Familie, børn og unge
  • Få siden oplæst

Pædagogik, læring, udvikling

Høje Taastrup kommune har høje ambitioner på børnenes vegne. Det betyder, at dagtilbud satser bredt på at skabe de bedste forudsætninger for børnenes trivsel og udvikling.

Det gøres blandt andet med projekt Morgendagens børne- og ungeliv.

Forskning viser, at grundlaget for at klare sig godt i skolen og livet i øvrigt skabes inden barnet starter i skole – altså i den alder, barnet går i dagtilbud. Børn, der går i gode dagtilbud, klarer sig bedre i skolen.

Det faglige fundament i dagtilbud er de pædagogiske læreplaner. Kommunen har udarbejdet et nyt arbejdsredskab til at arbejde med pædagogiske læreplaner. Dette redskab er et refleksionsværktøj, der skal understøtte dagtilbuddenes mulighed for at få indsigt i, hvad der skal til for at skabe de bedste læringsmiljøer for børnene.

Det nye arbejdsredskab inddrager viden fra:

  • kommunens kvalitetsrapport for dagtilbud de pædagogiske tilsyn
  • indsatser og undersøgelser om det pædagogiske arbejde, blandt andet i forbindelse med sprogvurdering af børnene
  • børnemiljøvurderinger, hvor børnenes perspektiv inddrages.

I Høje Taastrup Kommune er vi opmærksomme på, at læseudviklingen starter allerede, når børnene lærer at tale. I kommunens Handleplan for læsning har vi beskrevet, hvordan vi i dagtilbud arbejder med sprog og læsning. Handleplanen er udmøntningen af kommunens læsepolitik.

Arbejdet med pædagogiske læreplaner skal desuden danne grundlag for de pædagogiske tilsyn. På den måde bliver tilsyn og pædagogiske læreplaner et dialogbaseret redskab, hvor både børnenes og personalets perspektiv bruges som udgangspunkt for refleksion over dagtilbuddets praksis. Dette skal være en platform for fortsat udvikling og innovation af god kvalitet i dagtilbuddet.

Opdateret 13. september 2017

Ansvar for denne side

Institutions- og Skolecenter

T: 43 59 10 00