Pædagogik, læring og udvikling

Ifølge Dagtilbudsloven skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart.

Hvis enkelte dagtilbud har organiseret børnene i andre aldersgrupper, skal den pædagogiske læreplan udarbejdes på baggrund af denne organisering.

For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.

Den pædagogiske læreplan udgør rammen for alle børns læring og skal beskrive følgende:

• Hvordan der, med afsæt i det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer, arbejdes med mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring
• Hvordan dagtilbuddet arbejder med læringsmiljøer, der understøtter børns brede læring og som går på tværs af følgende læreplanstemaer:

1. Alsidig personlig udvikling
2. Social udvikling
3. Kommunikation og sprog
4. Krop, sanser og bevægelse
5. Natur, udeliv og science
6. Kultur, æstetik og fællesskab

• Hvordan etablering af et pædagogisk læringsmiljø hele dagen med fokus på leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner, giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes
• Hvordan dagtilbuddet tager højde for børn i udsatte positioner gennem etablering af pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse
• Hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring, inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer, og hvordan der i barnets sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk arbejdsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen
• Hvordan det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø integreres i de pædagogiske læringsmiljøer, og hvordan børnene oplever og vurderer børnemiljøer ud fra hensyn til børnenes alder og modenhed

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan udarbejdes og offentliggøres og, at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves indenfor rammerne af den pædagogiske læreplan.

Lederen af dagtilbuddet er også ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres hvert andet år og, at evalueringen offentliggøres. Lederen skal, i den forbindelse, sørge for at sikre dokumentation, der viser, hvordan de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for læreplanstemaerne.

Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.

Du kan søge mere viden om det fælles pædagogiske grundlag for alle landets dagtilbud, herunder konkret materiale.

Kvalitetsrapport for dagtilbud beskriver kvaliteten i kommunens dagtilbud ud fra centrale nøgletal om børn, personale, åbningstider, pædagogiske indsatser, økonomi m.m.

Se Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2019
Se Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2021

Dit barn bliver sprogvurderet ved 2-års- og 5-års alderen.

Sprogvurderingen foretages af en pædagog i barnets daginstitution. Hvis barnet endnu ikke er i daginstitution, foretages 2-års vurdering af kommunens netværksmedarbejder.

Sprogvurderingen foregår som en leg mellem barn og pædagog. Sprogvurderingen skal sikre den rigtige støtte til barnets fortsatte sproglige udvikling.

Der gives målrettet sprogstimulering til børn, hvis sprogvurdering viser, at de har brug for ekstra stimulering.

Sprogstimuleringspligt

Børn, der har behov for ekstra sprogstimulering, er omfattet af sprogstimuleringspligt, jævnfør Dagtilbudsloven. Sprogstimulering foregår som oftest i et dagtilbud.

Forældre er forpligtet af Dagtilbudsloven til at lade deres barn deltage i sprogvurdering og sprogstimulering. Manglende overholdelse af sprogstimuleringspligt kan medføre standsning af børnefamilieydelse.

Høje-Taastrup Kommune er  forpligtet til at føre pædagogisk tilsyn med alle dagtilbud, hvori der indgår kommunal finansiering. Institutions- og Skolecenteret har ansvaret for, at tilsynet gennemføres.

Tilsynet udføres af kommunens pædagogiske konsulenter i samarbejde med pædagogiske ledere og områdeleder. Resultaterne fra tilsynet indgår i kvalitetsrapport for dagtilbud, som Byrådet godkender en gang årligt.

Med det pædagogiske tilsyn vurderes dagtilbuddets praksis i forhold til:

• Dagtilbudsloven – herunder arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger
• Høje-Taastrup Kommunes grundlæggende værdier (professionalisme, engagement, helhed og menneskelighed/et positivt livssyn)
• Børne- og ungepolitikken

Ved tilsynet lægges der desuden vægt på at vurdere personalets kvalifikationer i forhold til at løse opgaven i dagtilbuddet.

Udearealer

Driftsbyen udfører en årlig inspektion, og en løbende/ugentlig kontrol samt pasning af udearealerne.

Indendørs

Center for ejendomme og intern service fører tilsyn med alle bygningsforhold.

Brandsyn

Brandsyn er lovpligtige og foretages i alle daginstitutioner én gang årligt. Brandsynet foretages af Østsjællands Beredskab.

Den pædagogiske leder instruerer personalet i brandsikkerhedsforanstaltninger og sikrer, at der gennemføres en årlig brandøvelse.

En gang årligt efterses dagtilbuddets brandslukningsudstyr.

Hygiejne

Kommunens sundhedsfremmekonsulenter fører tilsyn med sundheds- og hygiejneforhold, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning. Herunder røgfrie miljøer, sovestillinger, seler i barnevogne, m.m. 

Læs om hygiejne i daginstitutioner.

Sikker transport

Børn transporteres efter reglerne i færdselsloven.

Legetøj

Legetøj lever op til DS/EN71 samt Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr.: 1116 af 12. december 2003. 

Se stillingsprofil for pædagog

Se stillingsprofil for pædagogmedhjælper

Se stillingsprofil for pædagogisk assistent

I Høje-Taastrup Kommune skal alle børn opleve sammenhæng og helhed i overgangene imellem kommunens tilbud.

Høje-Taastrup kommunes ”Principper for samarbejdet om overgange i børn og unges liv” tager afsæt i kommunens Børne- og Ungepolitik og kommunens principper for forældresamarbejde – og er tæt koblet til kommunens Forebyggelsesstrategi. Med de fælles principper er det ønsket af leve op til det børnesyn, der karakteriserer kommunens Børne- og Ungepolitik:

”Nysgerrighed, indre motivation, trang til at udforske og til at lege og lære er kendetegnende for børn og unges tilgang til verden. Høje-Taastrup Kommune ønsker at stimulere barnets naturlige leg og læringslyst lige fra det helt spæde barn til den unge, der er på vej i ungdomsuddannelse”. (Børne- og Ungepolitikken)

Høje-Taastrup kommunes fælles principper for samarbejdet om overgange i børn og unges liv:

1. Vi sikrer kvalitet og sammenhæng i samarbejdet om overgange i børn og unges liv
2. Vi sikrer overlevering af relevant viden
3. Vi sikrer barnets/den unges trivsel, læring og en plads i fællesskabet
4. Vi sikrer et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde med forældrene

For at sikre oplevelsen af sammenhæng for det enkelte barn skal de fire fælles principper for samarbejdet om overgange i børns liv altid anvendes i overgangsarbejdet. Derved sikres en ensartethed i arbejdet på tværs af dagtilbud, SFO’er og skoler i Høje-Taastrup Kommune.

For at sikre alle børn en god skolestart, retter denne udgave af ”Fælles principper for samarbejdet om overgange” sig specifikt mod overgangen mellem dagtilbud og skole.

Børn, der føler sig trygge og som har positive forventninger til deres kommende skole klarer typisk skolestart bedre end børn, der er ængstelige og usikre omkring overgangen. Det er derfor afgørende for børnenes trivsel, at der bygges bro mellem dagtilbud, hjem, SFO og skole - og at børnene involveres og inddrages i det kommende skift mellem dagtilbud og skole.

Princippet om at sikre kvalitet og sammenhæng i samarbejdet omkring overgange handler om:

• At medarbejderne har tilstrækkelig viden og er velforberedte på at tage imod alle børn
• At børn oplever sammenhæng og helhed fra dagtilbud til skole

Videndeling

Kvalitet i samarbejdet om overgange opnås ved, at tværgående viden om kommunens tilbud, metoder og viden om børns læring, trivsel og udvikling anvendes i praksis. Samt at nærværende principper anvendes som redskab til at strukturere, kvalificere og synliggøre opgaver i forbindelse med overgange.

Til overgangene knytter sig nogle forpligtende aktiviteter, som alle ledere i dagtilbud, skoler, og SFO’er er ansvarlige for at rammesætte, understøtte og gennemføre.

De forpligtende aktiviteter er beskrevet her og i årshjul, som relaterer sig til forskellige overgange i børns liv. Udover at synliggøre de forpligtende aktiviteter, giver årshjulene et overblik
over, hvem der skal deltage og har ansvar for hvilke aktiviteter hvornår.

Sammenhæng og helhed

For at sikre børnene oplevelse af sammenhæng ml dagtilbud og skole arbejdes der på tværs af institutionerne med en fælles tværgående opgave som forpligtende aktivitet og bindeled.
Den fælles opgave kaldes ”Her er jeg i fællesskabet”. ”Her er jeg i fællesskabet” er kort fortalt et lamineret A4-portræt, der med ord, fotos og tegninger fremhæver og gengiver særlige fortællinger om barnets deltagelse i institutionens fællesskab. Fortællingerne er skabt af barnet selv i dialog med andre børn og voksne. På den måde inddrages og involveres barnet i overgangen og bliver delagtiggjort i fortællingen om sig selv i fællesskabet.

Medarbejderne skal, på tværs af dagtilbud og skole, samarbejde om at indsamle og formidle barnets fortællinger, ligesom også forældrene involveres.
Personalet i daginstitutionen er ansvarlige for at indhente samtykke til fototilladelse og at videregive dette til SFO’en/skolen og, for at overdrage ”Her er jeg i fællesskabet ”-portrættet.

Der skal altid være kontakt mellem afgivende institution og modtagende skole om overleverede børn. Der skal holdes overleveringsmøder efter behov. Overlevering af viden skal blandet andet have afsæt i Rambøll Dialog. Rambøll Dialog er et digitalt redskab, som understøtter og strukturerer rammerne for den konstruktive dialog mellem pædagogisk personale og forældre. Det er skolerne, som ved hvilke børn, de modtager fra hvilken børnehave. Skolerne har derfor ansvaret for at kontakte børnehaven og aftale overlevering. Herunder skal de sikre sig, at de er bekendt med blandt andet barnets profil i Rambøll Dialog, sprogvurdering og om der har været samarbejde med PPR eller andre relevante aktører om barnet.

Overlevering af viden om børn skal have et fremadrettet perspektiv med henblik på at afklare, hvad der kan forhindre og hvad der kan fremme barnets faglige og sociale udvikling. Fokus skal være på barnets ressourcer, potentialer og måder at lære på. Det vil sige, at viden om barnet altid videregives i en ressourceorienteret og anerkendende form, som sikrer barnets fortsatte trivsel, udvikling og læring.

I overleveringen af et barn er det væsentligt at inddrage og se på sammenhænge i barnets forskellige arenaer, frem for f.eks. kun at fokusere på det enkelte barn eller barnets hjemmeforhold. Der tages særlige hensyn ved overlevering af børn i udsatte positioner.

Personalet i daginstitutionen er ansvarlige for at indhente samtykke til overlevering af viden fra barnets profil Rambøll og at videregive dette til SFO’en/skolen, samt for at levere viden om barnets profil i Rambøll Dialog, sprogvurdering, og om der har været samarbejde med PPR eller andre relevante aktører.

Fællesskabet har stor betydning for den enkeltes trivsel, udvikling og læring. I overgangen til et nyt tilbud skal der derfor være fokus på de relationer og sammenhænge, barnet har indgået i og er på vej til. Samtidig skal forældrene og barnet introduceres til SFO’en og skolen, og der skal gøres en særlig indsats for, at alle hurtigt bliver en del af et fællesskab.

I overgangen til SFO og skole skal medarbejderne medtænke:

• Hvordan, hvornår og med hvem barnet/den unge trives særligt godt?
• Forhold i børnegruppen, som har bidraget til udviklingen af sunde og positive faglige
  og sociale fællesskaber.
• Hvordan der konkret kan arbejdes med gode fællesskaber i den nye børnegruppe.

Forældrene har stor indflydelse på børnenes motivation og forudsætning for at starte i et nyt tilbud. Alle medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune skal derfor engagere sig i et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde med forældrene med afsæt i kommunens 10 principper for forældresamarbejde.

Forældrene skal introduceres til det nye tilbud og indgå i en fælles drøftelse af følgende:

• Forældrenes og medarbejdernes ansvar både før, under og efter overgangen
• De aktiviteter, der finder sted i overgangen
• Hvordan de som forældre kan understøtte og tale med deres børn om følelser, forventninger og oplevelser før, under og efter overgangen.

Medarbejdere kan søge yderligere viden gennem inspirationsdokumenter, metodevejledninger m.v. på kommunens intranet.