Voksne og ældre
  • Få siden oplæst

Oftest stillede spørgsmål og svar om misbrug

Hvornår er man afhængig/misbruger?

WHO (Verdens SundhedsOrganisation) har defineret hvornår man er afhængig: Misbrug vil sige et vedvarende, skadeligt brug af stoffer/alkohol. Skaderne kan både være fysiske (fx lungesygdomme), psykiske (dårlig hukommelse, depressioner) og sociale (fx fravær fra skole eller arbejde, krise i familien, tab af venner).

En del misbrugere udvikler det, man kalder afhængighed. Man er afhængig når 3 (eller flere) af disse tegn passer på forbrug

  1. man bruger større og større mængder for at få den samme virkning
  2. man får det fysisk og psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer)
  3. man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet
  4. at det er vigtigere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre
  5. man har svært ved at styre, nedsætte og holde op med sit brug af stoffet
  6. man bliver ved med at bruge stoffet, selvom man har indset, at det er skadeligt for en

Hvor kan man få råd og vejledning, evt. anonymt?

  • Du kan altid kontakte Høje-Taastrup kommunes misbrugskonsulent på Tlf. 43 59 16 90 eller e-mail til misbrug@htk.dk eller behandlingsstederne for råd og vejledning – også hvis du er pårørende til en alkohol- eller stofmisbrugere. For liste og link til behandlingssteder for alkohol- eller stofmisbrug se under fanen til højre

Hvor henvender man sig, hvis man gerne vil i behandling for misbrug?

  • Du kan henvende dig til Kommunens misbrugskonsulentpå Tlf. 43 59 16 90 eller e-mail til misbrug@htk.dkog høre om behandlingsmulighederne.
    Har du ikke mulighed for det er du altid velkommen til at ringe direkte til behandlingsstedet.
  • For liste og link til behandlingssteder for alkohol- eller stofmisbrug se under fanen til højre

Hvem kontakter jeg, hvis jeg er under 18 år og har et misbrug af stoffer og/eller alkohol?

  • Hvis du er under 18 år og ønsker rådgivning eller behandling for et alkohol- eller stofmisbrug, kan du kontakte Familieafdelingen i Børne- og Ungerådgivningscentret i Høje-Taastrup Kommune, tlf. 43 59 12 00.

Koster det noget at gå i behandling?

  • Det er altid gratis at modtage ambulant behandling for stof- og alkoholmisbrug i Danmark.

Kan jeg tvinges til at gå i behandling?

  • Nej, behandling for stof- og alkoholmisbrug er frivilligt.

Kan jeg gå på arbejde samtidig med, at jeg er i alkoholbehandling?

  • Som udgangspunkt vil man altid forsøge at tilrettelægge behandlingen, således at du samtidig kan passe dit arbejde, men det kommer selvfølgelig an på behovet og omfanget af behandlingen.

Kan jeg være anonym hvis jeg søger behandling?

  • Ja, som udgangspunkt kan du være anonym hvis du modtager ambulant alkoholbehandling
  • Nej, du kan ikke være anonym hvis du modtager stofmisbrugsbehandling
Opdateret 1. august 2017

Ansvar for denne side

Social- og Handicapcenter

T: 43 59 10 00