Sundhed

Idræt skal integreres i børn og unges hverdag

Byrådet i Høje-Taastrup Kommune har besluttet at indgå samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) om et uddannelsesforløb for institutioner spændende fra vuggestue til fritids- og ungdomsklub.

 

Formålet er at udvikle en kultur, hvor idrætten bliver en integreret del af børnenes og de unges hverdag. Certificeringsuddannelsen har som mål, at der skal indgås samarbejde med det lokale foreningsliv, så børn og unge forbliver aktive også i fritiden.

Læs mere om projektet.

 

Fritidspas for børn og unge i alderen 10-17 år

Fritidspasset er et tilbud til de børn og unge, som ikke deltager i en fritidsaktivitet. Fritidspasset giver adgang til gratis at deltage i en fritidsaktivitet i op til tre måneder, f.eks. i en idrætsforening.

 

Interaktive legepladser

Kommunen har to computerstyrede legepladserne. Du kan finde SmartUs-legepladsen ved Axeltorv på Taastrup Hovedgade i Taastrup og Edderkoppen ved Fritidscentret Hedehuset, Hovedgaden 371 i Hedehusene. Du kan finde instruktion til legepladserne her.

 

Legepatruljer

På alle skolerne i Høje-Taastrup Kommune har man legepatrujler, hvor skolens ældre elever er blevet uddannet til at lave sjove bevægelsesaktiviteter for de yngre elever i frikvartererne, så de får rørt sig.

 

Lægevalg

Find læger i Høje-Taastrup Kommune.

 

Lån en cykeltrailer hos Miljø- og Energicentret

Prøv i en periode at tage barnet bag cyklen i stedet for i bilen, når dit barn skal afleveres i daginstitutionen. Miljø- og EnergiCentret tilbyder gratis lån af cykeltrailer mod at lade bilen stå.

 

Mad- og måltidspolitik sætter sunde rammer på skolerne

Byrådet vedtog i december 2007 mad- og måltidspolitikken for folkeskolerne i Høje-Taastrup Kommune. Den nye politik er et konkret udslag af kommunens sundhedspolitk og arbejde med at fremme sundheden blandt borgerne.

 

Ny mad- og måltidspolitik i daginstitutioner og dagpleje

Byrådet vedtog i februar 2010 en mad- og måltidspolitik for dagtilbud, som omfatter daginstitutioner og dagpleje. Der skal bl.a. gøres en indsats for at bringe børnenes indtag af sukker ned. Du kan læse hele mad- og måltidspolitikken her.

 

Motionsruter

Høje-Taastrup Kommune har lavet 24 motionsstier på baggrund af forslag fra aktive motionsudøvere i foreningerne. Du kan læse mere om ruterne her.

 

Naturstien Strandparken-Hedeland

I Høje-Taastrup Kommune ligger en del af den 20 km lange natursti der strækker sig fra Ishøj Strandpark til Hedeland. På den del af stien, som ligger i Ishøj Kommune, er cykling tilladt, mens stien inden for Høje-Taastrups kommunegrænse kun er for folk til fods. Stien indgår som en del af den europæiske fjernvandresti E6.

 

Lær at leve med kronisk sygdom 

Kommunerne på Vestegnen og Glostrup Hospital samarbejder om at tilbyde alle med en kronisk sygdom kursusforløbet Lær at leve med kronisk sygdom. 

 

Sundhedskort

Skal du have et nyt sundhedskort?

 

Sundhedspolitik

Kommunen har ansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats.

Byrådet vedtog i 2006 en sundhedspolitik på baggrund af borgernes sundhedsprofil. Læs pjece om sundhedspolitikken

 

Vederlagsfri fysioterapi

Et tilbud om gratis træning og behandling til borgere med et varigt handicap eller en fremadskridende lidelse. Du kan læse mere om hvilke lidelser, der berettiger til vederlagsfri fysioterapi, og hvor træning og behandling foregår i folderen "Vederlagsfri fysioterapi"

 

VIVA - projekt for ledige og sygemeldte

Projekt VIVA i Høje-Taastrup Kommune er en hjælpende hånd til borgere på kontanthjælp og sygedagpenge, der lider af livsstilssygdomme som for eksempel overvægt, diabetes og for højt blodtryk. Læs mere om projektet. hent folderen om projekt VIVA som pdf.fil

Sundhed.dk
Senest opdateret: 15. maj 2013
Kommenter siden
Tip en ven
Abonnement
Udskriv
Få siden oplæst
Vis indhold med lille skriftstørrelse
Vis indhold med mellem skriftstørrelse
Vis indhold med stor skriftstørrelse
Ansvar for denne side:
Sundheds- og Omsorgscenter
Bygaden 2
2630 Taastrup
Tlf.:
43 59 10 00
Fax:
43 59 10 02