Tilsyn på 0-6 års området

Tilsynsdialog med lederen i den kommunale daginstitution.

• Den tilsynsførende og daginstitutionens leder drøfter, på baggrund af data fra tidligere tilsyn, hvordan der er arbejdet med den lokale tilsynsrapports udviklingsfokus og hvilken effekt indsatsen har haft. Dialogen giver afsæt til de efterfølgende observationer i daginstitutionen.

Tilsynsobservationer i daginstitutionen med observationsredskabet KIDS.

• Der føres uanmeldt tilsynsobservation med fokus på det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan, ved KIDS. (i perioden september-marts, hvor perioden starter i ulige år.)
• Der føres anmeldt tilsynsobservation med fokus på det sproglige læringsmiljø og opfølgning på de udviklingspunkter, som det uanmeldte tilsyn året forinden har påpeget. (i perioden september-marts, hvor perioden starter i lige år.)

Anmeldt tilsynsdialog med den enkelte klynges daginstitutionsledere og dagtilbudschefen.

• Tilsynsførende fremlægger resultatet af observationerne med KIDS redskabet.
• Det afklares, hvilket fokus for udvikling der skal sættes for den enkelte daginstitution. Udviklingsfokus skal fremgå af den lokale tilsynsrapport.

Anmeldt tilsynsdialog med den enkelte daginstitutions personale og ledelse.

• Tilsynsførende fremlægger resultater af observationerne med KIDS redskabet, som belyser det prioriterede udviklingsfokus.
• Personale, ledelse og tilsynsførende har dialog om, hvordan der kan arbejdes med det valgte udviklingsfokus.

Lokal udarbejdelse af handleplan.

• Der udarbejdes en handleplan, som tager udgangspunkt i tilsynsdialogerne og tilsynets observationer. Handleplanen er den enkelte daginstitutions svar på, hvorledes daginstitutionen vil skabe den udvikling, der er sat fokus på, som følge af tilsynet.

Anmeldte tilsynsdialoger om:

• Arbejdet med udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer
• Forældresamarbejde
• Arbejdet med overgangen fra dagtilbud til SFO og skole
• Arbejdet med børn i mistrivsel
• Politisk prioriterede indsatser(i perioden september-marts hvor perioden starter i ulige år.)
• Arbejdet med udvikling af de pædagogiske, herunder sproglige, læringsmiljøer(i perioden september-marts hvor perioden starter i lige år)

Der offentliggøres en lokal tilsynsrapport på institutionens hjemmeside.

• Der offentliggøres en lokal tilsynsrapport på institutionens hjemmeside, som er udarbejdet på baggrund af tilsynets datagennemsyn, tilsynets dialoger og observationer samt handleplanens fokusområder.
• Tilsynsrapporten har en 2-årig gyldighed og består af to dele, der udfyldes tidsmæssigt forskudt.
• I År 1 retter tilsynets fokus sig mod kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer og de politiske prioriteringer. (Perioden september-marts hvor perioden starter i ulige år.)
• I År 2 retter tilsynets fokus sig mod det sproglige læringsmiljø og opfølgning på den igangsatte udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. (Perioden september-marts hvor perioden starter i lige år.)
• Forældrebestyrelsen orienteres, når en ny lokal tilsynsrapport offentliggøres.

Tilsyn kan give anledning til bekymring, hvis observationer med redskabet KIDS resulterer i en score på mindre end 60% af den mulige score og anledning til alvorlig bekymring, hvis observationer resulterer i en score på mindre end 50%.

Andre forhold, som eks. forældreklager og bekymrende hændelser kan ligeledes give anledning til bekymring eller alvorlig bekymring.

I tilfælde med bekymring og alvorlig bekymring underlægges daginstitutionen skærpet tilsyn og der udvikles en handleplan i samarbejde mellem lederen af daginstitutionen og forvaltningen, der kan godtgøre, hvorledes daginstitutionen vil rette op på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. I samarbejde afklarer den lokale daginstitutionsleder og dagtilbudschefen, i hvilket omfang der er behov for støtte til udviklingsopgaven.

I tilfælde af alvorlig bekymring orienteres forældrebestyrelsen ydermere, for at tilvejebringe forældrenes kommentarer til handleplanen. I samarbejde med dagtilbudschefen besluttes det hvilke ressourcepersoner, der skal bidrage til opgaven med at genoprette kvaliteten.

Det vil fremgå af daginstitutionens lokale tilsynsrapport om den er underlagt skærpet tilsyn.

I særlige tilfælde stemmer tilsynets udfald dårligt overens med den generelle opfattelse af dagtilbuddets pædagogiske praksiskvalitet.

Fænomenet kan forekomme, hvis helt særlige vilkår påvirker praksis på en usædvanlig negativ måde, i det tidsrum der føres tilsyn.

Hvis dette vurderes af min. én dagtilbudsleder, klyngeleder og dagtilbudschefen, kan dagtilbudschefen træffe beslutning om, at der skal gennemføres et re-tilsyn. Både konklusionen på tilsyn og re-tilsyn vil fremgå af den lokale tilsynsrapport.

Tilsynsdialog med lederen i den kommunale daginstitution.

• Den tilsynsførende og daginstitutionens leder drøfter, på baggrund af data fra tidligere tilsyn, hvordan der er arbejdet med den lokale tilsynsrapports udviklingsfokus og hvilken effekt indsatsen har haft. Dialogen giver afsæt til de efterfølgende observationer i daginstitutionen.

Tilsynsobservationer i daginstitutionen med observationsredskabet KIDS.

• Der føres uanmeldt tilsynsobservation med fokus på det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan, ved KIDS. (i perioden september-marts, hvor perioden starter i ulige år.)
• Der føres anmeldt tilsynsobservation med fokus på det sproglige læringsmiljø og opfølgning på de udviklingspunkter, som det uanmeldte tilsyn året forinden har påpeget. (i perioden september-marts, hvor perioden starter i lige år.)

Anmeldt tilsynsdialog med ledere i de selvejende daginstitutioner, repræsentanter fra bestyrelsen og dagtilbudschefen.

• Tilsynsførende fremlægger resultatet af observationerne med KIDS redskabet.
• Det afklares, hvilket fokus for udvikling der skal sættes for den enkelte daginstitution. Udviklingsfokus skal fremgå af den lokale tilsynsrapport.

Anmeldt tilsynsdialog med den enkelte daginstitutions personale, ledelse og evt. repræsentanter fra bestyrelsen.

• Tilsynsførende fremlægger resultater af observationerne med KIDS redskabet, som belyser det prioriterede udviklingsfokus.
• Personale, ledelse og tilsynsførende, samt evt. repræsentanter fra bestyrelsen, har dialog om, hvordan der kan arbejdes med det valgte udviklingsfokus.

Lokal udarbejdelse af handleplan.

• Der udarbejdes en handleplan, som tager udgangspunkt i tilsynsdialogerne og tilsynets observationer. Handleplanen er den enkelte daginstitutions svar på, hvorledes daginstitutionen vil skabe den udvikling der er sat fokus på, som følge af tilsynet.

Anmeldte tilsynsdialoger om:

• Arbejdet med udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer
• Forældresamarbejde.
• Arbejdet med overgangen fra dagtilbud til SFO og skole.
• Arbejdet med børn i mistrivsel
• Politisk prioriterede indsatser (i perioden september-marts hvor perioden starter i ulige år.)
• Arbejdet med udvikling af de pædagogiske, herunder sproglige, læringsmiljøer(i perioden september-marts hvor perioden starter i lige år)

Der offentliggøres en lokal tilsynsrapport på institutionens hjemmeside.

• Der offentliggøres en lokal tilsynsrapport på institutionens hjemmeside, som er udarbejdet på baggrund af tilsynets datagennemsyn, tilsynets dialoger og observationer samt handleplanens fokusområder.
• Tilsynsrapporten har en 2-årig gyldighed og består af to dele, der udfyldes tidsmæssigt forskudt.
• I År 1 retter tilsynets fokus sig mod kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer og de politiske prioriteringer. (Perioden september-marts hvor perioden starter i ulige år.)
• I År 2 retter tilsynets fokus sig mod det sproglige læringsmiljø og opfølgning på den igangsatte udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. (Perioden september-marts hvor perioden starter i lige år.)
• Institutionsbestyrelsen orienteres, når en ny lokal tilsynsrapport offentliggøres.

Tilsyn kan give anledning til bekymring, hvis observationer med redskabet KIDS resulterer i en score på mindre end 60% af den mulige score og anledning til alvorlig bekymring hvis observationer resulterer i en score på mindre end 50%.

Andre forhold, som eks. forældreklager og bekymrende hændelser kan ligeledes give anledning til bekymring eller alvorlig bekymring. I tilfælde med bekymring og alvorlig bekymring underlægges daginstitutionen skærpet tilsyn og der udvikles en handleplan i samarbejde mellem den selvejende daginstitutions bestyrelse, lederen af daginstitutionen og forvaltningen, der kan godtgøre, hvorledes daginstitutionen vil rette op på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. I samarbejde afklarer den lokale daginstitutionsleder og dagtilbudschefen, i hvilket omfang der er behov for støtte til udviklingsopgaven.

I tilfælde af Alvorlig bekymring orienteres forældrebestyrelsen ydermere, for at tilvejebringe forældrenes kommentarer til handleplanen. I samarbejde med dagtilbudschefen besluttes det hvilke ressourcepersoner, der skal bidrage til opgaven med at genoprette kvaliteten.

Det vil fremgå af daginstitutionens lokale tilsynsrapport om den er underlagt skærpet tilsyn.

I særlige tilfælde stemmer tilsynets udfald dårligt overens med den generelle opfattelse af dagtilbuddets pædagogiske praksiskvalitet. Fænomenet kan forekomme, hvis helt særlige vilkår påvirker praksis på en usædvanlig negativ måde, i det tidsrum der føres tilsyn.

Hvis dette vurderes af min. én dagtilbudsleder, en repræsentant fra bestyrelsen og dagtilbudschefen, kan dagtilbudschefen træffe beslutning om, at der skal gennemføres et re-tilsyn. Både konklusionen på tilsyn og re-tilsyn vil fremgå af den lokale tilsynsrapport.

Byrådet vil i medfør af dens ansvar for dagtilbuddene i sidste ende kunne opsige en driftsaftale med en selvejende daginstitution, såfremt kommunen vurderer, at der ikke bliver rettet op på de bekymrende eller alvorligt bekymrende forhold, som har givet anledning til at iværksætte et skærpet tilsyn, med påbud og handleplan.

Tilsynsdialog mellem tilsynsførende og leder i den private daginstitution.

• Den tilsynsførende og daginstitutionens leder drøfter, på baggrund af data om tidligere tilsyn, hvordan der er arbejdet med den lokale tilsynsrapports udviklingsfokus og hvilken effekt indsatsen har haft. Dialogen giver afsæt til de efterfølgende observationer i daginstitutionen.

Tilsynsobservationer i daginstitutionen med observationsredskabet KIDS.

• Der føres uanmeldt tilsynsobservation med fokus på det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan, ved KIDS. (i perioden september-marts hvor perioden starter i ulige år.)

Fremsendelse af observationsrapport

• Tilsynsførende fremsender resultatet af observationerne med KIDS redskabet til daginstitutionsleder, bestyrelse, samt ejer af den private institution.

Anmeldte tilsynsdialoger om:

• Arbejdet med udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer
• Forældresamarbejde.
• Arbejdet med overgangen fra dagtilbud til SFO og skole.
• Arbejdet med børn i mistrivsel (i perioden september-marts hvor perioden starter i ulige år.)

Der offentliggøres en lokal tilsynsrapport på institutionens hjemmeside.

• Der offentliggøres en lokal tilsynsrapport på institutionens hjemmeside, som er udarbejdet på baggrund af tilsynets datagennemsyn, tilsynets dialoger og observationer samt handleplanens fokusområder.
• Tilsynsrapporten har en 2-årig gyldighed.
• Forældrebestyrelsen orienteres, når en ny lokal tilsynsrapport offentliggøres. Ansvaret for dette ligger hos den private leverandør.

Tilsyn kan give anledning til bekymring, hvis observationer med redskabet KIDS resulterer i en score på mindre end 60% af den mulige score og anledning til alvorlig bekymring hvis observationer resulterer i en score på mindre end 50%.

Andre forhold, som eks. forældreklager og bekymrende hændelser kan ligeledes give anledning til bekymring eller alvorlig bekymring.

I tilfælde med bekymring og alvorlig bekymring, underlægges daginstitutionen skærpet tilsyn og tildeles påbud, der står mål med de forhold der giver anledning til bekymring eller alvorlig bekymring. I påbuddet kan indgåkonkrete krav om genopretning af kvaliteten, samt eventuelle anvisninger og tidsfrist for realisering.

Der stilles krav om dialog vedr. udarbejdelse af en handleplan, med daginstitutionens leder, bestyrelsen samt ejer af den private daginstitution. Handleplanen skal godtgøre, hvorledes den private daginstitution vil imødegå påbuddet og rette op på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.

I tilfælde af alvorlig bekymring orienteres forældrebestyrelsen hurtigst muligt og har ret til at indgive kommentarer til handleplanen. Det er ejer af den private daginstitution, der har ansvar for at orientere forældrebestyrelsen og sikre, at de får mulighed for at kommentere handleplanen.

I tilfælde af bekymring og alvorlig bekymring vil kommunen kunne skærpe overfor bestyrelsen og ejer af den private daginstitution, at de har det overordnede ansvar for kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer og hermed ansvaret for at forbedre og/eller rette op på alvorlige for hold, som forudsætning for at kunne fortsætte driften af den private daginstitution. Der kan stilles krav om, at det skal fremgå af daginstitutionens handleplan, at kommunen har orienteret herom. Det skal fremgå af den private daginstitutionens lokale tilsynsrapport, hvis den er underlagt skærpet tilsyn.

I særlige tilfælde stemmer tilsynets udfald dårligt overens med den generelle opfattelse af dagtilbuddets pædagogiske praksiskvalitet. Fænomenet kan forekomme, hvis helt særlige vilkår påvirker praksis på en usædvanlig negativ måde, i det tidsrum der føres tilsyn.

Hvis dette vurderes af min. én dagtilbudsleder, en repræsentant fra bestyrelsen og dagtilbudschefen, kan dagtilbudschefen træffe beslutning om, at der skal gennemføres et re-tilsyn. Både konklusionen på tilsyn og re-tilsyn vil fremgå af den lokale tilsynsrapport.

Byrådet vil i medfør af dens ansvar for dagtilbuddene i sidste ende kunne tilbagekalde en godkendelse af en privatinstitution, såfremt kommunen vurderer, at der ikke bliver rettet op på de bekymrende eller alvorligt bekymrende forhold, som har givet anledning til at iværksætte et skærpet tilsyn, med påbud og handleplan.

Obligatorisk læringstilbud tilrettelægges kun for børn i udsatte boligområder, men det gælder både tosprogede og etsprogede børn. Obligatorisk læringstilbud har til formål, at børn så tidligt som muligt kommer sammen med andre børn i et dagtilbud, så kommunen kan understøtte deres generelle og dansksproglige udvikling, samt at de introduceres til danske traditioner, normer og værdier.

Dagtilbudsloven kræver, at dagtilbudslederen fører notat om fremmøde for barnet. Tilbuddet gælder 25 timer om ugen, og byrådet har bestemt, at disse skal være fra 9-14 hver dag. Derudover kræver Dagtilbudsloven, at forældrene deltager i et målrettet forløb, hvor de lærer at understøtte deres barn i tilbuddet. Byrådet har besluttet, at dette foregår gennem en udvidet indkøring, samt 3 forældremøder.

Tilsynsdialog mellem tilsynsførende og leder af dagtilbud, hvori det obligatoriske læringstilbud ligger.

• Den tilsynsførende og daginstitutionens leder drøfter, på baggrund af notat om fremmøde for barnet og fremmødeliste trukket fra AULA, hvordan der er arbejdet med barnets fremmøde, samt tilsynsrapportens udviklingsfokus og hvilken effekt indsatsen har haft. Dialogen giver afsæt til de efterfølgende observationer i daginstitutionen.

Tilsynsobservationer i daginstitutionen, hvor det obligatoriske læringstilbud ligger. Der observeres med observationsredskabet KIDS.

• Sideløbende med, at der føres uanmeldt tilsynsobservation i daginstitutionen med fokus på det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan, ved KIDS, føres der også tilsyn med barnets fremmøde og med om forældrene lærer at understøtte deres barn i dagtilbuddet via målrettede forløb for forældre (i perioden september-marts, hvor perioden starter i ulige år.)
• Der føres anmeldt tilsynsobservation i det obligatoriske læringstilbud sideløbende med, at der føres tilsyn med dagtilbuddet, hvori det obligatoriske læringstilbud ligger. Observationen har fokus på det sproglige læringsmiljø og opfølgning på de udviklingspunkter, som det uanmeldte tilsyn året forinden har påpeget. (i perioden september-marts, hvor perioden starter i lige år.)

Anmeldt tilsynsdialog om indholdet i det obligatoriske læringstilbud med leder og personale.

• Dialog om det obligatoriske læringstilbud indgår som et element i de dialoger, der foretages, i forbindelse med tilsynsdialogerne i det pågældende dagtilbud. Det vil i den forbindelse også skulle drøftes med leder og personale, hvordan kravene til indholdet i det obligatoriske læringstilbud efterleves, jf. Dagtilbudslovens §44 b. For uddybning henvises der til afsnittet om tilsyn med kommunale daginstitutioner.

Anmeldt tilsynsdialog om forældresamarbejde og arbejdet med overgangen fra obligatorisk læringstilbud til andet tilbud (fx sprogstimuleringstilbud)

• Denne dialog om det obligatoriske læringstilbud indgår som et element i de tilsynsdialoger om forældresamarbejde og arbejdet med overgangen fra dagtilbud til SFO og skole, som afholdes hvert andet år i daginstitutioner (i perioden september-marts hvor perioden starter i ulige år.)

Der offentliggøres en lokal tilsynsrapport på institutionens hjemmeside.

• I institutioner, hvor der ligger et obligatorisk læringstilbud, skal der offentliggøres en lokal tilsynsrapport på institutionens hjemmeside. Rapporten skal beskrive, hvordan kravene til indholdet i det obligatoriske læringstilbud efterleves.
• Tilsynsrapporten har en 2-årig gyldighed og består af to dele, der udfyldes tidsmæssigt forskudt.
• I År 1 retter tilsynets fokus sig mod kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer og de politiske prioriteringer. (Perioden september-marts hvor perioden starter i ulige år.)
• I År 2 retter tilsynets fokus sig mod det sproglige læringsmiljø og opfølgning på den igangsatte udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. (Perioden september-marts hvor perioden starter i lige år.)
• Forældrebestyrelsen orienteres, når en ny lokal tilsynsrapport offentliggøres.

Her beskrives skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplaner til at forbedre kvaliteten i det obligatoriske læringstilbud. Skærpet tilsyn med obligatoriske læringstilbud indgår som et element i et skærpet tilsyn med den daginstitution, hvor det obligatoriske læringstilbud ligger. Ligeledes indgår en handleplan for det obligatoriske læringstilbud som et element i en handleplan for et dagtilbud, hvor der er konstateret bekymring eller alvorlig bekymring.

Når resultatet af observationer med KIDS materialet er på mindre end 60% af den mulige score, anses tilsynet for at give anledning til bekymring.

Når resultatet af observationer med KIDS materialet er på mindre end 50% af den mulige score, anses tilsynet for at give anledning til alvorlig bekymring.

Andre forhold kan give anledning til bekymring og alvorlig bekymring, eks. forældreklager og bekymrende hændelser.

I begge tilfælde underlægges daginstitutionen skærpet tilsyn og der udvikles en handleplan i samarbejde med forvaltningen, der kan godtgøre, hvorledes daginstitutionen vil rette op på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i daginstitutionen og det obligatoriske læringstilbud. Derudover stiller forvaltningen ressourcer til rådighed for den tiltænkte udvikling efter behov.

I tilfælde af Alvorlig bekymring orienteres forældrebestyrelsen hurtigst muligt og har ret til at indsende kommentarer til handleplanen. I samarbejde med dagtilbudschefen besluttes det hvilke ressourcepersoner, der skal bidrage til opgaven med at genoprette kvaliteten. Det vil fremgå af daginstitutionens lokale tilsynsrapport om den er underlagt skærpet tilsyn.

I særlige tilfælde stemmer tilsynets udfald dårligt overens med den generelle opfattelse af dagtilbuddets pædagogiske praksiskvalitet.

Fænomenet kan forekomme, hvis helt særlige vilkår påvirker praksis på en usædvanlig negativ måde, i det tidsrum der føres tilsyn.

Hvis dette vurderes af min. én dagtilbudsleder, klyngeleder og dagtilbudschefen, kan dagtilbudschefen træffe beslutning om, at der skal gennemføres et re-tilsyn. Hvis der ligger et obligatorisk læringstilbud i institutionen, hvor der er behov for re-tilsyn, vil der også blive ført tilsyn med det obligatoriske læringstilbud på ny. Både konklusionen på tilsyn og re-tilsyn vil fremgå af den lokale tilsynsrapport.

Hvis et barn fra 2 år får lavet en sprogvurdering, der viser, at barnet ikke er alderssvarende på dansk, er barnet omfattet af sprogstimuleringspligt. Det betyder, at forældrene er forpligtet til at lade barnet deltage i sprogstimulering for at kunne give barnet mulighed for at udvikle sig til et alderssvarende dansk.

Sprogstimulering kan foregå gennem almen dagtilbudsplads, gennem et 30 timers sprogstimuleringstilbud eller gennem sprogstimulering i hjemmet. Det gratis 30-timers sprogstimuleringstilbud i dagtilbud henvender sig kun til tosprogede børn.

Den tilsynsførende og daginstitutionens leder vil skulle gå i dialog. På baggrund af notat om fremmøde for barnet og fremmødeliste trukket fra AULA, vil det skulle drøftes, hvordan der er arbejdet med barnets fremmøde, samt tilsynsrapportens udviklingsfokus og hvilken effekt indsatsen har haft. Dialogen giver afsæt til de efterfølgende observationer i daginstitutionen. Ved manglende fremmøde skal kommunen standse børneydelsen.

Der vil blive ført tilsyn med indholdet i sprogstimuleringstilbud, herunder det pædagogiske indhold, samt den måde opgaverne udføres, og at prioriterede indsatser efterleves, når der også føres tilsyn med det dagtilbud, hvori sprogstimuleringstilbuddet ligger. Der føres desuden tilsyn med, at sprogstimuleringstilbuddet er tilrettelagt med udgangspunkt i §11 og §12 i Dagtilbudsloven.

Der henvises til afsnittet “Tilsyn med kommunale daginstitutioner” for en yderligere beskrivelse af tilsynet.

Her beskrives skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplaner til at forbedre kvaliteten i sprogstimuleringstilbuddet. Skærpet tilsyn med sprogstimuleringstilbuddet indgår som et element i et skærpet tilsyn med den daginstitution, hvor sprogstimuleringstilbuddet er placeret. Ligeledes indgår en handleplan for sprogstimuleringstilbuddet som et element i en handleplan for den daginstitution, hvor sprogstimuleringstilbuddet er placeret.

Når resultatet af observationer med KIDS materialet er på mindre end 60% af den mulige score, anses tilsynet for at give anledning til bekymring.

Når resultatet af observationer med KIDS materialet er på mindre end 50% af den mulige score, anses tilsynet for at give anledning til alvorlig bekymring. Andre forhold kan give anledning til bekymring og alvorlig bekymring, eks. forældreklager og bekymrende hændelser.

I begge tilfælde underlægges daginstitutionen (herunder også sprogstimuleringstilbuddet) skærpet tilsyn, og der udvikles en handleplan i samarbejde med forvaltningen, der kan godtgøre, hvorledes daginstitutionen (herunder også sprogstimuleringstilbuddet) vil rette op på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Derudover stiller forvaltningen ressourcer til rådighed for den tiltænkte udvikling efter behov.

I tilfælde af Alvorlig bekymring orienteres forældrebestyrelsen hurtigst muligt og har ret til at indsende kommentarer til handleplanen. I samarbejde med dagtilbudschefen besluttes det hvilke ressourcepersoner, der skal bidrage til opgaven med at genoprette kvaliteten.

Det vil fremgå af daginstitutionens lokale tilsynsrapport om den er underlagt skærpet tilsyn.

I særlige tilfælde stemmer tilsynets udfald dårligt overens med den generelle opfattelse af dagtilbuddets pædagogiske praksiskvalitet.

Fænomenet kan forekomme, hvis helt særlige vilkår påvirker praksis på en usædvanlig negativ måde, i det tidsrum der føres tilsyn.

Hvis dette vurderes af min. én dagtilbudsleder, klyngeleder og dagtilbudschefen, kan dagtilbudschefen træffe beslutning om, at der skal gennemføres et re-tilsyn. Hvis der ligger et sprogstimuleringstilbud i institutionen, hvor der er behov for re-tilsyn, vil der også blive ført tilsyn med sprogstimuleringstilbuddet på ny. Både konklusionen på tilsyn og re-tilsyn vil fremgå af den lokale tilsynsrapport.

Tilsynsdialog mellem tilsynsførende og leder af dagplejen.

• Den tilsynsførende og leder af dagplejen drøfter, på baggrund af data fra tidligere tilsyn, hvordan der er arbejdet med tilsynsrapportens udviklingsfokus og hvilken effekt indsatsen har haft. Dialogen giver afsæt til de efterfølgende observationer i dagplejens legestue og udvalgte private boliger.

Tilsynsobservationer i legestuen og udvalgte dagplejehjem med observationsredskabet KIDS.

• Der føres uanmeldt tilsynsobservation i legestuen, med fokus på det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan, ved KIDS. (i perioden september-marts, hvor perioden starter i ulige år.
• Der føres anmeldt tilsynsobservation i legestuen, med fokus på det sproglige læringsmiljø og opfølgning på de udviklingspunkter, som det uanmeldte tilsyn året forinden har påpeget. (i perioden september-marts, hvor perioden starter i lige år.)
• Der føres uanmeldt tilsyn i 2 tilfældigt udvalgte dagplejehjem med hh. observationsredskabet KIDS til dagpleje samt sprogtilsyn og opfølgning på de udviklingspunkter, som det uanmeldte tilsyn året forinden har påpeget, svarende til legestuens tilsynsperioder.
  Som supplement til de uanmeldte tilsyn i de udvalgte dagplejehjem, fører de kommunalt ansatte dagplejepædagoger løbende tilsyn i alle dagplejehjem over en 2-årig periode, med udgangspunkt i observationsredskabet KIDS til dagpleje.

Anmeldt tilsynsdialog med leder af dagplejen, klyngens daginstitutionsledere og dagtilbudschefen.

• Tilsynsførende fremlægger resultatet af observationerne med KIDS redskabet.
• Det afklares, hvilket fokus der skal sættes for udvikling af dagplejen. Udviklingsfokus skal fremgå af den lokale tilsynsrapport.

Anmeldt tilsynsdialog med den samlede dagplejes personale og ledelse.

• Tilsynsførende fremlægger resultater af observationerne med KIDS redskabet, som belyser det prioriterede udviklingsfokus.
• Personale, ledelse og tilsynsførende har dialog om, hvordan der kan arbejdes med det valgte udviklingsfokus.

Udarbejdelse af handleplan.

• Der udarbejdes en handleplan, som tager udgangspunkt i tilsynsdialogerne og tilsynets observationer. Handleplanen er den kommunale dagplejes svar på, hvorledes dagplejen vil skabe den udvikling, der er sat fokus på, som følge af tilsynet.

Anmeldte tilsynsdialoger om:

• Arbejdet med udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer.
• Forældresamarbejde.
• Arbejdet med overgange
• Arbejdet med børn i mistrivsel
• Politisk prioriterede indsatser(i perioden september-marts hvor perioden starter i ulige år.)
• Arbejdet med udvikling af de pædagogiske, herunder sproglige, læringsmiljøer(i perioden september-marts hvor perioden starter i lige år)

Der offentliggøres en samlet tilsynsrapport for dagplejen.

• Der offentliggøres en samlet tilsynsrapport for dagplejen på dagplejens hjemmeside. Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af tilsynets datagennemsyn, tilsynets dialoger og observationer samt handleplanens fokusområder.
• Tilsynsrapporten har en 2-årig gyldighed og består af to dele, der udfyldes tidsmæssigt forskudt.
• I År 1 retter tilsynets fokus sig mod kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer og de politiske prioriteringer. (Perioden september-marts hvor perioden starter i ulige år.)
• I År 2 retter tilsynets fokus sig mod det sproglige læringsmiljø og opfølgning på den igangsatte udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. (Perioden september-marts hvor perioden starter i lige år.)
• Forældrebestyrelsen orienteres, når en ny tilsynsrapport for hele dagplejen offentliggøres.

Tilsyn kan give anledning til bekymring, hvis observationer med redskabet KIDS resulterer i en score på mindre end 60% af den mulige score og anledning til alvorlig bekymring, hvis observationer resulterer i en score på mindre end 50%.

Andre forhold, som eks. forældreklager og bekymrende hændelser kan ligeledes give anledning til bekymring eller alvorlig bekymring.

I tilfælde med bekymring og alvorlig bekymring underlægges dagplejen skærpet tilsyn, og der udvikles en handleplan i samarbejde mellem lederen af dagplejen og forvaltningen, der kan godtgøre, hvorledes dagplejen vil rette op på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. I samarbejde afklarer den lokale dagplejeleder og dagtilbudschefen, i hvilket omfang der er behov for støtte til udviklingsopgaven.

I tilfælde af Alvorlig bekymring orienteres forældrebestyrelsen ydermere, for at tilvejebringe forældrenes kommentarer til handleplanen. I samarbejde med dagtilbudschefen besluttes det hvilke ressourcepersoner, der skal bidrage til opgaven med at genoprette kvaliteten.

Det vil fremgå af dagplejens samlede tilsynsrapport, om den er underlagt skærpet tilsyn.

I særlige tilfælde stemmer tilsynets udfald dårligt overens med den generelle opfattelse af dagplejens pædagogiske praksiskvalitet.

Fænomenet kan forekomme, hvis helt særlige vilkår påvirker praksis på en usædvanlig negativ måde, i det tidsrum der føres tilsyn.

Hvis dette vurderes af min. én dagtilbudsleder, klyngeleder og dagtilbudschefen, kan dagtilbudschefen træffe beslutning om, at der skal gennemføres et re-tilsyn. Både konklusionen på tilsyn og re-tilsyn vil fremgå af den samlede tilsynsrapport for dagplejen.

Tilsynsobservationer i den private pasningsordning med observationsredskabet KIDS til dagpleje samt evt. opmærksomhedspunkter fra sidste tilsyn.

I perioden september til marts, hvor perioden starter i ulige år, føres der en uanmeldt tilsynsobservation med, om den private pasningsordning, lever op til følgende krav i Dagtilbudslovens §81 a, stk. 1 og 2 samt Dagtilbudslovens §81 b, stk. 1:

• At den private pasningsordning er tilrettelagt, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer. Arbejdet med læringsmiljøer efter 1. pkt. skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud, jf. § 8, ligesom arbejdet med læringsmiljøer i den enkelte private pasningsordning skal tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.
• At den private pasningsordning er tilrettelagt, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Den private pasning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
• At hovedsproget er dansk
  
  Der anvendes observationsredskabet KIDS til dagpleje i forbindelse med tilsynet.

Fremsendelse af observationsrapport

• Tilsynsførende fremsender resultatet af observationerne med KIDS-redskabet til den private passer.

Anmeldte tilsynsdialoger, med den private passer, om:

• Arbejdet med udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer jf. tilsynets KIDS-observationer.
• Arbejdet med børn i mistrivsel. (i perioden september-marts hvor perioden starter i ulige år.)

Tilsynsrapport for private pasningsordninger.

• Lovgivningen kræver, at der udarbejdes en samlet tilsynsrapport for private passere, som skal offentliggøres, såfremt den ikke er personhenførbar. Da der er for få private pasningsordninger i Høje-Taastrup kommune til at undgå personhenførbar data i en samlet tilsynsrapport, gives der dispensation fra kravet om offentliggørelse. Den private passer modtager i stedet en tilsynsrapport for egen pasningsordning, som også journaliseres i Institutions- og Skolecenteret.
• Tilsyn i private pasningsordninger afholdes hvert andet år (i perioden september-marts, hvor perioden starter i ulige år.)
• Forældre har arbejdsgiverstatus i forhold til private passere. Orientering om og inddragelse i udvikling af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer, i den private pasningsordning, er derfor et anliggende mellem forældre og den private passer. I forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af pasningsaftale, har forældre mulighed for at få skrevet ind i pasningsaftalen, hvordan de får viden om tilsynets konklusioner.

Når resultatet af observationer med KIDS materialet er på mindre end 60% af den mulige score, anses tilsynet for at give anledning til bekymring.

Når resultatet af observationer med KIDS materialet er på mindre end 50% af den mulige score, anses tilsynet for at give anledning til alvorlig bekymring.

Andre forhold kan give anledning til bekymring og alvorlig bekymring, eks. forældreklager og bekymrende hændelser.

I tilfælde med bekymring og alvorlig bekymring, underlægges den private pasningsordning skærpet tilsyn og tildeles påbud, der står mål med de forhold der giver anledning til bekymring eller alvorlig bekymring. I påbuddet kan indgå konkrete krav om genopretning af kvaliteten, samt eventuelle anvisninger og tidsfrist for realisering.

Dagtilbudschefen kan i sjældne tilfælde beslutte et re-tilsyn. Fx hvis der er 0-1 barn i den private pasningsordning under tilsynsbesøget.

Byrådet kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen gennem det løbende tilsyn konstaterer, at den private pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den indgåede pasningsaftale og kravene til ordningen.

Obligatorisk læringstilbud tilrettelægges kun for børn i udsatte boligområder, men det gælder både tosprogede og etsprogede børn. Det har til formål, at børn så tidligt som muligt kommer sammen med andre børn i et dagtilbud, så Kommunen kan understøtte deres generelle og dansksproglige udvikling, samt at de introduceres til danske traditioner, normer og værdier.

Forældrene har ifølge Dagtilbudsloven § 44 f, stk. 1 mulighed for at varetage indsatsen med obligatorisk læringstilbud selv. Denne indsats skal stå til mål med indsatsen i det kommunale tilbud.

Høje-Taastrup Kommune har pligt til at føre tilsyn med obligatoriske læringstilbud udført i hjemmet af forældrene selv. Det første tilsynsbesøg skal være gennemført, inden for den første måned efter at indsatsen er påbegyndt. Derfor vil der komme en pædagogisk konsulent på besøg i hjemmet.

Formålet med tilsynet er at vurdere, om din/jeres indsats står mål med det obligatoriske læringstilbud. Det obligatoriske læringstilbud skal understøtte udviklingen af barnets danske sprog og læringsparathed, samt introducere barnet til danske traditioner og højtider samt demokratiske normer og værdier.

Ved tilsynet bliver der observeret og lagt vægt på, om du/I som forældre:

• har tilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at kunne understøtte jeres barns dansksproglige udvikling (vurderingen kan f.eks. basere sig på dokumentation af bestået 9. klasses afgangsprøve i dansk, prøve i dansk 3 eller øvrig dokumentation).
• understøtter barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse bl.a., at barnet lærer nyt og udvikler sig gennem aktiviteter i hverdagen. Vurderingen vil være ud fra et bredt læringsbegreb i forhold til barnets kropslige og motoriske, sociale, personlige og kognitive læring (f.eks. om barnet kan koncentrere sig, udviser nysgerrighed og er vedholdende i aktiviteter og leg)
• introducerer jeres barn til danske traditioner og højtider samt demokratiske normer og værdier (f.eks. om barnet bliver inddraget og har medbestemmelse i nogle af de ting, der sker omkring det, og om barnet oplever respekt og ligeværd mellem kønnene)
• giver barnet mulighed for at indgå i et børnefællesskab og lege med andre børn.

Herudover vil der være vejledning og dialog om tilsynets observationer:

• Den pædagogiske konsulent vil tale med forældrene om, hvad der observeres under det pædagogiske tilsyn og forældrene vil blive vejledt i, hvordan der kan arbejdes videre med at udvikle barnets færdigheder.

Den pædagogiske konsulent vil udarbejde og journalisere et dokument, som beskriver tilsynets konklusioner. Forældrene modtager et eksemplar.

Vurderer den tilsynsførende, at der er grund til bekymring eller at forældrenes indsats ikke står til mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud, skal den pædagogiske konsulent udforme en handleplan i samarbejde med familien, som skal lægge grundlag til skærpet tilsyn.

Vurderer den pædagogiske konsulent alvorlig bekymring gennem tilsynet, eller at forældrenes indsats ikke står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud, skal barnet optages i et obligatorisk læringstilbud i dagtilbud.

Hvis et barn fra 2 år får lavet en sprogvurdering, der viser, at barnet ikke er alderssvarende på dansk, er barnet omfattet af sprogstimuleringspligt. Det betyder, at forældrene er forpligtet til at lade barnet deltage i sprogstimulering for at kunne give barnet mulighed for at udvikle sig til et alderssvarende dansk. Sprogstimulering kan foregå gennem almen dagtilbudsplads, gennem et 30 timers sprogstimuleringstilbud eller som beskrevet her gennem sprogstimulering i hjemmet.

Der vil blive ført tilsyn med at sprogstimuleringstilbuddet er tilrettelagt med udgangspunkt i §11 og §12 i Dagtilbudsloven, herunder følgende krav:

• Sprogstimuleringen skal foregå på dansk - Sprogstimuleringen skal være minimum 30 timer om ugen.
• Den, der varetager sprogstimuleringen, skal være uddannet pædagog, have en pædagogisk grunduddannelse (PGU) eller pædagogisk assistentuddannelse (PAU) med særligt kendskab til eller efteruddannelse i børns sproglige udvikling.
• Hvis barnet er tosproget, skal den, der varetager sprogstimuleringen, have en efteruddannelse eller særlig erfaring med at arbejde med dansk som andetsprog og tosprogede børns sprogudvikling. At have en tosproglig baggrund er ikke tilstrækkeligt.

En kommunal konsulent vil udføre første tilsyn efter 7 måneder.

Den pædagogiske konsulent vil udarbejde og journalisere et dokument, som beskriver tilsynets konklusioner. Forældrene modtager et eksemplar.

Hvis tilsynsførende vurderer bekymring eller alvorlig bekymring i forbindelse med tilsynet med sprogstimuleringstilbuddet i hjemmet – fx fordi kravene til tilbuddet ikke bliver efterlevet, skal barnet i stedet optages i et 30-timers sprogstimuleringstilbud i en daginstitution. Et skærpet tilsyn vil derfor ikke være nødvendigt og en handleplan vil heller ikke blive udarbejdet.

Høje-Taastrup Kommune sikrer uvildighed i tilsynet ved at alle tilsynsførende observerer og vurderer med udgangspunkt i samme værktøjer og metoder (fx KIDS). Det betyder, at der sikres, at tilsynet udføres på et så objektivt og tydeligt grundlag som muligt.

Herudover efterleves kravet om uvildighed ved, at personer med konkrete interesser i den enkelte afdeling/institution, og som dermed er inhabile, ikke får mulighed for at lave tilsyn disse steder.

Dagtilbudsloven stiller en række krav til tilsynet med kommunens dagtilbud. De væsentligste sammenfattes her:

• Kommunen skal føre tilsyn med det pædagogiske indhold med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag
• Krav om uvildighed i tilsynet
• Brug af observationer
• Inddragelse af både kvalitative og kvantitative data i tilsynet
• Dialog med medarbejdere og leder som led i tilsynsbesøget, samt efterfølgende dialog med lederen omkring vurderingen af de pædagogiske læringsmiljøer. Forældrebestyrelsen skal orienteres om tilsynsvurderingen.
• Krav om både anmeldte og uanmeldte tilsyn
• Krav om skriftlig dokumentation af det pædagogiske tilsyn med konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
• Hvis tilsynet vurderer, at der er grund til bekymring, skal der iværksættes et skærpet tilsyn
• Hvis tilsynet vurderer, at der er grund til alvorlig bekymring, skal der iværksættes skærpet tilsyn og udarbejdes en handleplan for institutionen. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med lederen. Forældrebestyrelsen skal orienteres og have mulighed for at komme med bemærkninger til handleplanen hurtigst muligt.
• Krav om at beskrive og offentliggøre, hvordan tilsynet i kommunen tilrettelægges.
• Krav om at der som minimum hvert andet år offentliggøres en tilsynsrapport for hver enkelt daginstitution og enhed i daginstitution, samt en samlet tilsynsrapport for dagplejen. Tilsynsrapporterne skal offentliggøres på det enkelte dagtilbuds hjemmeside.

For nærmere uddybning og detaljer omkring forståelsen af lovkravene henvises til Dagtilbudsloven og lovens forarbejder, som kan findes på Folketingets hjemmeside her (Du kan finde det i det dokument, som hedder: ’lovforslag som fremsat’).