Nyheder

 

Du kan i uge 6, 7, 8 og 9 aflevere dagrenovation på Genbrugsstationen, Lervangen 1-3, 2630 Taastrup

Der er blevet indhentet dispensation, så du kan aflevere dagrenovation på Genbrugsstationen i disse uger.

Kommunen ønsker at tilbyde borgerne denne ekstra service, da der har været mange forsinkelser i afhentningen af affaldet som følge af sneen og isglatte veje. Det skal derfor understreges, at det kun er en midlertidig løsning.

Du kan også vælge at sætte det overskydende affald i en lukket plastiksæk ved siden af dit affaldsstativ eller -beholder. Så tager vi det med næste normale afhentningsdag, hvis der er glatførebekæmpet.

Husk at det er vigtigt, at du får glatførebekæmpet i forhold til Nyt regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser.

 

Er dit affald ikke blevet hentet til tiden

Er dit affald ikke blevet hentet til tiden, eller oplever du andre uregelmæssigheder i forbindelse med afhentningen af dit affald, kan du give os besked døgnet rundt.  


Bor du i hus, skal du bruge følgende link:

Dagrenovation

Papir/glas i kassetter

Storskrald

Haveaffald

Ønsker du at bestille opgrab af dit haveaffald, skal du bruge følgende link (Vær opmærksom på, at du skal vælge ”Haveaffald” under ordning):

Opgrab af haveaffald


Er du ejendomsfunktionær/vicevært i et boligselskab, skal du bruge følgende link:

Dagrenovation

Storskrald (f.eks. papir, pap, småt brændbart eller jern)

Haveaffald

Ønsker du at bestille opgrab af haveaffald til boligselskabet, skal du benytte følgende link (Vær opmærksom på, at du skal vælge ”Genbrugsøer” under ordning):

Opgrab af haveaffald  

 

Tømmedag for ruteindsamlingen af storskrald

Du skal være opmærksom på, at tømmedagen for afhentning af storskrald i 2010 ikke nødvendigvis er den samme som sidste år. Ruterne for afhentningen af storskrald bliver tilrettelagt, så det bliver gjort mest effektivt af hensyn til miljøet og økonomien.
Det er derfor en god idé lige at tjekke, hvornår du får hentet storskrald i 2010.

Når sneen falder…

I henhold til ”Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser” er både offentlige og private grundejere forpligtiget til at sørge for, at der udføres vintervedligeholdelse, dvs. snerydning og saltning.


Driftsbyen snerydder og salter kommunens veje og stier. På nogle områder er der dog brug for, at grundejerne hjælper til.

 

Som grundejer har du ansvaret for sikker adgang til ejendommen for blandt andet skraldemanden. Det betyder, at adgangsvejen og standpladsen omkring affaldsstativet eller – beholderen skal være ryddet og fremkommelig.


På fortove og stiarealer i byområder skal den tilgrænsende grundejer:

- rydde for sne umiddelbart efter snefald

- salte, når der er glat


Grænser din ejendom til en kommunal vej, har du pligt til at rydde og salte fortovet. Grænser din ejendom til en privat fællesvej, skal du som udgangspunkt tillige rydde kørebanen til vejmidten.


Salt kan skade planterne. Tilstræb derfor ikke at bruge mere salt end nødvendigt.

 


Hvis du har spørgsmål om affald for boligejendomme eller private husstande, kan du kontakte Borgerservice på telefon 43591500 eller på mail affald@htk.dk

Hvis du har spørgsmål om affald for erhverv, kan du rette henvendelse tmc@htk.dk

Senest opdateret: 2. marts 2010
Kommenter siden
Tip en ven
Abonnement
Udskriv
Få siden oplæst
Vis indhold med lille skriftstørrelse
Vis indhold med mellem skriftstørrelse
Vis indhold med stor skriftstørrelse
Ansvar for denne side:
Team Affald
Lervangen 35 D
2630 Taastrup
Tlf.:
43 59 11 00
Fax:
43 59 10 07
Kun klare sække til affald - logo
Affaldetsvej.dk
Vidste du at ...
er til for dig og kan f.eks. hjælpe dig med at forstå en afgørelse fra kommunen.