På Genbrugsstationen kan du ud over storskrald, haveaffald og farligt affald også aflevere nogle af de affaldsprodukter, vi ikke har plads til at tage med på vores indsamlingsture, eller som modtages i nærgenbrugsgården. Det kan f.eks. være en bilrude, et badekar, en brændeovn, sveller, sten, træstubbe osv. Du kan også komme af med dit byggeaffald på Genbrugsstationen.
Åbningstider
Genbrugsstationen har åbent kl. 10-18 alle ugens dage hele året rundt. Dog har vi lukket den 24., 25., 26. og 31. december samt den 1. januar.
Affald skal sorteres
Når du benytter Genbrugsstationen, skal du sørge for, at dit affald kommer i de rigtige containere. Er du i tvivl om, hvor du skal gøre af affaldet, er der altid hjælp at hente hos de ansatte på Genbrugsstationen. Jo bedre affaldet bliver sorteret, jo mindre er risikoen for tab af gode råstoffer, som er fornuftige at genanvende.
Afleveres benzindrevne maskiner som knallerter, plæneklippere eller lignende, skal de være tømt for olie og benzin. Tanke fra oliefyr skal være bundsuget og helt tomme. Derudover skal der være skåret et inspektionshul på minimum 30 cm i diameter.
Husk at du ikke må aflevere dagrenovation på Genbrugsstationen heri blandt inkluderet strøelse og ekskrementer m.m. fra husdyr, som skal forsegles i pose og lægges til dagrenovation.
Klare plastsække
Der må kun anvendes klare sække på Genbrugsstationen. Affald i uigennemsigtige sække afvises. Der kan dog anvendes papirsække til haveaffald, men disse skal lige som plastsækkene tømmes.
Adgang
Der er bom med adgangskontrol på Genbrugsstationen, så du skal have dit gule sygesikringsbevis med for at komme ind. På Genbrugsstationen er der kun adgang for biler med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg + trailer.
Længe leve dit affald
Inden du kører på Genbrugsstationen, bør du overveje, om det overhovedet er affald, du står med. Meget af det, du ikke længere har brug for, kan være guld værd for andre. Du har bl.a. mulighed for at aflevere disse ting på Genbrugsstationen i containeren til Direkte Genbrug.
Kompostmuld
Om foråret, sommeren og i efteråret kan du hente kompostmuld på Genbrugsstationen, så længe lager haves.
Hvad kan du aflevere
På Genbrugsstationen kan du aflevere alle typer affald fra din private husholdning, bortset fra:
- dagrenovation, heri inkluderet strøelse og ekskrementer fra kæledyr
- smittefarligt affald, dog gerne kanyler i lukkede kanylebokse
- sprængstoffer, dog gerne fyrværkeri
I øjeblikket har vi containere til følgende fraktioner:
Til genbrug/genanvendelse:
00 Ting til direkte genbrug
01 Jern og metal
04 Mursten, tegl og gasbeton
05 Dør og vinduesrammer m. klart glas
07 Jord (÷ græstørv), ler og grus
08 Beton, sten, terrazzo og marmor
09 Haveaffald, herunder stød og stammer
11 Glasflasker og emballageglas
12 Papir
13 Tøj/sko
16 Asfalt
18 Hård PVC
20 Dæk med og uden fælge
21 Plastfolie
22 Gips
23 Kabelskrot
24 Plast havemøbler
25 Plastflasker/-dunke
28 Pap og karton
Til forbrænding:
41 Stort affald til forbrænding
42 Småt affald til forbrænding
43 Trykimprægneret træ
Til deponering:
60 Mørtel, porcelæn, keramik og spejle
62 Asfalt, mineraluld og blød PVC
64 Eternit
Til specialbehandling:
06 Hårde hvidevarer (husholdningsmøbler)
30 TV
32 Små husholdningsapparater
40 Springmadrasser og fjedermøbler
80 Farligt affald
81 Belysning