Høje-Taastrup Kommunes sundhedspolitik blev vedtaget i Byrådet den 19. december 2006. Sundhedspolitikken er blandt andet blevet til på baggrund af en sundhedsprofil af Høje-Taastrup Kommune, et spørgeskema til borgerpanelet samt en temadag for medarbejdere og samarbejdspartnere.
Sundhedsprofilen
Som et led i forberedelsen af den nye sundhedspolitik har kommunen fået udarbejdet en sundhedsprofil. Formålet med sundhedsprofilen er at få opdateret viden, som sundhedspolitiken kan bygge på. Sundhedsprofilen bygger blandt andet på besvarelserne af den spørgeskemaundersøgelse, som kommunen igangsatte blandt 1600 af kommunens borgere i maj 2006 .
Den færdige sundhedsprofil kan læses her.
Borgerpanelet
Kommunens borgerpanel har også haft mulighed for at give deres mening til kende i forbindelse med den nye sundhedspolitik. Medlemmerne af borgerpanelet modtog spørgsmål om en række emner og dilemmaer. Emnerne omfattede kost, motion og rygning og satte fokus på det offentliges rolle.
Se analysen af borgerpanelets svar her.
Temadag og idékatalogdag
I forbindelse med udarbejdelse af sundhedspolitikken afholdt Høje-Taastrup Kommune en temadag og en idékatalogdag. Læs mere om disse via de to link nederst på siden.