videre arbejde med udbuddet, sættes følgende aktiviteter typisk i gang.

 

Organisering:

 

Der skal tages stilling til tre uafhængige organisatoriske dele: en, der udarbejder udbudsmaterialet, en der udarbejder kontrolbud (såfremt dette er politisk besluttet) og en kontrolfunktion som efter udbuddet skal føre tilsyn med, om kommunen får de ydelser, der er forudsat i udbudsgrundlaget.

Når der er taget stilling til organiseringen, iværksættes statusbeskrivelsen.

 

Statusbeskrivelse:

 

Det er en præcis beskrivelse af den eller de serviceydelser, der skal udbydes. Det vil her være naturligt at lægge et virksomhedsregnskab på detaljeret niveau til grund for det videre arbejde. Herudover vil følgende elementer være centrale for at kunne sammenligne tilbudene og finde det økonomisk mest fordelagtige:

  • Den nuværende serviceydelses bestanddele, herunder en opdeling på opgaver, funktioner samt funktionelle sammenhænge til andre områder og biydelser, som er udført i forbindelse med hovedydelsen
  • Lovmæssige bindinger med betydning for opgavens udførelse
  • Kontraktlige forpligtelser eksternt. Vilkårene for en leverandørs ydelser fastlægges i en kontrakt. Kontrakten kan indeholde en præambel, der kan tjene som fortolkningsbidrag til kontraktbestemmelserne, samtidig med at det overordnede mål med liciteringen gøres klart. Krav til præcision må ikke gå ud over behovet for fleksibilitet og kontinuitet i opgaveløsningen. Ved kontraktforhandlingen/udbudsmaterialet skal der tages hensyn til ønsket om løbende effektivisering og innovation, herunder hvordan en eventuel gevinst skal fordeles. Beskrivelse af Kommunens kontrol- og opfølgningsansvar indgår i kontrakten. Kontrakten beskriver endvidere forhold vedrørende myndighedsudøvelse, forsyningssikkerhed samt andre kommunale forpligtelser vedrørende eksempelvis behandling af klager, aktivering (se nedenfor punktet Anvendelse af sociale klausuler), forskning og uddannelse indgår overvejelserne om udbud og så vidt muligt indarbejdes i udbudsmaterialet
  • Kvalitetskrav og operationelle mål, der stilles til serviceydelsen. I forbindelse med kvalitetskravene og de operationelle mål skal det formuleres, hvordan leverandører har mulighed for/skal måle de opnåede resultater, så Kommunen kan afklare om de opstillede mål er realiseret/nået. En kvalitativ præcisering af tilfredshed anbefales målt inden udlicitering, således at der er mål for tilfredshed med kvaliteten før området udliciteres. Ved opfølgning efter udlicitering på samme mål for tilfredshed kan det dokumenteres om den nye aftale er økonomisk mest fordelagtig mht. kvaliteten
  • Serviceydelsens omfang og resultater og herunder naturligvis en beskrivelse af de direkte, indirekte og investeringsmæssige omkostninger ved at producere serviceydelsen (virksomhedsregnskab)
  • Borgernes rettigheder ved overdragelse – herunder om offentlighedsloven og forvaltningsloven skal gælde ved overdragelse. Klageadgang og hjælp til behandling af klager
  • Overveje fordele og ulemper ved på den ene side at have én stor leverandør og på den anden side at have flere mindre leverandører i forhold til måden der udbydes
  • Kutymer på området skal afdækkes

I forbindelse med afklaring af, hvilke regler udbuddet skal foretages efter, skal der tages stilling til, hvilken udbudsform der ønskes anvendt.

Der knytter sig både fordele og ulemper til de forskellige udbudsformer. I valget af udbudsform bør følgende tre kriterier imidlertid altid indgå:

  • Udbudsformen skal være gennemsigtig
  • Udbudsformen skal maksimere de relevante tilbud
  • Udbudsformen skal minimere de administrative følgeomkostninger

De mest anvendelige udbudsformer er offentligt udbud og begrænset udbud.

Offentligt udbud skaber betingelser for størst mulig konkurrence og gennemsigtighed, men de administrative følgeomkostninger vil ofte være høje i forbindelse med evalueringen af det store antal tilbud.

Begrænset udbud kan foretrækkes i de tilfælde, hvor det i forhold til opgavens størrelse vil være for dyrt at gennemgå alt for mange tilbud, eller hvis opgaven er så stor eller speciel, at kun få eller kendte virksomheder er kvalificerede.

 

Kontraktstrategi:

 

Dernæst skal kontraktstrategien fastlægges. Det vil sige, at inden man tager fat på arbejdet med udbudsmaterialet, kan det være nødvendigt at behandle en række overordnede faktorer, der har betydning for materialets indhold. Det er heri kommunen fastlægger sin kontraktstrategi.

Kontraktstrategien bør omfatte:

  • Størrelsen og antallet af de funktioner, kontrakten dækker
  • Kontraktperiodens længde.

I kontraktstrategien skal der også tages stilling til, om det kommunale personale, der i dag varetager opgaven, skal overflyttes sammen med opgaven (jævnfør virksomhedsoverdragelsesloven). Det vil også være naturligt at tage stilling til eventuel brug eller overdragelse af kommunens nuværende materiel og bygninger.

Endelig bør der i kontraktstrategien tages stilling til den betalingsform, der ønskes anvendt. Der findes typisk følgende former:

  • Betaling efter udført arbejde som andel af en samlet kontraktmængde
  • Fast ydelse pr. tidsenhed uafhængig af det udførte arbejde
  • Betaling efter regning, men efter fast pris pr. produceret enhed

Konsekvenser ved misligholdelse af kontrakten og hæveadgang i øvrigt og opsigelsesmuligheder bør overvejes og indgå i kontrakten.

C. Udarbejdelse af udbudsmaterialet

I denne hovedfase er de væsentligste aktiviteter:

  • Udarbejdelse af udbudsmaterialet med udbudsbetingelser (proceduren for udbudsforretning, herunder procedure for spørgsmål i tilbudsfasen og kriterier for valg af tilbud), kravspecifikation og kontrakt
  • Beregning af følgeomkostninger (kan være transaktionsomkostninger ved udbud, omkostninger ved at have en kontraktholderorganisation der følger op på kontrakten.)

Kravspecifikationen er under normale omstændigheder den mest omfattende del af udbudsmaterialets dokumenter og beskriver kravene til leverandørerne. I kravspecifikationen defineres og præciseres den serviceydelse, som ønskes leveret.

Grundlaget for kravspecifikationen er statusbeskrivelsen. Den beskriver serviceydelsens nuværende kvalitet, mængde, arbejdsressourcer, maskinforbrug, personalenormering osv.

D. Politisk godkendelse af kvalitetskrav og tildelingskriterier

Når udbudsmaterialet er færdigt godkender Byrådet kvalitetskravene og tildelingskriterierne. Efter udbudsforretningen er færdig, orienteres Byrådet om resultatet af udbudsforretningen på baggrund af de af Byrådet godkendte kvalitetskrav og tildelingskriterier.

E. Udbudsforretningen

  • Udbuddet indeholder følgende faser:
  • Udbuddet offentliggøres
  • Kommunens evt. eget tilbud udarbejdes
  • Tilbud åbnes og vurderes
  • Byrådet orienteres om leverandørvalget
  • Kontrakt eller samarbejdsaftale indgås
  • Resultatet af kontraktindgåelsen offentliggøres (i EU-tidende)

Udbudsforretninger offentliggøres efter gældende regler. Som minimum angives:

  • Hvor udbudsmaterialet kan rekvireres
  • Hvilken udbudsform der anvendes
  • Om kommunen selv vil byde på opgaven
  • Efter hvilke kriterier udvælgelsen vil ske. Her tænkes på, om der alene vil blive lagt vægt på økonomi eller om økonomi og kvalitet vil indgå i en samlet afvejning
  • Evt. krav om sociale klausuler

Generelt vil Høje-Taastrup Kommune annoncere på kommunens hjemmeside, ellers vil udbud blive annonceret i lokale og landsdækkende aviser eller fagblade. Såfremt det er et EU-udbud, annonceres efter gældende regler og på kommunens hjemmeside.

Det vil altid fremgå af udbudsmaterialet, om tilbudsgiver har adgang til åbning af tilbuddene.

Høje-Taastrup Kommune evaluerer tilbuddene i henhold til evalueringsmodellen, som er indarbejdet i udbudsmaterialet. Evalueringsmodellen vil altid indeholde de kriterier, som er væsentlige for opgavens optimale løsning. Kriterierne vil blive vægtet, således at tilbudsgiver kan se, hvilke kriterier der vægtes højt, og på den måde udarbejde sit tilbud med samme vægtning.

Generelt henvises til Høje-Taastrup Kommunes indkøbspolitik. Resultatet af udbuddet offentliggøres efter gældende regler, og de tilbudsgivere som ikke fik opgaven, vil blive skriftligt informeret med begrundelse for afslaget.

F. Driftsfasen

Når resultatet af udbudsforretningen er endeligt vurderet og offentliggjort, forestår selve driftsfasen.

Denne består typisk af:

  • Tilsyn og kontrol med udførelsen af opgaven
  • Stillingtagen til eventuelle klager
  • Genudbud

Tilsyns- og kontrolopgaven indeholder typisk en stillingtagen til:

  • Hvem der udfører de enkelte kontrol- og tilsynsopgaver inden for det enkelte udbudsområde
  • Hvilke kontrol- og tilsynsformer, der skal gennemføres
  • Hvor ofte den gennemføres, og hvilken form for rapportering der vil blive anvendt

Økonomiudvalget vil blive tillagt kompetencen til at vurdere, om leverancerne er i overensstemmelse med det aftalte, eller om de afviger herfra. Hvis afvigelserne i negativ retning er for markante, vil økonomiudvalget også i denne udformning få tillagt kompetence til at optage forhandlinger med henblik på at sikre, at de leverede ydelser er i overensstemmelse med det aftalte, og, såfremt dette ikke er muligt, at træffe beslutning om de heraf afledte konsekvenser.

Mulige konsekvenser kan være ophævelse af kontrakten, anlæggelse af søgsmål mod leverandører, hjemtagning af opgaven og lignende.

Det vil forsat være kommunen, Kontrolenheden der skal behandle klager fra borgerne over serviceydelserne, som en kommunal eller privat producent udbyder. Det er som bekendt fortsat Byrådet og de respektive stående udvalg, der har ansvaret for den service, som tilbydes borgerne, uafhængig af hvem der er producenten.

Planlægges et genudbud, før en kontrakt er udløbet, kan ovennævnte faser anvendes som grundlag for dette. I god tid inden udløbet af kontrakten bør der tages politisk stilling til evt. genudbud.

Kommunen kan som alternativ til genudbud hjemtage opgaven, hvilket forudsætter, at det fornødne personale og maskinel er til stede.

2. Kontrolbud, herunder omkostningskalkulationer

Det overvejes, om Høje-Taastrup Kommune bør afgive kontrolbud på en udbudt opgave for at sikre, at ydelsen ikke bliver dyrere, end hvis den produceres i eget regi. Uanset om den kommunale institution byder på opgaven eller ej, bør det altid overvejes, om der skal udarbejdes kontrolbud.

Ved udarbejdelse af kontrolbud skal der foretages en ledelses- og regnskabsmæssig adskillelse mellem de, der udarbejder kontrolbuddet, og resten af organisationen.

Egne omkostninger ved at producere ydelsen skal beregnes i henhold til Bekendtgørelse om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud og Vejledning om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud.

Af vejledningen fremgår, hvilke omkostninger en kalkulation skal omfatte, herunder såvel direkte som indirekte omkostninger ved produktion af ydelsen. Sigtet med omkostningskalkulationen er, at der ikke sker kommunal konkurrenceforvridning over for private leverandører.

Omkostningskalkulationen skal omfatte de gennemsnitlige langsigtede omkostninger og ikke kun de budgetterede eller regnskabsførte udgifter.

I omkostningskalkulationen skal endvidere medtages udgifter, der ikke direkte knytter sig til produktionen af den pågældende leverance. Det kan være omkostninger til løn- og personaleadministration, eller udgifter der slet ikke figurerer i det kommunale regnskab som eksempelvis ’husleje’ i en kommunalt ejet ejendom.

I vejledning til bekendtgørelsen er opremset en række eksempler på såvel direkte som indirekte omkostninger, der skal indgå i omkostningskalkulationen.

Viser kontrolbuddet sig at være bedst i forhold til de opstillede kriterier i udbudsmaterialet, vælger kommunen kontrolbuddet.

3. Kvalitetsopfølgning

Udbyders præcisering af krav til kvalitet og serviceniveau på det udbudte område er én af forudsætningerne for, at udbuddet bliver en succes. Derved kender leverandøren de præcise forudsætninger som – alt andet lige - vil medvirke til at minimere omfanget af misforståelser og tvivlsspørgsmål.

Derved får leverandøren også bedre muligheder for at gennemføre en succesfuld forretning.

Det er Høje-Taastrup Kommunes ansvar, at de beskrevne krav til kvalitet og serviceniveau overholdes i kontraktperioden. I forbindelse med udbud skal det sikres, at der er fornødne interne ressourcer til kontrol og kvalitetsopfølgning. I kontrakten skal derfor formuleres, hvilke målepunkter der skal indgå i kontrollen.

Udgangspunktet i kvalitetskontrollen er leverandørens egenkontrol. Omfanget af egenkontrollen beskrives, ligesom det aftales konkret, i hvilket omfang leverandørens måleresultater skal tilgå Høje-Taastrup Kommune.

Høje-Taastrup Kommune gennemfører derudover sin egen kontrol. Det kan ske via stikprøver, kontrolbesøg, tilfredshedsundersøgelser og lignende hos brugerne.

Det kan overvejes om emnet for udbud er egnet til, at der knyttes bonus- og bodsbetingelser til leverancen. Betingelserne er først og fremmest tænkt som et adfærdsregulerende værktøj. Bonus udløses, når for ud definerede resultatkrav er opfyldt.
Misligholdelse kan gennem den udførte kontrol i yderste konsekvens medføre, at kontrakten ophæves.

4. Medarbejder information og inddragelse

Inden Byrådet træffer endelig beslutning om udbud eller udlicitering af en kommunal opgave, skal det relevante MED-udvalg informeres om og have mulighed for at drøfte de overordnende arbejds- og personalemæssige konsekvenser af at anvende udbud og udlicitering, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for udarbejdet af beslutningsgrundlaget.

Når Byrådet har truffet en beslutning, informeres det relevante MED-udvalg således, at udvalget har mulighed for at drøfte de konkrete arbejds- og personalemæssige konsekvenser, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan komme med i udbudsmaterialet.

Når Byrådet har valgt en tilbudsgiver, informeres det relevante MED-udvalg herom, således at udvalget i det fornødne omfang kan drøfte konsekvenserne.

Derudover skal de direkte berørte og involverede medarbejdere løbende orienteres om udbuddets gang.

I den netop reviderede lokale MED-aftale (MED-bestemmelse og MED-indflydelse) gøres i pkt. 6, stk. 2 samt nuværende bilag 5 (under revidering) om information gældende, at informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt og på en sådan måde og i en sådan form, at det giver gode muligheder for en grundig drøftelse, så medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens og Byrådets beslutninger.

I Protokollat indgået mellem KL og KTO den 24. maj 2005 om medarbejderinddragelse ved udbud m.v. anføres bl.a. at:

  • parterne er enige om særligt at henlede opmærksomheden på, at medindflydelses- og medbe¬stemmelsesudvalg skal inddrages i forbindelse med større rationaliserings- og omstillingspro¬jekter, herunder påtænkt udbud, udlicitering og privatisering. Inddragelse skal ske i overensstemmelse med tillidsrepræsentantreglerne og MED-aftalen
  • Forannævnte projekter m.v. får ofte vidtrækkende konsekvenser for de berørte medarbejderes arbejds- og personaleforhold. MED-udvalget skal derfor i god tid inden der træffes beslutning i kommunen informeres om og have mulighed for drøftelse af de arbejds- og personalemæssige konsekvenser, så medarbejdernes synspunkter kan indgå i beslutningsgrundlaget for omstillingsprojektet. Parterne er enige om, at hensigten med en tidlig inddragelse er, at give medarbejderne den fornødne tid til at drøfte konsekvenserne. Parterne skal henlede opmærksomheden på, at MED-udvalget har mulighed for at bede om sagkyndig bistand. Følgende forhold bør indgå i drøftelserne:
    • tilrettelæggelse af opgaverne, herunder beskrivelse af nuværende opgaveløsning og evt. fastlagte målsætninger herfor,
    • økonomi, herunder omkostninger ved nuværende og fremtidig opgavevaretagelse og føl¬geomkostninger,
    • personalebehov, herunder personalets forhold i forbindelse med evt. overgang til anden privat arbejdsgiver,
    • uddannelsesbehov og –krav til berørte medarbejdere,
    • arbejdsmiljøforhold,
    • teknik, herunder inddragelse af ekstern bistand

    Loven om Lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse gælder i sin fulde ordlyd for overenskomstansatte.

    Tjenestemænd kan ikke virksomhedsoverdrages. I givet fald skal der indgås individuel og konkret aftale mellem kommunen, tjenestemanden og den evt. nye arbejdsgiver, det vil sige indehaveren af ’instruktionsbeføjelserne’. Tjenestemandsansættelsen består intakt, når det gælder bestemmelserne i Tjenestemands- og Pensionsregulativ i forholdet til Høje-Taastrup Kommune.

    5. Anvendelse af sociale klausuler

    Ved udbud af driftsopgaver og serviceydelser kan der stilles en række særlige krav til tilbudsgivernes medansvar for det rummelige arbejdsmarked. Sociale klausuler er krav indskrevet i en udbudskontrakt, som kan medvirke til at fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet, integrere nye medarbejdere eller forebygge nedslidning. Kravet indebærer en nærmere angivet social forpligtelse for den leverandør, der får opgaven efter et udbud.

    Høje-Taastrup Kommune tager i sine overvejelser om anvendelse af sociale klausuler udgangspunkt i overenskomster og love på området:

    Formålet med Rammeaftale mellem KL og KTO om socialt kapitel, gældende for kommunale arbejdspladser, er at fremme

    • forebyggende indsats gennem løbende forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø,
    • beskæftigelse af allerede ansatte med nedsat arbejdsevne, bl.a. gennem ændret arbejdstilrettelæggelse, omplacering, job på særlige vilkår i form af fleksjob, løntilskudsjob m.v. jfr. lovgivningen,
    • beskæftigelse af udefra kommende med nedsat arbejdsevne, hvor beskæftigelse f.eks. kan ske i aftalebaserede job på særlige vilkår, oprettelse af virksomhedspraktikpladser, fleksjob m.v. jfr. lovgivningen,
    • beskæftigelse af ledige med henblik på forberedelse til ansættelse i job på ordinære vilkår

    6. Begrebsdefinitioner

    Ved udlicitering forstås, at kommunen overdrager udførelsen af en hidtil kommunal opgave til en privat virksomhed efter en forudgående udbudsfase, hvor opgaven er udbudt i konkurrence på pris og/eller kvalitet. Det er fortsat kommunen, der er politisk ansvarlig for opgavens udførelse og finansiering.

    Ved udbud forstås, at leverandører opfordres til i konkurrence at afgive tilbud på udførelsen af en opgave.

    Ved privatisering sker der en overførsel af en kommunal opgave til en privat virksomhed eller til brugerne, således at kommunen ikke længere er ansvarlig for opgavens udførelse eller finansiering. Begrebet “privatisering” benyttes endvidere, når opgaven overdrages til en virksomhed, der er delvis privat og delvis offentligt ejet.

    Indkøb foreligger, hvor opgaverne ikke kan løses ved egenproduktion.

    Som intern bruger betegnes modtagerne af ydelser/leverancer fra egen organisation. Som kunde/bruger betegnes slutbrugeren af den til rådighed stillede ydelser, normalt en borger, virksomhed eller besøgende.

    Som leverandør (producent) betegnes den der får tildelt opgaven.

    Som intern leverandør betegnes leverandør fra egen organisation.

    En kontrolberegning er en teknik til vurdering af om det er hensigtsmæssigt at udlægge en kommunal opgaves varetagelse til en leverandør.

    Betegnelsen eget bud udtrykker den situation, hvor kommunens medarbejdere gives mulighed for at løse opgaven i kommunens regi, under samme betingelser som private tilbudsgivere.

    En social klausul er et krav i en udbudskontrakt. Kravet indebærer en nærmere angivet social forpligtelse for den, der vinder opgaven.

    Gennemsigtighedsprincippet skal sikre gennemsigtighed i udbudsproceduren og direktivet har derfor opstillet en lang række procedureregler, som skal opfyldes.

    Ikke-diskrimineringsprincippet betyder, at der ved valg af tilbudsgiver, gælder et forbud mod at diskriminere på grundlag af nationalitet.

    Ligebehandlingsprincippet er det helt grundlæggende princip for EU’s udbudsregler og betyder, at ordregiver ikke må behandle ensartede situationer forskelligt, med mindre en differentiel er saglig og objektiv begrundet.

    Tærskelværdierne angiver beløbsgrænser for den anslåede værdi for EU-direktivets anvendelse ved udbud.

    Udbudsmateriale er det materiale, som ordregiver fremsender til tilbudsgiver og som indeholder de oplysninger (Tilbudsbetingelserne, kravspecifikationen, kontrakten, tilbudslister, udvælgelses- og tildelingskriterier), der skal danne grundlag for tilbudsgivers tilbud.

    En kravspecifikation er en specifik beskrivelse af den ydelse, som ordregiver ønsker at erhverve.

    En tilbudsliste er en liste, som kan medsendes udbudsmaterialet. Listen skal ufyldes af tilbudsgiver og skal bidrage til at skabe ensartethed i tilbudsvurderingen.

    Udvælgelseskriterier er de kriterier, der lægges til grund for valg af de tilbudsgivere der kan give den bedste konkurrence i tilbudssituationen.

    Tildelingskriterier skal fremgå af udbudsannoncen og er de kriterier, der ligger til grund for valg af tilbud.

    Ved begrænset udbud kan ordregiveren begrænse antallet af tilbudsgivere og dermed også antallet, som skal have tilsendt udbudsmaterialet.

    Prækvalifikation benyttes i forbindelse med begrænset udbud og er den fase i udbudet, hvor man udvælger tilbudsgivere efter om de har opfyldt udvælgelseskriterierne.

    Offentligt udbud medfører, at alle leverandører har ret til at give tilbud. Udelukkelse af tilbudsgivere kan alene foretages efter objektive kriterier, fastsat i udbudsbekendtgørelserne.

    Alternative tilbud er tilbud som ordregiver kan åbne mulighed for, at tilbudsgiver kan fremkomme med. Ved alternative tilbud skal ordregiver dog definere mindstekrav.

    Virksomhedsoverdragelse finder anvendelse på overførsler af virksomheder, bedrifter eller dele af en bedrift til en anden indehaver, som følge af overdragelse eller fusion. Ved en bedrift forstås en teknisk lokal enhed, der ikke behøver at have retlig eller økonomisk eksistens.