Nyheder & presse
  • Få siden oplæst

Velkommen i skole: Kom til informationsmøde på skolerne

12. november 2018

Kom og oplev den lokale folkeskole: Høje-Taastrup Kommunes skoler inviterer forældre til kommende 0.-klassebørn til informationsmøder mellem 14.-29. november. Se skolernes mødedatoer her.

Kære forældre til kommende 0. klasse-børn

Vi glæder os til at byde jer og jeres barn velkommen i skole, og vi inviterer hermed jer forældre til informationsmøder på skolerne inden skoleindskrivningen, der sker i januar.

Vi lægger vægt på at skabe en god skolestart og et godt skoleliv, hvor børnene både trives og udvikler sig fagligt og personligt, så de bliver rustet til videre uddannelse og til at stå på egne ben i livet.

Derfor udvikler vi alle kommunens folkeskoler til Fremtidens Skole, hvor eleverne lærer ved at analysere, idéudvikle, afprøve og finde løsninger på virkelige problemstillinger fra deres hverdag eller samfundet, mens viden og metoder fra alle skolens fag kommer i spil.

Denne måde at lære på stimulerer elevernes naturlige nysgerrighed og skabertrang og giver et højt elev-engagement og høje faglige og personlige resultater. Det viser undersøgelser og erfaringer fra både Danmark og udlandet. Læs evt. mere på hjemmesiden www.htk.dk/21

På den enkelte skole tilrettelægges den konkrete hverdag og skolens udvikling i et løbende og tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, skoleledelser og skolebestyrelser og med inddragelse af elever og forældre.

Kom og hør mere på skolernes informationsmøder for forældre – se tid og sted i listen herunder. Og endnu engang: Velkommen i skole!

Sengeløse Skole, Spangåvej 10 2630 Taastrup

Informationsmøde onsdag den 14. november fra 19.00-20.30 i fællesrummet i indskolingen.

www.sengeloese.skoleintra.dk, tlf. 4335 2320, mail: sglskole@htk.dk

Fløng Skole, Fløng Byvej 24, 2640 Hedehusene

Informationsmøde mandag den 19. november kl. 19.00-20.30 i Fællesrummet i Lille B (indgang ved hallen).

www.floengskole.skoleporten.dk, tlf.: 4335 2250, mail: Floengskole@htk.dk

Borgerskolen, Magdavænget 4, 2630 Taastrup                     

Informationsaften tirsdag den 20. november kl. 18.30-20.00 i indskolingens/sfo’ens fælleslokale. Fra kl. 18.00-18.30 vil der være mulighed for at se skolens lokaler.

www.borgerskolen.skoleintra.dk, tlf.: 4335 2160, mail: Borgerskolen@htk.dk

Hedehusene Skole, Græshøjvej 4, 2640 Hedehusene

Informationsmøde onsdag den 21. november kl. 18.30 (adgang gennem hovedindgangen).

www.hedehusene.skoleintra.dk, tlf.: 4335 2140, mail: hedehuseneskole@htk.dk

Reerslev Skole, Tingstedvej 40, 2640 Hedehusene

Orienteringsaften tirsdag den 27. november kl. 17.00 i fællesrummet på Reerslev Skole. Tilmelding til anema@htk.dk

www.reerslev.skoleintra.dk, tlf.: 4335 2240, mail: Reerslevskole@htk.dk

Charlotteskolen, Charlottegårdsvej 1, 2640 Hedehusene

”Åbent hus” onsdag den 28. november kl. 17.00–19.00 i skolens kantine.

www.charlotte-skolen.skoleintra.dk, tlf. 4335 2340, mail: Charlotteskolen@htk.dk

Mølleholmskolen, Mølleholmen 20, 2630 Taastrup

Informationsaften onsdag den 28. november kl. 17.00-19.00 i kantinen.

www.Moelleholmskolen.dk, tlf.: 4335 2300, mail: moelleholmskolen@htk.dk

Ole Rømer-Skolen

Informationsmøde Afd. Gadehaven onsdag den 28. november kl. 17.00-19.00 i kantinen.

Informationsmøde Afd. Selsmosen, torsdag den 29. november kl. 17.00-19.00 i kantinen.

Afdeling Gadehaven: Gadehavegårdsvej 1, 2630 Taastrup, tlf.: 4335 2270

Afdeling Selsmosen: Taastrupgårdsvej 3, 2630 Taastrup, tlf.: 4335 2222

www.oleroemerskolen.skoleporten.dk, mail: oleroemer-skolen@htk.dk

Torstorp Skole, Torstorpvej 1, 2630 Taastrup

Informationsmøde for forældre torsdag den 29. november 2018 kl. 17.00-18.30 i skolens Aula.

www.torstorpskole.skoleintra.dk, tlf.: 4335 2370, mail: Torstorpskole@htk.dk