Familie, børn og voksne
  • Få siden oplæst

Børn i mistrivsel - hvad kan du gøre?

Hvis du har kendskab til et barn, som ikke trives, har du pligt til at gribe ind og underrette kommunen. Læs vores handleguide (beredskab) her

Som privatperson har du pligt til at gribe ind, hvis du har kendskab til et barn, der ikke trives. Det er derfor godt, at du handler på din bekymring og laver en underretning.

Du bør give så mange relevante informationer som muligt om barnet/den unge og om din konkrete bekymring. På den måde kan vi hjælpe bedst muligt.

Anonym telefon

Ikke-anonym underretning

Hvis du opgiver dit navn i underretningen, har vi mulighed for at kontakte dig for yderligere oplysninger. Det kan være en stor hjælp i vores arbejde.

Der er følgende muligheder:

Anonym underretning

Hvis du ønsker at være anonym, skal du ikke udfylde oplysningerne om dig selv, ligesom du skal undgå at komme med oplysninger, som kan vise hvem du er. Du skal være opmærksom på, at vi har pligt til at videregive dit navn og kontaktoplysninger til forældrene, hvis vi har disse oplysninger. Hvis du er logget på med dit NemId, vil du blive bedt om at logge ud, inden du kan fortsætte.

Hvis du ønsker at forblive anonym, er der følgende muligheder:

  • Benyt et ANONYMT digitalt underretningsskema
  • Henvend dig til kommunens anonyme rådgivning for at drøfte din bekymring 
  • Ring til Børne- og Ungerådgivningscentret på 4359 1200, og del din bekymring. Gør det klart, at du ønsker at forblive anonym.
  • Send et brev uden afsender til Børne- og Ungerådgivningscentret, Bygaden 2, 2630 Taastrup
Det er vigtigt, at vi alle er opmærksomme på, om et barns / en ungs trivsel og udvikling er i fare. Det er derfor godt, at du handler på din bekymring og laver en underretning.
Du bør give så mange relevante informationer som muligt om barnet/den unge og om din konkrete bekymring. På den måde kan vi hjælpe bedst muligt.
Hvis du opgiver dit navn i underretningen, har vi mulighed for at kontakte dig for yderligere oplysninger. Det kan være en stor hjælp i vores arbejde.
Hvis du ønsker at være anonym, skal du ikke udfylde oplysningerne om dig selv, ligesom du skal undgå at komme med oplysninger, som kan vise hvem du er. Du skal være opmærksom på, at vi har pligt til at videregive dit navn og kontaktoplysninger til forældrene, hvis vi har disse oplysninger.
Hvis du er logget på med dit NemId, vil du blive bedt om at logge ud, inden du kan fortsætte.

Hvis du opgiver dit navn...
Kommunen har notatpligt i henhold til offentlighedslovens § 6. Det betyder, at hvis du opgiver dit navn i telefonen, under et møde eller i en skriftlig underretning, er du ikke længere anonym
Når vi modtager en opringning, orienterer vi om reglerne om tavshedspligt og om kommunens notatpligt. Disse regler betyder, at vi ikke lovligt kan ”udstede en forhåndsgaranti” om, at du som underretter kan forblive anonym i forhold til familien.

Hvis du efter at have oplyst dit navn ønsker at forblive anonym, f.eks. på grund af dit forhold til familien som familiemedlem, nabo eller lignende, er der efter forvaltningslovens § 15 mulighed for at undtage dit navn fra aktindsigt. Det kan dog kun ske, hvis det kan begrundes med et særligt hensyn til dig, og kun hvis dette hensyn klart overstiger hensynet til familiens behov for at få oplyst identiteten på hvem, der har underrettet.

Blandt de grunde, der kan give kommunen hjemmel til at lade dig forblive anonym, kan nævnes, at den anmeldte vil bruge oplysningerne til at true, chikanere eller på anden måde forulempe dig. For at kunne vurdere dette vil vi henvende os til Politiet for at få deres vurdering.

Er sagen akut?

Ved mistanke om at et barn eller ung har været udsat for vold eller overgreb, betragtes sagen som akut. Kontakt Familieafdelingen med det samme på telefonnummer 43 59 12 00. Udenfor kommunens åbningstid skal du kontakte Vestegnens Politi på tlf: 43 86 14 48. Politiet vil derefter sørge for, at kommunen kontaktes og tager over i sagen.

Samarbejdspartnere kan i tidsrummet 8.00-10.00 kontakte vagten i Familieafdelingen på telefonnummer 30 45 75 63. Dette gælder kun i akutte og uopsættelige tilfælde.

Hvis din mistanke er rettet mod forældrene, må du ikke inddrage dem.

Er du medarbejder og skal underrette?

Hvis du som medarbejder skal lave en underretning, kan du finde information, vejledning og skemaer på kommunens intranet. Skemaerne guider dig igennem de oplysninger, som er nyttige for en hurtig behandling af underretningen.

Du skal logge dig på intranettet, hvis du ikke allerede er opkoblet.

Høje-Taastrup Kommunes beredskab for sager med vold og seksuelle overgreb 

Handleguiden for børn i mistrivsel

Høje-Taastrup Kommune har siden 2011-12 haft en handleguide, der henvender sig til alle, der arbejder med børn og unge i kommunen. Handleguiden er et praktisk redskab, når du som medarbejder står i en situation, hvor der er mistanke om, at et barn eller en ung mistrives. Trin for trin guides du i, hvordan du bør agere afhængig af, hvad mistanken går på. Lige fra den første bekymring til mistanke om overgreb mod et barn eller en ung.

Handleguiden er Høje-Taastrup Kommunes betegnelse for det skriftlige beredskab, som kommunen skal have iht. servicelovens § 19, stk. 5 for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.

Handleguiden er under opdatering og forventes politisk behandlet i april 2019.

Hent Handleguide for mistanke om børn i mistrivsel, senest opdateret april 2018

Børn i mistrivsel - Beredskabsplan sager med vold og seksuelle overgreb (april 2019)

Når et barn mistrives

Denne handleguide henvender sig til alle, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Handleguiden er tænkt som et praktisk redskab, når du som medarbejder og leder står i en situation, hvor der er mistanke om, at et barn eller en ung mistrives. Handleguiden beskriver trin for trin, hvordan du bør agere afhængig af, hvad mistanken går på. Lige fra den første bekymring til mistanke om overgreb.

Særligt ansvar
Er der problemer i en familie, vil de første tegn ofte vise sig hos børnene/ de unge. Som medarbejder tæt på børnene og de unge er du derfor ofte den, der først får viden om, at en familie kan have behov for støtte. Der ligger således et særligt ansvar hos dig om at være opmærksom på de tegn hos børn og unge, der kan tyde på behov for rådgivning og støtte.

Skærpet underretningspligt
Når du arbejder med børn og unge, har du skærpet underretningspligt. Det betyder, at du har pligt til at reagere, hvis du ser tegn på, at et barn eller en ung ikke trives. Du skal dele din bekymring - også selvom du ikke er sikker i din sag. Du kan læse mere i Trin 3.

Lokal indsats og netværksmøder
Netop forebyggelse og tidlig indsats er ét af punkterne i Høje-Taastrup Kommunes Børne- og ungepolitik, hvis visioner, værdier og målsætninger denne handleguide bygger på. Formålet med handleguiden er, at der skal sættes ind med den mindst indgribende, men tilstrækkelige, aktivitet så tidligt som muligt. Et tæt samarbejde mellem barnet/den unge, forældrene og f.eks. skolen/daginstitutionen vil ofte kunne forbedre barnets eller den unges situation - og bedst, når der sættes ind så tidligt som muligt.

Handleveje ved mistanke om mistrivsel

I dette afsnit kan du læse om, hvordan du bør handle i de enkelte situationer, når der er mistanke om, at et barn eller en ung er i mistrivsel.

I Høje-Taastrup Kommune vil vi gerne afhjælpe børnenes og de unges problemer, når de observeres, og inden problemerne vokser sig så store, at de ikke kan løses i hjemmet eller i almenområdet. Derfor er det vigtigt, at du både er opmærksom på børns tegn på mistrivsel og er bevidst om din pligt til og dit ansvar for at handle.

Når du skal vurdere, om et barn eller en ung viser tegn på mistrivsel, er det vigtigt, at du bruger både dine observationer, din faglige baggrund og viden samt dit kendskab til barnet/den unge og dennes familie.

Handlemuligheder
Hvis du mener, at du har en begrundet mistanke om mistrivsel, skal du dele din bekymring for barnet/den unge med den fremskudte socialrådgiver, hvis denne funktion er på din arbejdsplads, eller med din leder. Sammen skal I vurdere, hvordan der skal handles.

I har tre handlemuligheder, som I skal tage stilling til

Trin 1 Er barnets vanskeligheder af en sådan karakter, at I selv kan løse problemerne internt i eget regi – dvs. et samarbejde mellem skolen/institutionen og familien?
Trin 2 Skal der etableres et netværkssamarbejde i forhold til barnets/den unges vanskeligheder?
Trin 3 Er barnets vanskeligheder så alvorlige, at der er behov for at lave en underretning/akut underretning til Høje-Taastrup Kommunes Familieafdeling?
Til trin 3 knytter sig altså også en vurdering af, om situationen er akut og kræver øjeblikkelig indgriben eller ej.

Da situationen er forskellig fra sag til sag, skal de tre trin ikke forstås på den måde, at man altid skal begynde på trin 1 og bevæge sig opad. I akutte situationer er det fx vigtigt, at der med det samme udarbejdes en underretning til Familieafdelingen. I disse tilfælde vil man derfor springe direkte til trin 3.

Er du i tvivl?
Du kan altid, inden du laver en skriftlig underretning, kontakte den fremskudte socialrådgiver / Akutteamet i Familieafdelingen (43 59 12 00) for at drøfte graden af din bekymring og få sparring på, om det er relevant at foretage en underretning i den konkrete sag. Se mere i afsnittet “Hvem kan jeg kontakte?”


Tidlig opsporing: Mulige tegn og reaktioner 

Dette afsnit beskriver, hvilke signaler børn og unge kan sende som tegn på, at der kan være grund til faglig undren eller bekymring. Det er også det, vi kalder sekundær forebyggelse.

Signaler, der giver anledning til bekymring, kan f.eks. være:
• Uforståelig eller pludselig ændret adfærd
• Manglende udvikling eller ændring i trivslen
• Manglende eller ændrede relationer i de forskellige fællesskaber barnet/den unge indgår i.

Derudover kan signaler hos barnet/den unge f.eks. være:

Fysiske forhold
• Hyppige eller pludseligt opståede sygdomsperioder
• Belastende kroniske sygdomme
• Hyppigt fravær
• Langvarig stresspåvirkning
• Motoriske problemer
• Trivselsproblemer, passivitet
• Hyperaktivitet
• Stor overvægt eller ekstrem undervægt
• Problemer med syn, hørelse eller andre sanser
• Mærker efter vold, misrøgt
• Misbrugsproblemer

Psykiske forhold
• Mangelfuld sproglig udvikling
• Intellektuelle vanskeligheder, retardering, regressive træk
• Psykiske afvigelser, markant nervøsitet eller ængstelse

• Følelsesmæssige forstyrrelser
• Ekstrem påvirkelig af uro
• Manglende koncentration/letafledelig
• Ændret adfærd
• Kontaktproblemer, tilbagetrukkethed, appellerende, krævende
• Aggressivitet
• Overansvarlighed
• Kriminalitet

Forhold i familien, der begrunder særlig opmærksomhed
• Svære kommunikationsproblemer udadtil
• Hyppige somatiske klager hos familiemedlemmer
• Mangelfuld støtte fra familie/netværk
• Akutte kriser, død, ulykke i familien eller i det nære netværk

Forstærkende faktorer
• Familier tilhørende marginaliserede grupper
• Psykiske sygdomme hos forældrene
• Svagt begavede forældre
• Overambitiøse forældre
• Familier, der ofte flytter
• Kriminalitet
• Arbejdsløshed
• Vold i familien
• Misbrug af alkohol, stoffer, medicin, spil m.v.
• Langvarig stresspåvirkning
• Traumatiserede familier
• Børn anbragt uden for eget hjem ´

Særlig opmærksomhed på spædbørns signaler (0-1 år)
• Vigende blik
• Afvisning eller modstand mod samspil
• Apati
• Væksthæmning
• Spiseproblemer, opkast
• Irritabilitet
• Søvnforstyrrelser
• Stigende dårlig sutteevne
• Brud, blå mærker
• Bevidsthedssvækkelse
• Vejrtrækningsproblemer og kramper

Særlige signaler vedr. tandpleje
• Mange carieslæsioner
• Barnet kvier sig for at åbne munden
• Blå mærker eller sår i huden, på hoved el-ler hals
• Flænger i læberne
• Orale symptomer
• Brandsår efter cigaretter
• Skader på tænder efter fald/slag – er de påførte eller skyldes de uheld?



Trin 1: Kontakt til leder og forældre

Du skal bruge handleguiden for trin 1, hvis du har mistanke om, at et barn eller en ung er i mis-trivsel, og du mener, at vanskelighederne godt kan løses i eget regi. På trin 1 tages det for givet, at forældrene indvilger i at samarbejde om en indsats for barnet/den unge. Når du kontakter din leder på trin 1, er det vigtigt, at du overvejer, hvad du selv kan gøre for at klare problemerne i samarbejde med forældrene.

Handlingsguide for trin 1:

A. Skriv dine observationer ned, og del dem med din leder og evt. kollegaer. I skal her sammen overveje, om forældrene skal inddrages. I forhold til ældre børn/unge vil det ofte være naturligt at inddrage den unge, inden I kontakter forældrene.

B. Aftal med din leder, hvem af jer, der tager kontakt til forældrene, og hvordan forældrene skal informeres og inddrages.
Husk: Hvis en mistanke om vold eller seksuelle overgreb er rettet mod forældrene, må I ikke inddrage disse (i så fald skal I gå direkte til trin 3).
Lederen kan evt. drøfte sagen (barnet/den unge/familien kan være anonym) med den fremskudte socialrådgiver, den pædagogiske konsulent, sundhedsplejersken, PPR eller andre fagfolk.

C. Hvis der er behov for en indsats for barnet/den unge, sætter du et samarbejde i gang omkring den videre afklaring af behov og muligheder. I praksis begynder dette ofte med, at du afholder et samarbejdsmøde med forældrene. Ud fra beslutningerne på samarbejdsmødet står din leder og måske dig nu for at skulle involvere de relevante personer i skole- og/eller institutionsregi.

D. I samarbejde mellem skolen/institutionen og forældrene skrives der nu en plan for indsatsen over for barnet/den unge. Her opstilles der mål for og defineres indhold af indsatsen. Indsatsen sættes derefter i værk i skolen/institutionen og familien.

E. Den planlagte indsats gennemføres med barnet/den unge i fokus. Der foretages opfølgning mellem de involverede parter, skole/institution, barnet/den unge og forældrene.

F. Afslutning af indsats – igen mellem de involverede parter. Der besluttes evt., om der er behov for yderligere hjælp med inddragelse af andre fagpersoner. Hvis dette er til-fældet, kan der afholdes et netværksmøde (se trin 2 for yderligere information).

Kontakt til forældrene
Det er vigtigt at inddrage forældrene tidligt i drøftelse og afklaring af barnets/den unges situation. Det kan dog være svært at finde ud af, hvordan man skal tage problemet op med forældrene. Det anbefales, at du inden en kontakt tænker over, hvad formålet er med at inddrage forældrene. Har du f.eks. brug for at høre forældrenes oplevelse af barnets/den unges trivsel og fortælle forældrene og din/jeres bekymring?

Du kan ikke på forhånd vide, hvordan barnets/den unges forældre vil reagere på din henvendelse. Du kan dog prøve at tænke forskellige scenarier igennem og være bevidst om, at det kan være svært for forældrene at få at vide, at der er en bekymring for deres barn. Derfor er det vigtigt, at du i kontakten understreger, at du har et ansvar for at handle i forhold til barnets/den unges bedste, og at du lægger op til åbenhed, tillid og samarbejde i en fælles indsats for at hjælpe barnet/den unge.

Overvej altid barnets/den unges perspektiv.

Opdateret 15. april 2019

Ansvar for denne side

Børne- og Ungerådgivningscenter

T: 43 59 12 00
E-mail: BURC@htk.dk