Nyheder & presse
  • Få siden oplæst

Grundvand giver billig, bæredygtig opvarmning og mere tørre kældre i Høje Taastrup

5. februar 2019

Høje Taastrup Fjernvarme udnytter de lokale ressourcer til at producere fjernvarme.

Borgmester Michael Ziegler og bestyrelsesformand Nils Olsen indvier varmecentralen ved Mølleholmen. Foto: Ulrik Larsen
Borgmester Michael Ziegler og Nils Olsen, bestyrelsesformand for Høje Taastrup Fjernvarme, indviede 31. januar 2019 den nye varmecentral. Foto: Ulrik Larsen.

De pumper grundvand op, tager varmen ud ved hjælp af en stor eldreven varmepumpe, leder vandet tilbage i en å og varmen ind i fjernvarmenettet. Det er billigt og bæredygtigt og kommer både fjernvarmeselskabet, kunderne, de lokale beboere og miljøet til gode.


Høje Taastrup Fjernvarme har som del af et udviklingsprojekt etableret en 1,5 MW stor varmepumpe, der tager varmen ud af det oppumpede grundvand og leder varmen ind i fjernvarmenettet. Processen giver en lokal, billig og bæredygtig varmeproduktion på ca. 10.000 MWh. Hvilket dækker ca. 2 procent af hele Høje Taastrup Kommunes fjernvarmebehov.

”Det betyder, at vi ved at lave billig, bæredygtig fjernvarme fra naturlige og lokale ressourcer ikke behøver at købe samme den mængde varme udefra”, siger direktør for Høje Taastrup Fjernvarme, Astrid Birnbaum.

Varmere vand end forventet

Varmeproduktionen ved Mølleholmen i Høje Taastrup kan endda vise sig at være endnu mere rentabel. De første ugers test af systemet har vist, at grundvandet ved Mølleholmen ikke er kun er de forventede otte grader varmt, men er hele 12 grader varmt. Måske som følge af årets varme sommer. Det betyder, at der kan hentes endnu mere varme ud af grundvandet end planlagt, i hvert fald i starten.

I første omgang pumper de to boringer ca. en million kubikmeter vand op årligt, som ledes ind i centralens store varmepumpe der kan hive varmen ud af grundvandet, hvorefter det veksles ind på fjernvarmenettet via en varmeveksler, mens det køligere grundvand ledes ud i den nærliggende Mølleåen.

Projektet koster ca. 15 mio. kr.

Og fjernvarmeselskabet har allerede gjort plads til endnu en varmepumpe, så pumpekapaciteten kan øges til to-tre millioner kubikmeter vand i alt, hvis det viser sig at være så rentabelt og problemfrit som ventet.

Grundvandet sænkes

De lokale beboere er også glade. Meget glade endda, for de slipper nu af med vand, der i en årrække har gjort deres kældre så våde, at flere kældre ville stå under vand, hvis husejerne ikke selv pumpede det op.

Boligområdet ligger inden for gåafstand af Tueholmsøen, Store Vejle Å og Vallensbæk Sø, og mange af de ca. 150 huse er bygget på gammel mosejord. Hvilket ikke var et problem, da de blev bygget i 1970’erne.Dengang var der et stort vandforbrug både hos husholdningerne og i erhvervet og drikkevandsboringerne blev udnyttet maksimalt, så områdets grundvandsniveau var sænket ca. fem meter i forhold til i dag. Så huse og ikke mindst kældrene i området var knastørre dengang, og ingen tænkte på at grundvandssikre kældrene. Hvorfor skulle man det? Vandet stod jo fem meter nede!

I dag er situationen en helt anden. I 1990’erne lukkede HOFOR gradvist drikkevandsboringerne, og samtidig blev klimaet vådere. Grundvandstanden i området steg langsomt, støt og sikkert dernede under jorden, og da den sidste afværgeboring ved Store Vejle Å blev lukket i 2014, steg grundvandet de sidste 25 cm. 

”Da den sidste afværgeboring lukkede i 2014, steg grundvandet i området op til det naturlige niveau, som visse steder er cirka 30 cm under græsplæneniveau. Det skabte store problemer for de lokale beboere”, fortæller Arne Larsen, leder af Høje Taastrup Kommunes Natur- og Miljø afdeling.

Nu oplevede husejerne, at deres huse og især kældre, der i nullerne gradvist havde oplevet større og større fugtproblemer, blev decideret våde. Meget våde. Nogen steder piblede vandet ud af væggen, andre steder sprøjtede vandet ind, som var kælderen pludselig blevet indlemmet i en for længst glemt bæk.

”En enkelt beboer har været så hårdt ramt, at han har installeret solceller på taget, fordi han brugte 30.000 kroner på el om året til at holde pumperne i gang. Der er så meget vand i hans kælder, at det næsten er en hel drikkevandsboring i sig selv”, siger Natur- og Miljøleder Arne Larsen.

Beboerne i området har reageret forskelligt på problemet. Nogen har sløjfet kældrene og fyldt dem op med Leca sten, andre forsøger at holde kældrene tørre med grundvandspumper, men naturens kræfter er svære at bekæmpe. Ikke mindst under de meget våde somre, som der har været flere af de sidste par år.

”Vi installerede for et par år siden regnvandsbassiner til klimasikring i området, og da udgravningerne stod på, var det nødvendigt at grundvandssænke. Det betød, at vandet forsvandt fra kældrene. Vandtrykket i området er så stort, at vandstanden faldt to meter på en time, mens vi grundvandssænkede og gravede bassinerne”, siger Natur- og Miljøleder Arne Larsen. 

Desværre vendte vandet lige så hurtigt tilbage, da grundvandssænkningen stoppede, men det utilsigtede forsøg viste, at fjernvarmeselskabets ide om at bruge grundvandet som varmekilde er en rigtig god ide!
Forskere og kommune gør alle glade.

Led i internationalt projekt

I 2015 vedtog byrådet i Høje Taastrup den ambitiøse Energi- og Klimaplan 2020, og Høje Taastrup Fjernvarme og Høje Taastrup Kommune indgik partnerskab med DTU i det dansk-svenske projekt Smart Cities Accelerator (SCA), der henvender sig til klimaambitiøse kommuner.

I SCA samarbejder 40 forskere fra danske og svenske universiteter med kommuner og kommunale forsyningsselskaber på begge sider af Øresund om at udvikle bæredygtige løsninger, der bygger på intelligent brug af energi som led i den grønne omstilling. Og ideen med at udnytte grundvandet i Høje Taastrup som lokal varmekilde passede perfekt ind projektet.

”Det er en del af den grønne omstilling af det danske energisystem, at vi bliver bedre til at udnytte lokale ressourcer, herunder varmen i grundvandet”, siger DTU-professor Henrik Madsen, forskningsleder i SCA.

God businesscase

Høje Taastrup Fjernvarme får primært varme fra Avedøreværket og de to affaldsværker Vestforbrændingen og Argo. De centrale kraftvarmeværker har som led i den grønne omstilling udfaset de fossile brændsler til fordel for bæredygtige brændsler som biomasse, og der er også øget fokus på bedre udnyttelse af lokale varmekilder. Lokale varmekilder dækker over udnyttelse af spildvarme fra industrien og fra rensningsanlæg til at varme vand til fjernvarmenettet, og de muligheder eksisterer også i Høje Taastrup.

”Vi har først og fremmest masser af grundvand, så nu pumper vi vandet op, tager varmen ud af det og pumper så vandet ud i Mølleåen”, siger direktør for Høje Taastrup Fjernvarme, Astrid Birnbaum. 

”For os er projektet en god businesscase, og ved etablering af projektet får vi samtidig realiseret næsten et års energibesparelser, som vi - i lighed med andre energiselskaber - er pålagt af myndighederne at realisere. Samtidig har det den gode og positive konsekvens, at vi samtidig kan gøre nogle af beboerne i området glade ved at fjerne vandet, og at åen har gavn af det”.

Godt for fisk og planter i Mølleåen

Biologer har konkluderet i en rapport, at køligere og mere permanent vandføring giver bedre levevilkår for fisk, vandplanter og bunddyr i Mølleåen. Så projektet har gjort alle glade. Fiskene får det bedre, de lokale beboere får tørrere kældre, og kommunens borgere får grønnere og billigere varme.

Varmeproduktionen ved Mølleholmen blev testet i november/december og gik først rigtig i drift ved årsskiftet. Den officielle indvielse fandt sted 31. januar 2019.

Ansvar for denne side

Teknik- og Miljøcenter

T: 43 59 10 00
E-mail: tmc@htk.dk